Page 165 - Sjæklen2003

en ambivalent og har lagt en afheroiserende rammehandling

om sin historie, udfoldede hans figur dog en farlig egen-

dynamik.

I 1920’erne og i nazismens tid heroiserede mange roma-

ner friserne i deres kamp mod havet: Albrecht Janssen of-

fentliggjorde i 1920

Der Deichgraf,

Margarete Boie

Damm-

bau

i 1930, Ferdinand Zacchi

Volk an der See

i 1934 og

Hans Heitmann

Die Flut

i 1942. Også Gustav Frenssen

(1863-1945) arbejdede med frisernes heroisering i nogle af

sine udgivelser. Navnlig i nazismens tid blev friserne ind-

draget i propagandaen som urgermanske.

Frisernes friheds-

kamp for deres egenart og folkelige renhed

blev i 1934 hos

forfatteren Ferdinand Zacchi fra øen Föhr til

et spejlbillede

af hele vort folks kamp for beståen og indflydelse

. Storm-

floden som erindringssted blev på denne måde en del af den

tyske nationalmyte.

I 1933/34 blev

Der Schimmelreiter

filmatiseret for første

gang af Carl Oertel og Hans Deppe. Heri blev den fortæl-

lende handling trimmet, upassende detaljer såsom Hauke

Haiens åndssvage datter Wienke blev elimineret, og hans

splittede karakter blev forenklet og heroiseret. Hauke Hai-

en blev i filmen stillet over for folkemassen og gerne taget

nede fra og op. Således minder indstillingerne om optagel-

serne af Hitler i Leni Riefenstahls

Triumph des Willens

(1935). Det er altså ikke så underligt, at Rigsministeriet for

Folkeoplysnings filmcensur gav filmen prædikatet

kunstne-

risk og særlig værdifuld

. Trods filmens ideologiske ærinde

er dens høje kunstneriske kvalitet, der henter sin virkning i

tingenes billedsprog og poesien i gesti og opførsel

, aner-

kendt i dag

47

.

Marskens pionerhistorie var i nazismens tid meget popu-

lær, og talrige - størstedelen helt igennem seriøse - arkæo-

logiske publikationer blev skrevet. På trods heraf bør man

ikke overse den ideologi, som har frembragt dem, da pro-

blemstillinger, teser og resultater kun kan forstås på denne

baggrund. Mange fakta lod sig helt igennem anderledes for-

tolke med andre problemstillinger. Den ideologiske indfly-

delse fremstår især tydeligt i Atlantis-arkæologien.

Forskellige forskere har siden det 19. århundrede søgt

Platons Atlantis i Nordsøområdet. En af de første var Knut

Jungbohn Clement, som allerede er os bekendt.

Clements

holdning til det såkaldte romervæsen, hans modvilje mod al

forudgående forskning, hans kritikløse forherligelse af det

germanske Norden og hans hældning til elitær racelære gør

ham

med Albert Pantens ord

til en tidlig forløber for den

germanske racegalskab

48

. Den i det 19. århundrede forfal-

skede Ura-Linda-krønike så Atlantis som frisisk moderland

i Nordsøen. Under indtryk af Tysklands første nationale

katastrofe, nederlaget i 1. verdenskrig, kejserrigets under-

gang og grundlæggelsen af Weimarrepublikken, fantaserede

Hermann Wieland i 1922 om en forhistorisk arisk-atlantisk

verdenskultur og så Atlantis’ undergang som straffen for sam-

menblandingen med »laverestående racer«. Han propagan-

derede allerede dengang for udryddelse af de »laverestående

racer«. For ideologerne i Heinrich Himmlers

Ahnenerbe

blev det »nordiske« Atlantis et velkomment propaganda-

165

Hauke Haien og digearbejderne. Scene fra filmatiseringen af

»Der Schimmelreiter« fra 1933/34. Foto fra: Segeberg, Schimmel-

reiter, p. 240