Page 136 - Sjæklen2003

Om sommeren fik kutterne den store vedligeholdelse. Kut-
terne var jo af træ, og det er meget arbejdskrævende at hol-
de en kalfatring i orden. I stille vejr kunne man høre den
monotone lyd af slagene på kalfatrejernet og skarøkserne
vidt omkring. Når kutterne kølhalede, var det en daglig
foreteelse, at håndværkerne skulle have kaffe på Sømands-
hjemmet, og der var stor tilstrømning til huset, der var det
nærmeste traktørsted ved beddingen. Betalingen af kaffen
foregik ved kaffesedler. Når kaffen var blevet serveret for
besætning og håndværkerne, blev kaffesedlen underskrevet
af skipperen og lagt i en kuvert med skibets navn og num-
mer. Når skibet så var søklar igen og havde genoptaget fis-
keriet, blev regningen sendt til skipperen. Det blev betrag-
tet som en selvfølge blandt besætningen og håndværkerne,
at skipperen betalte mindst en gang kaffe om dagen.
Der var også skibsmalerne og bundsmørerne. Søren Pe-
tersen - bedre kendt under navnet Søren Maler - var en af
dem. Søren havde begyndt sin virksomhed fra kælderen i
Sømandshjemmet, men da den nye bedding blev bygget på
Gl. Havn, fik Søren værksted ved fortrækket på beddingen.
Da Søren Maler i 1936 flyttede fra Sømandshjemmets kæl-
der, blev den gjort i stand og nedgangen til værkstedet luk-
ket med en lyskasse. Sømandshjemmet havde brug for fle-
re værelser til udlejning, men da der var for trangt til loftet
i kælderen til at indrette værelser, blev det i stedet til et rum
med otte køjepladser. Her boede professor Niels Nielsen fra
Skallinglaboratoriet og hans unge studerende, når de kom
om foråret. Det var i de år, forskningen i Vadehavet begynd-
te, og professoren var foregangsmand i udforskningen af
Vadehavet. Skallinglaboratoriet havde til huse i den gamle
136
Sømandshjemmet set fra bagsiden. Midt i billedet ses Raun-Bybergs Skibsbyggeri. Esbjerg Byhistoriske Arkiv