En markedsdag havde Lindquist visket tavlen ren med
sin store handske med påsatte lange uldtrævler, der kunne
rumme en masse kridt, hvorefter han lukkede vinduet op og
rystede handsken ren. Nedenfor stod nogle bønder, der havde
været på marked, og de fik al kridtet ned over sig. Da de fik
øje på Lindquist i vinduet, skældte de ham ud, men hans kom-
mentar til dem var bare:
Nå, det er nok snevejr i dag
. En
anden gang lød der vinduesklirren fra klasseværelset. Her hav-
de Lindquist været i gang med at demonstrere håndloddet,
men da han stod og svingede loddet, havde han pludselig
sluppet det, så det røg ud gennem vinduet. Lindquists eneste
kommentar til eleverne var:
Brug loddet og brug det i tide
.
Når der var skipperskole, spiste Lindquist hver onsdag
sin middag på Sømandshjemmet, en skik han fortsatte med,
efter skolen var flyttet til Fiskerhøjskolen. En sådan dag
spurgte han far, om han måtte låne telefonen og ringe til for-
standeren på Fiskerhøjskolen, C.E. Hamle. Lindquist fik
forbindelse med Hamle og gjorde forstanderen opmærksom
på, at fiskeskipperskolen havde for lidt varme i deres lejede
lokaler. Hamle svarede:
Jeg kan ikke se der er noget at kla-
ge over varmen
, hvortil Lindquist svarede:
Næ, det er hel-
ler ikke varmen, jeg klager over, det er kulden!
Jeg tror ikke,
Lindquist kunne affinde sig med, at skolen var blevet flyttet
ud på Gl. Vardevej.
130
Et hold elever i Skipperskolens klasselokale på Sømandshjemmet i 1931. Siddende ved katederet ses skolens leder Lindquist. Esbjerg
Byhistoriske Arkiv.
1...,120,121,122,123,124,125,126,127,128,129 131,132,133,134,135,136,137,138,139,140,...216