Page 135 - Sjæklen2003

fiskeeksportørerne om morgenen på fiskeauktionen, hvoref-

ter de blev kørt til fiskepakhusene, pakket i trækasser og

surret med ståltråd. Trækasserne blev foret med pergament-

papir for at holde på isen, som skulle holde fisken frisk.

Kasserne blev efter endt pakning læsset på lastbiler med

åbent lad og kørt ned til Englandsbådene, som havde daglig

afgang til England, så fisken kunne nå frem til Billingsgate

fiskemarked i London. På store auktionsdage var der ofte

kø af biler ved eksportbådene, som var fyldt med fiskekas-

ser. Jeg erindrer, at køen ofte var fra Frankrigskaj og hele

vejen op til Valsemøllen, ja jeg mindes endda, at hestevog-

nene blev taget i brug.

Der var især to store vognmandsforretninger, der havde

specialiseret sig i transport af fisk. Det ene var I.C. Ander-

sen, hvis lastbiler havde grå farve, og den anden var Hans

Petersen, der havde røde og blå lastbiler. Hans Petersen var

i øvrigt var gift med min faster Christiane, min fars ældste

søster.

Servicevirksomhederne til fiskeriet var samlet om den

nye og gamle bedding. Den nye bedding, der havde plads til

18 kuttere, var placeret, hvor DFDS i dag har opmarchplads

til containerbådene. Den gamle bedding lå, hvor frakørslen

er fra Adgangsvejen til Fanøfærgen, og havde plads til fire

kuttere.

Fiskerihavnen strakte sig fra Fanøfærgelejet og mod nord-

vest langs med de gamle fiskepakhuse, så kom kulkranen

med oplagsplads, og for enden af havnen stod en maste-

kran. Dér lå så den gamle bedding, og på modsatte side lå

beddingsgraven til den nye bedding.

Der var fem træskibsværfter på den gamle havn, og de

fire af dem var placeret rundt om de to beddinger. N.P. Jen-

sens Skibsbyggeri var det største af værfterne og søsatte

sine nybygninger ned over den gamle bedding. Der var lige

træk for ham over på beddingen, hvor kutterne så blev

søsat. Det var værre for Jensen og Lauridsens Skibsbygge-

ri, når der var stabelafløbning. Deres skibsbyggeri var pla-

ceret mellem den gamle og nye bedding, og deres nybyg-

ninger blev hevet sideværts ud på trækket på den gamle

bedding, når de skulle søsættes. Kjeldsens Skibsbyggeri lå

ved den nye bedding, hvor Works Værft også var placeret.

Raun Bybergs Værft lå i bunden af Dokhavnen lige over for

Sømandshjemmet. Byberg var ugift og boede på værftet,

men spiste på Sømandshjemmet i den grønne stue. Byberg

havde eget savskæreri og bedding. Til brug for op- og ned-

haling af skibe havde han en gammel Houmøller, og det

kunne høres over hele Vesterbyen, når maskinen blev star-

tet. Fyrskibene og Fanøfærgeriets skibe blev dengang altid

kølhalet hos Bybergs, og DFDS’s skibe brugte ligeledes

værftet til de reparationer, der kunne eller skulle klares i

Esbjerg. Vi fik et nært forhold til Bybergs skibsbyggeri som

naboer, og ikke mindst efter at Magnus Clausen overtog

værftet efter Bybergs død. Magnus, der var fiskersøn fra Es-

bjerg, var kommet i lære på kontoret hos Byberg og blev

hurtig hans højre hånd. Magnus’ mor Magdelene husker jeg

som den, der altid stod for indsamling til og indkøb af gaver

til festlige lejligheder i fiskerfamilierne i Vesterbyen. Til

bryllupperne blev det gerne til en lampe, der mellem os

unge gik under navnet »samfundslampen«. Min kone og jeg

er ejer af en sådan.

Der var også alle maskinværkstederne, der havde til-

knytning til fiskeriet. Hundested Motor ved Roust og Niel-

sen, der havde værksted klos op ad N.P. Jensens Skibsbyg-

geri. Det var vel den mest solgte motor til fiskeriet i

1940’erne. Før den var det Vølund-motorer, der var de mest

brugte inden for fiskeriet. Nørskov Lauritsen, der fremstil-

lede spil og stopmaskiner til fiskeriet, havde til huse på Ad-

gangsvejen, og arealerne rundt om beddingen var tæt besat

af håndværkere med tilknytning til fiskeriet.

Grumsens maskinfabrik lå mellem den gamle og den nye

bedding. Grumsen var udlært smed og havde taget hyre med

Chr. Venøs nybygning, der under krigen kom til England.

Efter krigen startede Grumsen maskinfabrikken og blev for-

handler af Alpha Diesel motorer. Det blev hurtigt til en stor

arbejdsplads, da fiskeriet kom i en rivende udvikling, og der

blev indført trawlfiskeri, hvor der var brug for større ma-

skinkraft i kutterne.

Fiskerne var gode til at holde kutterne i god stand. De

fleste blev kølhalet to gange om året. En halv og en hel køl-

haling blev det gerne kaldt. Om vinteren var det den halve,

hvor bunden af skibet fik en omgang og en gang maling.

135