Page 133 - Sjæklen2003

at se Clausen-rederiets kreaturbåde lægge fra kaj med en
last dyr, for skibene krængede voldsomt med den levende
last. På markedsdagen blev der spist i flere hold, for i spi-
sestuen var der kun fem borde med plads til ni personer ved
hvert bord. Middagen på markedsdagen var altid stegte hjer-
ter og nøgleben og eftermaden æblegrød, og vi børn blev sat
til at hjælpe pigerne med opvasken. Når far så hentede en
»eskimois« til pigerne som påskønnelse for deres indsats,
var der ingen sure miner. Dengang kunne man komme langt
med en is. Markedsdagen blev senere flyttet til om onsda-
gen, og med tiden aftog aktiviteterne på markedet.
Om foråret, når fiskerne kom fra østkysthavnene, var der
meget travlt. Især om søndagen var det meget brugt, at be-
sætningerne på kutterne spiste i land på sømandshjemmene.
Der var ofte over 200 fiskere, der blev bespist på Sømands-
hjemmet Gl. Havn på en søndag. Så blev der sendt bud efter
havnebetjentenes unge piger fra havnebetjentboligen bag
sømandshjemmet som ekstra hjælp.
Jeg mindes en periode, hvor fiskerne var plaget af bylder.
Fiskerne kaldte dem gnavbylder, og de sad især ved hånd-
leddene. Det var fra gummitøjet, der dengang bestod af op-
fiskede spærreballoner, som fiskerne skar stof ud af. De tog
så stoffet med i havn og fik syet gummitøj af det. Næsten
alle fiskere led af bylder, og når aftensmaden var overstået,
sad pensionærerne i spisesalen med armene i varmt sæbe-
vand, og pigerne og min mor klemte, smurte og forbandt ar-
me og hænder på samlebånd.
Der kom mange mennesker i huset. Forvalter Rasmussen
133
Restaurationen på Sømandshjemmet Gl. Havn i 1943. Johs. Otto står til højre i lokalet med ryggen til vinduerne, og bagest ses to af
hjemmets piger. I forgrunden til højre stambordet, hvor det lille skilt med teksten »Her bander vi ikke« hang. Esbjerg Byhistoriske Arkiv