Page 124 - Sjæklen2003

skib havde svært ved at navigere. Efter en times tid lykke-
des det dog det norske skib at komme hen til flåderne igen.
Skibets besætning satte en lodslejder ud, og folkene fra Mer-
candian Atlantic II kunne en for en komme op på lodslej-
deren, når flåden var på en bølgetop5 . Op kom de og blev
vel modtaget af en besætning, som bestod udelukkende af
filippinere. Da alle var oppe på dækket, kunne de se over på
Mercandian Atlantic II , som stadig holdt sig flydende med
svær slagside. Kaptajnen på det norske skib havde travlt og
ville straks videre. Besætningen fra Mercandian Atlantic II
fik ham dog til at sejle en enkelt gang rundt om skibet,
inden det gik videre mod Gibraltarstrædet6. Ved søforkla-
ringen kom det frem, at man efter et par timers sejlads sta-
dig kunne se ekkoet fra skibet på radaren. Hjemme på rede-
rikontoret forsøgte man straks at iværksætte en bjærgnings-
aktion i håbet om, at det kæntrede skib ville holde sig fly-
dende. Det gjorde det ikke. Siden Mercandian Atlantic II
forsvandt ud af Hual Margaritas radarbillede, har ingen no-
gensinde set noget til skibet. På forlisstedet var dybden fle-
re kilometer og enhver tanke om bjærgning derfor umulig.
Besætningen fik en fin behandling om bord på Hual
Margarita , som efter to døgn kom til Valencia i Spanien om
morgenen den 9. april 1990. I Valencia fik alle udleveret
joggingtøj og kondisko til hjemturen. Rederiet arrangerede
flytransport hjem til København, hvor besætningen blev
spredt for alle vinde. Trods den dramatiske oplevelse tog
mange atter ud at sejle. Debbie Klockmann mistede heller
ikke helt lysten til søen - omend hun med et arbejde på en
olieplatform midt ude i Nordsøen i dag har lidt mere fast
grund under fødderne.
Efterspillet
Besætningen fra Mercandian Atlantic II slap alle velbe-
holdne fra forliset, men derved var sagen langtfra slut. Den
21. maj 1990 kl. 10.00 startede søforklaringen, hvor skibets
officerer og repræsentanter fra rederi, forsikringsselskaber og
myndigheder var mødt op7 .
Det blev en søforklaring ud over det almindelige, da det
var en særdeles kompliceret sag med mange involverede.
Det blev dog hurtigt klart, at skibet ved afgang fra San Pe-
dro i Vestafrika var overlastet og stabiliteten dårlig. Skibs-
ledelsen var tilsyneladende klar over problemet.
Søfartsstyrelsens opklaringsenhed vurderede også sagen
og kom til en klar konklusion: Skibet var overlastet med op
imod 800 tons gods og havde allerede ved starten af rejsen
nordover en ret dårlig stabilitet8. Det daglige bunkersforbrug
på 27 tons nedsatte graden af overlast men forværrede sta-
biliteten, da bunkerolien lå i skibets bundtanke. På forlis-
tidspunktet var stabiliteten så dårlig, at den pludselige kurs-
ændring var nok til at få skibet til at kæntre. I virkeligheden
var det måske held i uheld, at forliset skete allerede på det
tidspunkt. Det fortsatte bunkersforbrug ville have forværret
stabiliteten yderligere, og skibet var formodentlig forlist un-
der alle omstændigheder. Var forliset sket om natten eller i
rigtig dårligt vejr længere nordpå i et koldt Atlanterhav,
kunne situationen hurtigt have udviklet sig særdeles kritisk
for besætningen.
For kommanditisterne i anpartsselskabet K/S Merc-Scan-
dia XLIX, som ejede Mercandian Atlantic II, kom forliset
måske ikke ganske ubelejligt9 . Investeringerne i anparter hav-
de langt fra været den guldgrube, som de var blevet stillet i
udsigt, da de tegnede anparterne, og skibet kunne på forlis-
tidspunktet slet ikke være solgt for forsikringsværdien på
124
Besætningen fra »Mercandian Atlantic II« vel om bord på det
norsk registrerede skib »Hual Margarita«, som samlede dem op
og bragte dem til Spanien.