Page 131 - Sjæklen2003

Hjemmet og de ansatte
Da mine forældre tiltrådte som bestyrerpar på Sømands-
hjemmet i 1929, var der kakkelovne i husets værelser, og de
måtte selv medbringe de potter og pander, de skulle bruge,
men i årene derefter skete der mange forbedringer og mo-
derniseringer. Allerede omkring 1930 fik Sømandshjemmet
installeret centralvarme, og senere fik det fjernvarme som et
af de første huse i byen. Det var sikkert, fordi den første
varmeledning fra Dampcentralen - det senere Vestkraft - op
til byen blev nedlagt i jorden på Toldbodvej og derved pas-
serede tæt forbi Sømandshjemmet.
I 1932 blev et skriveværelse og et læseværelse lagt sam-
men til en ny stue, der blev kaldt »den grønne stue«. Her var
altid dækket med hvide duge på bordene, og i stuen stod
også et klaver med sølvplade indgraveret af giveren. Klave-
ret havde været inventar i en af DFDS’ gamle kreaturbåde
til England, J.C. la Cour, og var skænket til Sømandshjem-
met af rederen. Den grønne stue var nærmest en salon, hvor
officererne og andet godtfolk spiste.
Den store søgning til Sømandshjemmet resulterede i
1938-39 i en udvidelse af huset. Murermester Johansen stod
for opførelsen af tilbygningen, der tilføjede huset en spise-
sal i forbindelse med den nordvestlige ende af restauratio-
nen. Salen indeholdt seks borde med plads til ni personer
ved hvert bord, og som jeg husker det, var der dækket ved
alle borde hver dag. Spisesalen blev brugt til pensionærer-
nes morgenmåltid og aftensmåltid, og om eftermiddagen
blev den brugt til stabelafløbninger og andre mærkedage,
som havnens folk fejrede med arbejdskammerater over en
kop kaffe. Under tilbygningen blev der udgravet til en kæl-
der, der blev brugt til kartofler, og mange er de dage, hvor
vi børn blev sendt ned i kælderen for at pille spirer af kar-
toflerne. Det mest fornøjelige var, når de unge fiskere var
med i pilningen af de mange kartofler. De dage blev de ikke
ført i kolonnebogen, men fik bespisningen som løn.
Efterhånden havde alle værelser til udlejning fået instal-
leret håndvaske med rindende varmt og koldt vand, og alle
rummene, restaurationen, salen, ja hele huset fremstod yderst
velholdt. Da skipperskolen i 1946 flyttede, blev lokalerne
på Sømandshjemmets første sal renoveret. Gulvene blev be-
lagt med et flot rødt axminstertæppe, hele salen blev malet
og tapetseret, og der blev indkøbt borde og betrukne stole
til 70 personer, således at salen året rundt kunne bruges til
nogle af de mange fester, der blev holdt på hjemmet.
Der skulle en hel besætning til at tage sig af de mange
gøremål, der var på Sømandshjemmet. Der var ansat ti unge
piger, som havde hver deres job. Der var tre servitricer, fire
køkkenpiger, to stuepiger og en rulle- og strygepige. Helt hen
til efter 2. verdenskrig kom de fleste af pigerne oppe fra den
jyske vestkyst, og jeg husker, at mor havde en lang liste
med navne på fiskere, der gerne så deres unge døtre ansat
som hjælpere på Sømandshjemmet. Jeg tror, at mange af pi-
gerne tog livet på hjemmet som et slags højskoleophold,
hvor der var store chancer for at finde en livsledsager. Pi-
gerne blev der næsten alle sammen, til de havde fundet en
ung fisker, som de forlovede sig med og siden hen blev gift
med. Mange er de fiskerhjem, hvor forældrene havde truf-
fet hinanden i deres ungdom på det gamle sømandshjem, og
at pigerne fik lært at bestille noget, det sørgede mor Misse
for.
131
Der var et godt kammeratskab mellem pigerne på Sømandshjem-
met. Her er de på vej på cykeltur sidst i 1940'erne. Bag dem ses
havnebetjentboligen, hvor man hentede ekstra hjælp, når der var
mange middagsgæster. Privatfoto