Page 119 - Sjæklen2004

føre til et generelt mere positivt NAO indeks med flere stor-

me i Nordsøområdet, og om stigningen fra 1960’erne til

1990’erne måske kan være starten på en tendens, der

fortsætter i de kommende årtier.

Hvorfor varierer klimaet?

Ovenfor blev der vist nogle ganske få eksempler på, at kli-

maet er variabelt. Men hvad er det egentlig, der får det til at

variere?

Klimaets variationer hen igennem tiden skyldes dels

udefra kommende, dvs. ’eksterne’, påvirkninger, dels

såkaldte ’interne’ processer i og imellem atmosfæren, oce-

anerne og iskapperne.

• Der er især to typer naturlige ’eksterne’ påvirkninger:

Varierende solaktivitet og -stråling samt varierende vul-

kansk aktivitet. Variationer i solens aktivitet fører til vari-

ationer i den mængde solstråling vores planet alt i alt

absorberer. Ligeledes varierer Jordens bane om solen, og

dette giver også anledning til varierende absorption af

solenergi. Visse typer kraftige vulkanudbrud medfører, at

store mængder svovlholdige partikler bliver ført helt op i

den nederste del af stratosfæren. Heroppe kan partikler-

ne blive hængende i lang tid - nogle gange i op til flere

år. Disse såkaldte sulfataerosoler reflekterer noget af

solens stråling tilbage til verdensrummet. De hindrer

altså noget af solenergien i at nå ned og opvarme jorden.

De virker dermed afkølende på klimaet nede ved jord-

overfladen. Oppe i selve det stratosfæriske lag med vul-

kanske aerosoler er effekten modsat. Her sker der nem-

lig (udover refleksionen) også en forøget absorption af

solenergien i aerosolerne, og dette giver en opvarmning

i forbindelse med vulkanerne.

Mennesket påvirker især klimaet gennem afbrænding

af fossile brændstoffer (kul, olie og gas). Klimaet påvir-

kes bl.a. også gennem udslip af industrielt producerede

CFC gasser, cementproduktion og landbrugsproduktion.

Der sker således i øjeblikket en ophobning af drivhus-

gasser i atmosfæren. Dette gælder især kuldioxid, met-

an og CFC-gasser. I forbindelse med afbrænding udle-

des der også små partikler i atmosfæren, som generelt

virker afkølende og altså i et vist omfang modvirker kli-

maeffekten af de tiltagende koncentrationer af drivhus-

gasser.

• ’Interne’ klimavariationer opstår som følge af atmos-

færens og oceanernes strømninger og på grund af vek-

selvirkningen mellem atmosfære, oceaner og iskapper.

Det mest simple og velkendte eksempel på rent atmos-

færiske interne klimavariationer er nok vejrets kommen

og gåen fra dag til dag. Men når oceanerne og iskapper-

ne er medspillere i interne variationer kan de blive sær-

deles langvarige og virke som egentlige klimaskift. Som

vist i figur 2 vides det f.eks. fra boringer i Grønlands Ind-

landsis, at klimaet i de arktiske egne varierede særdeles

voldsomt under sidste istid med pludselige bratte og

meget store temperaturstigninger efterfulgt af noget

mere jævne afkølinger. Meget tyder heldigvis på, at den-

ne type klimavariationer er langt svagere, når klimaet

generelt er varmt, som det var i forrige mellemistid og i

den mellemistid, vi lever i nu.

119

Figur 9. Afvigelsen af havtemperaturen i januar 1998 fra gen-

nemsnittet over mange år. Der kan ses en varm tunge, som stræk-

ker sig ud fra Sydamerikas vestkyst langs ækvator. Dette er et

udslag af fænomenet El Nino, der ligesom NAO i figur 7 er en

helt naturlig (såkaldt ’intern’) klimasvingning, som ikke skyldes

hverken menneskelig påvirkning eller naturlige påvirkninger fra

sol og vulkaner.