arktiske egne inklusive Grønland. Disse var så store, at de
        
        
          faktisk gav et tydeligt udslag i hele det globale gennemsnit.
        
        
          Hvis man f.eks. udelukkende ser på den sydlige halvkugle,
        
        
          er temperaturstigningen mere jævn, end det man ser på
        
        
          figur 5.
        
        
          Et andet tegn på, at der er sket en opvarmning af det glo-
        
        
          bale klima fås ved at se på udviklingen i gletschere. Figur 6
        
        
          viser, at de fleste af verdens gletschere trækker sig tilbage.
        
        
          I de senere år har dette bl.a. kunnet ses særligt tydeligt på
        
        
          gletscherne i Alperne. Der er dog også undtagelser. F.eks. er
        
        
          nogle norske gletschere tiltaget i løbet af de seneste 10-20
        
        
          år. Det har vist sig, at dette ikke skyldes faldende tempera-
        
        
          tur, men derimod tiltagende nedbør i Vestnorge i forbindel-
        
        
          se med en stigning i hyppigheden af vestenvinde.
        
        
          Temperaturen er ikke steget overalt i Jordens atmosfære.
        
        
          I den nedre del af stratosfæren
        
        
          1
        
        
          i ca. 12-25 km’s højde er
        
        
          temperaturen aftaget omkring to hele grader i de seneste ca.
        
        
          40 år, hvor man har målt temperaturen ved hjælp af vejr-
        
        
          balloner. Dette fald har tilsyneladende været jævnt og kun
        
        
          afbrudt af kortvarige stigninger i forbindelse med store vul-
        
        
          kanudbrud (mere om dette senere). Meget tyder på, at tem-
        
        
          peraturfaldet er endnu større i den øvre del af stratosfæren
        
        
          fra 25-50 km oppe i atmosfæren.
        
        
          Når man zoomer lidt mere ind på noget, som er relevant
        
        
          for os her i Danmark og specielt for Vadehavsområdet, er
        
        
          det værd at tage et kig på den såkaldte Nordatlantiske
        
        
          Svingning eller NAO indekset for ’North Atlantic Oscillati-
        
        
          on Index’. NAO indekset er defineret ud fra forskellen i
        
        
          lufttryk mellem Island og Acorerne i Atlanterhavet vest for
        
        
          Portugal. Men NAO’en siger faktisk noget generelt om vin-
        
        
          ter- og forårsvejret i hele det Nordlantiske område. Ved højt
        
        
          NAO-index ser man bl.a.:
        
        
          • Særlig lavt lufttryk omkring Island og højere tryk end
        
        
          normalt omkring Acorerne og den Iberiske halvø.
        
        
          • Milde vintre her i Skandinavien, men særligt kolde vin-
        
        
          tre i Vestgrønland.
        
        
          • Mere vestenvind og flere lavtryk med storme over Nord-
        
        
          vesteuropa.
        
        
          • Mere regn i Nordvesteuropa - særligt i Vestnorge - men
        
        
          mindre regn i Middelhavsområdet.
        
        
          117
        
        
          
            Figur 7. Til venstre vises det såkaldte ’North Atlantic Oscillation index’ eller NAO-indekset. Dette er et mål for forskellen mellem lufttryk-
          
        
        
          
            ket ved Azorerne og Island. Til højre vises en kurve over særligt stærke storme i Nordsøområdet. Stormene er bestemt ved at se på trykfor-
          
        
        
          
            skelle mellem nærliggende observationsstationer i Nordsøområdet. Y-aksen viser i begge tilfælde et standardmål for trykforskellene og for
          
        
        
          
            styrken af de stærkeste storme i de forskellige år. De fede kurver viser en tidslig udglatning af de årlige data.
          
        
        
          
            NAO index (tilpasset fra Hurrel 1995)
          
        
        
          
            British Isles, North Sea, Norwegian Sea, 1881-1998
          
        
        
          Normaliseret Indeks