Page 126 - Sjæklen2004

endnu større usikkerhed. Det kan generelt siges, at for de
storme, der optræder på vore breddegrader, er det sandsyn-
ligt, at der kan ske en vis reduktion i hyppighed og styrke.
Dette hænger sammen med, at temperaturforskellene mel-
lem de polare egne og subtroperne ifølge globale klimamo-
delsimuleringer aftager noget, når klimaet opvarmes. Den-
ne temperaturforskel er meget vigtig for udviklingen af
stormene.
Men der sker også andre ændringer. I denne forbindelse
er en af vigtigste, at lufttrykket sandsynligvis vil falde
noget i de arktiske egne (se figur 12). Dette medfører, at
Nordvesteuropa får mere vestenvind - ligesom ved et højt
NAO-indeks. Det betyder så igen, at der regionalt sker et
skift i de Atlantiske storme, så lidt flere end i dag kommer
ind over Nordeuropa. For at simulere stormene med høj
detaljeringsgrad benytter man bl.a. meget fintmaskede regi-
onale klimamodeller, der er i stand til at simulere selv
meget intense lavtryk. Figur 14 viser ændringen i de kraf-
tigste storme, som de er simuleret med en regional klima-
model for B2 scenariet. Det kan ses, at over bl.a. Nordsøen
er der områder, hvor gennemsnitsvindstyrken af de kraftig-
ste vinde (der typisk forekommer en gang årligt eller sjæld-
nere) tiltager med op mod 5-10 %, hvilket svarer til en
øgning på omkring 3 m/s. Den generelle stigning i vind-
styrkerne omkring Nordsøen hænger sammen med en ten-
dens til, at lidt flere lavtryk tager en bane, der går mere øst-
over i stedet for at bevæge sig mod nordøst op langs Norge,
således som de fleste lavtryk gør. Der er en betydelig usik-
kerhed i simuleringerne over storme, og de regionale detal-
jer på figur 14 skal man ikke lægge for meget i. Dette gæl-
der f.eks. den præcise lokalisering af de områder, hvor de
største procentuelle stigninger ses.
De vinde og lufttryk, som den regionale klimamodel
simulerer, er blevet brugt som input til en stormflodsmodel,
der simulerer vandstandsudviklingen i området omkring
Nordsøen time for time. Modellen er ligesom for klimamo-
dellerne blevet kørt over to 30 års perioder; en kontrol peri-
ode, der modsvarer klimaet fra 1961-1990 og en scenario
periode for perioden 2071-2100. Figur 15 viser forskellen
mellem scenario og kontrol for gennemsnittet af de største
126
Figur 14. Procentuel ændring (2071-2100 relativt til 1961-1990)
i gennemsnittet af de største årligt forekommende vindhastighe-
der simuleret med den regionale klimamodel HIRHAM (Dan-
marks Klimacenter) med en horisontal gitterafstand på 12 km.
Scenariet, der er brugt, er IPCC’s scenario B2.
Figur 15. En beregning udført ved GKSS i Tyskland over ændrin-
gerne (2071-2100 relativt til 1961-1990) i de årlige største
stormfloder. Enheden er meter. Stigningen på op til 0.4 meter
langs Sønderjyllands vestkyst svarer til ca. 10% forøgelse af
vandstanden i stormfloderne.