Page 129 - Sjæklen2004

129
måske skyldes, at der er positive tilbagekoblingsmeka-
nismer, som de ikke kan simulere tilstrækkelig godt.
De resultater, der er vist i denne artikel, er baseret på
modeller, der ligger tæt på gennemsnittet af de mest
avancerede nye modeller. Det må dog siges, at for en del
regionale ændringer som f.eks. stigningen i stormaktivi-
tet i Nordsø-regionen er der forsat betydelig spredning
mellem de forskellige globale klimamodeller. Derfor er
resultaterne, som er vist i figurerne 14-15 behæftet med
betydelig usikkerhed. Disse figurer er godt nok baseret
på regionale modeller, men det er de globale klimamo-
deller, der så at sige bestemmer de grundlæggende regi-
onale ændringer i klimaet. De regionale modeller er blot
fortolkninger af de globale modeller, hvor fokus især
ligger på ekstremer. Når det gælder skiftet i nedbør i
figur 16, er der formentlig tale om et noget mere robust
signal end for stormene. Der er gode fysiske argumenter
for, at dette skift er en mere grundlæggende konsekvens
af global opvarmning.
3. Usikkerhed om størrelsen af de naturlige klimavariatio-
ner. Disse skyldes dels ’interne’ variationer i det globale
klimasystem, dels påvirkninger fra varierende - men
uforudsigelig - solaktivitet og vulkansk aktivitet. Der har
været gennemført en mængde undersøgelser af begge
bidrag:
Med hensyn til de ’interne’ variationer kan man passen-
de skelne mellem de mere kortvarige variationer, f.eks.
El Nino (figur 9) og NAO (figur 7), og de mere langva-
rige, som er relateret til vekselvirkninger mellem atmos-
færen, oceanerne og evt. også iskapperne, f.eks. Dans-
gård-Oeschger begivenheder (figur 2). De globale klima-
modeller er fint i stand til at simulere kortvarige, interne
klimavariationer. Derfor skal man sikre sig, at man gen-
nemfører klimasimuleringer over tilstrækkelig mange år,
så de ændringer, man ser fra en periode til en anden, ikke
bare er et udslag af sådanne variationer. Resultaterne i
figurerne 14-16 er beregnet ud fra to simulerede perioder
på 30 år. Selvom dette kan virke som rimelig lang tid, er
det faktisk i underkanten, når man tænker på, hvor meget
f.eks. NAO indekset (figur 7) varierer ’af sig selv’. Det-
te giver et yderligere bidrag til usikkerheden i figur 14-
16. Klimamodellerne skulle i princippet også kunne
simulere mere langvarige, pludselige klimasvingninger
som Dansgaard-Oeschger begivenheder. Men man har
endnu ikke haft tilstrækkelig computerkraft til at gen-
nemføre de meget lange simuleringer (mange tusind år),
der skal til for at vise, at de rent faktisk også gør det, når
de f.eks. benyttes til at simulere klimaet under sidste
istid. Der er dog foretaget beregninger med lidt simplere
modeller, og de viser sig i stand til at simulere væsentli-
ge træk ved disse begivenheder.
Det helt vigtige spørgsmål i denne forbindelse er
naturligvis, om der som følge af den globale opvarmning
kunne opstå pludselige store klimasvingninger som
f.eks. i filmen The day after Tomorrow. Denne mulighed
synes dog at være lidet sandsynlig: 1) Nyere studier
peger på, at f.eks. Dansgaard-Oeschger begivenheder
næppe vil optræde, når man har et varmt klima som nu.
2) Der er gennemført simuleringer med mange forskelli-
ge globale klimamodeller over konsekvenserne af global
opvarmning, og ingen af disse antyder, at oceancirkula-
tionen i oceanet bryder fuldstændig sammen (som i fil-
men). 3) De nyeste data fra isborekerner tyder på, at den
forrige meget varme mellemistid (Eemtiden) havde et
meget stabilt klima.
Med hensyn til de naturlige ’eksternt’ styrede klima-
variationer har der i Danmark været meget fokus på
solens bidrag til den globale opvarmning frem til nu.
Spørgsmålet har især været, om solen gennem en indi-
rekte mekanisme, der involverer kosmisk stråling og
skyer, eventuelt kunne have bidraget afgørende til den
seneste globale temperaturstigning. Dette er dog næppe
tilfældet: Forskellige typer data over solens aktivitet
inklusive galaktisk kosmisk stråling viser, at solens akti-
vitet har varieret lidt i de seneste 50 år men også, at der
ikke har været nogen generel op- eller nedadgående
trend i denne periode. Når det gælder fremtiden er det
med den nuværende viden desværre ikke muligt at for-
udsige hverken solens eller vulkanernes bidrag til