127
        
        
          stormfloder, der typisk simuleres en gang om året. Det kan
        
        
          ses, at ændringerne i stormene (figur 14) også slår igennem
        
        
          på stormfloderne: Langs den jyske vestkyst vokser amplitu-
        
        
          den af disse med op til 0.4 meter. Det svarer til en stigning
        
        
          på omkring 10 procent, hvilket er en hel del, når man tager
        
        
          i betragtning, at globale vandstandsstigninger på 20-50 cm
        
        
          så at sige skal lægges til, ligesom de største bølgehøjder kan
        
        
          forventes at stige noget, som følge af kraftigere vinde.
        
        
          Det vides, at storme og stormfloder i dag har en markant
        
        
          indflydelse på variationer i kystens udseende, og at de i høj
        
        
          grad er med til styre de gradvise ændringer, man har set de
        
        
          seneste årtier, bl.a. omkring Skallingen. Det er derfor natur-
        
        
          ligt at spørge, hvilke konsekvenser ændringerne i storme og
        
        
          stormfloder har for kystmorfologien langs Vestkysten og
        
        
          specielt i Vadehavsregionen?
        
        
          For at kunne svare bare rimeligt fyldestgørende på dette,
        
        
          kræves der en række yderligere beregninger, som endnu
        
        
          ingen har gennemført. Det kan dog umiddelbart nævnes, at
        
        
          for Vadehavet er stormfloder ikke kun af det ’onde’. Det er
        
        
          faktisk ofte i forbindelse med de kraftige storme, at der
        
        
          transporteres materiale (sediment) ind i området, som så
        
        
          bundfælder sig der. For de kystbeskyttende digeanlæg langs
        
        
          Sønderjyllands vestkyst må der dog forventes en negativ
        
        
          effekt af flere og kraftigere storme og stormfloder. Dels vil
        
        
          flere storme kræve hyppigere vedligehold af digerne, dels
        
        
          kan der være områder, hvor man skønner, at sikkerheden
        
        
          bliver for ringe, hvis man ikke øger digehøjden eller bygger
        
        
          nye højere diger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at
        
        
          stærke storme og meget store stormfloder er sjældne fæno-
        
        
          mener. Hvis der således kommer et eller endog flere årtier
        
        
          uden de helt store begivenheder, kan man meget vel blive
        
        
          lullet i søvn og glemme den potentielle fare. Dette er speci-
        
        
          elt relevant i forbindelse med global opvarmning; selv om
        
        
          der måske via klimaændringerne er skabt mulighed for
        
        
          stærkere storme i Nordsøen, kan der godt gå mange år, før
        
        
          de faktisk optræder - måske tilmed med flere inden for sam-
        
        
          
            Figur 16. Procentuel ændring i B2 scenariet (2071-2100 relativt til 1961-1990) i den gennemsnitlige nedbør i månederne juni, juli,
          
        
        
          
            august (til venstre) og i gennemsnittet af nedbøren i de største (99 % percentil) nedbørbegivenheder. Den regionale klimamodel HIRHAM
          
        
        
          
            (Danmarks Klimacenter) er benyttet til simuleringerne.
          
        
        
          
            40
          
        
        
          
            30
          
        
        
          
            20
          
        
        
          
            10
          
        
        
          
            0
          
        
        
          
            -10
          
        
        
          
            -20
          
        
        
          
            -30
          
        
        
          
            -40