I vintre, der domineres af negativt NAO-indeks, er for-
        
        
          holdene omvendte. Figur 7a viser udviklingen i NAO-indek-
        
        
          sets i de seneste ca. 140 år. Det kan ses, at 1960’erne var
        
        
          domineret af lavt NAO-indeks. Nogle husker måske, at der i
        
        
          dette årti forekom flere isvintre her i Danmark, og at der var
        
        
          ganske megen østenvind. Herefter steg NAO-indekset gene-
        
        
          relt - dog med betydelige svingninger fra årti til årti - frem
        
        
          til starten af 1990’erne, hvor indekset var særligt højt.
        
        
          Stormaktiviteten omkring Nordsøen, er et af de fænome-
        
        
          ner, der har stor betydning for Vadehavet. Derfor ville det
        
        
          være interessant, hvis man kunne vise en kurve over de
        
        
          seneste 100 års udvikling i stormaktiviteten i Nordsøen for
        
        
          at afgøre, om der har været en generelt stigende eller fal-
        
        
          dende tendens. Desværre er dette ikke muligt at gøre på en
        
        
          videnskabeligt forsvarlig måde, fordi vindene kun er blevet
        
        
          målt siden ca. 1960. Før denne tid observerede man til havs
        
        
          vinde ud fra søens udseende (f.eks. mængden af bølgeskum
        
        
          og bølgernes størrelse). Dvs. at små gradvise ændringer i
        
        
          observationspraksis igennem årene og fra en generation af
        
        
          observatører til den næste kunne give anledning til kunstige
        
        
          ændringer i f.eks. stormstyrker. Men selv efter 1960 har der
        
        
          været problemer, fordi vindmåleinstrumenterne, placerin-
        
        
          gen af disse og omgivelserne har ændret sig. For at vurdere
        
        
          udviklingen i hyppighed og styrken af storme, er man der-
        
        
          for nødsaget til at bruge indirekte metoder. Her har samti-
        
        
          dige målinger af luftens tryk på forskellige lokaliteter vist
        
        
          sig at være brugbare. Det er nemlig sådan, at stærke storme
        
        
          kun optræder, når der er særlig store horisontale forskelle i
        
        
          luftens tryk. I figur 7b er der vist en kurve over udviklingen
        
        
          i de stærkeste storme i Nordsøområdet i perioden fra 1880
        
        
          til 1998, som alene er baseret på samtidige trykmålinger.
        
        
          Den del af kurven, der ligger før ca. 1900 skal man tage
        
        
          med et gran salt, da den absolutte målenøjagtighed ikke var
        
        
          særlig god. Unøjagtige trykmålinger kan give anledning til
        
        
          ’kunstige’ storme. Men i hele 1900-tallet synes der er være
        
        
          en relativt pæn overensstemmelse mellem udviklingen i
        
        
          NAO-indekset (figur 7a) og udviklingen i stormaktiviteten i
        
        
          Nordsøen. Ligesom NAO steg, var der også en generel stig-
        
        
          ning i hyppigheden af stærke storme fra 1960’erne til
        
        
          1990’erne. Men når man ser stigningen i et længere per-
        
        
          spektiv, var den ikke usædvanlig. Det interessante i denne
        
        
          forbindelse er naturligvis, om globale klimaforandringer vil
        
        
          118
        
        
          
            Figur 8. Jordens klima påvirkes af varierende vulkansk aktivitet, solaktivitet og menneskelige udslip af drivhusgasser og partikler.