Page 113 - Sjæklen2004

113
Globale klimaforandringer
- og deres betydning for Vadehavet
Af Eigil Kaas
I aviserne læser vi jævnligt om langvarige hedebølger, over-
svømmelser, tornadoer, orkaner og smeltende gletchere. I dis-
se år ser det ud til, at klimaet ændres mange steder på Jor-
den. Også herhjemme er tempetaturerne stigende, og vejret
synes voldsommere. I løbet af de sidste par årtier har man i
Danmark oplevet flere stormfloder, ligesom et par orkaner
inden for de seneste år også har føjet sig til listen over vejr-
fænomener, som vi ikke er vant til på vore breddegrader. I
denne artikel kaster forskningsleder Eigil Kaas fra Danmarks
Meteorologiske Institut lys over nogle af de centrale pro-
blemstillinger omkring de globale klimaforandringer og ser
på, hvilken betydning forandringerne kan få for Vadehavet.
Indledning
Vi oplever i disse år klimaændringer mange steder på Jor-
den. Den globale temperatur er steget med 0.7-0.8 grader
gennem de seneste 100 år. I Danmark har vi oplevet en til-
svarende temperaturstigning. Der er også en lang række
andre tegn på, at klimaet undergår forandringer. Er disse
ændringer helt naturlige, eller kan man forklare dem som en
konsekvens af menneskets virke på Jorden? Umiddelbart
kan det virke overraskende, at mennesket gennem udsen-
delse af drivhusgasser skulle kunne påvirke hele Jordens
klima - atmosfærens koncentration af drivhusgassen kuldi-
oxid er trods alt under 1/2 promille (volumen). Men vi ved i
dag, at drivhusgasserne kuldioxid og metan faktisk har en
meget stor betydning for Jordens klima og tilsyneladende
har de haft det i mange millioner år, selv om de altså kun
udgør en ringe del af den samlede atmosfære. Artiklen gen-
nemgår nogle af de centrale problemstillinger omkring de
globale klimaændringer. Desuden diskuteres nogle mulige
effekter, som disse ændringer har i Vadehavsområdet: stor-
me, stormfloder, kraftig nedbør med videre.
Det gennemsnitlige klima
Jordens gennemsnitlige temperatur styres især af følgende
processer:
• Den samlede mængde solstråling. Denne direkte mæng-
de af solenergi varierer dels på grund af variationer i jor-
dens bane om solen, dels på grund af variationer i solens
aktivitet. Jo mere sollys, der tilføres Jorden, jo varmere
vil det - alt andet lige - blive.
• Størrelsen af refleksionen af solstråling, dvs. hvor stor en
mængde solstråling, som kastes tilbage til verdensrum-
met og dermed ikke kan opvarme jord, luft og hav. Det
er jordoverfladens udseende og atmosfærens sam-
mensætning (inklusive skyer og partikler), der bestem-
mer, hvor meget solstråling der tilbagekastes. Is- og sne-
dækkede områder tilbagekaster meget sollys, mens det
meste sollys, der når oceanernes overflade, absorberes
og opvarmer havet. Hvide skyer (især lavtliggende skyer
med mange små skydråber) tilbagekaster en meget stor
del af sollyset. Højtliggende tynde isskyer tillader deri-
mod passage af det meste af solstrålingen.
• Styrken af drivhuseffekten (se boks p. 114). Drivhusgas-
serne og skyerne virker som isolerende lag, der hæver
temperaturen. Jo kraftigere drivhuseffekt, jo varmere bli-
ver det ved jordoverfladen og i det meste af atmosfæren.
Det kan dog vises, at temperaturen i de øvre lag af atmo-
sfæren vil aftage som følge af forstærket drivhuseffekt.