Page 103 - Sjæklen2004

nerne skulle røre ved kæderne til bøjerne, men i enkelte ind-
beretninger bemærkes dette som i følgende beretning fra
Børup Sande d. 15. juli, 2004:
Delfinen er igen ved min ankerbøje og har været der siden
ca. 10:30 (klokken er nu ca. 13:00). Den holder sig det meste
af tiden tæt til kæden, gnider sig op ad den og skubber til
den, så den flere gange har flyttet båden op mod en meter12.
Ligeledes er der beretninger fra stranden om, at man i hav-
blik har set delfinen ved bøjen, og at bøjen er set hoppe op
og ned.
Hvorfor delfinerne opholder sig tæt på bøjerne eller gajerne,
har vi ingen forklaring på. En teori, der har været fremme,
går ud på, at delfinerne gnubber sig op af ankerkæderne for
at slippe af med hudparasiter, men på ingen af de dødfund-
ne eller aflivede delfiner har vi fundet parasitter i skindet.
Da den ene af artiklens forfattere havde mulighed for at
observere Skærbæk-delfinerne fra båd søndag d. 18. april
2004, kunne delfinernes ekkolokaliseringslyde tydeligt høres
ved hjælp af en nedsænket hydrofon, og man må formode, at
en svær jernkæde, der hænger fra en bøje ned gennem en
ellers tom vandmasse, med en delfins ører må ’ses’ som en
tyk og kraftig kridtstreg på en ellers sort tavle. Et sømærke
med kæde og ankerblok vil for en delfin være en markant og
’iørefaldende’ geografisk lokalitet. Hvad delfinerne så skal
bruge et sådan ’geografisk fikspunkt’ til er uvist.
Yderligere kompliceres tingene af, at delfinerne i Kol-
ding Fjord, da de efterhånden bliver mindre trofaste overfor
sømærket ud for Børup Sande bøjen, begynder at opsøge
netbøjer og ankergajer, der er forankrede med nylontov,
som giver et noget mere utydeligt ekko end de store bøjers
jernkæder.
103
Delfin ved miljøskibet ’Thyra’s ankerkæde ud for Skærbækværket. Foto: Erik Pedersen, 7. juni, 2004