Bredningen nord for Brandsø i Lillebælt, og  samme dag
        
        
          observeres kl. 10:00, 12:10 og kl. 13:00 en enkelt delfin ved
        
        
          Børup Sande. Afstanden er ca. 10 sømil, så heller ikke her
        
        
          kan der være tale om samme dyr.
        
        
          Et helt sikkert bevis på adskilte dyr får vi den 25. juli
        
        
          2004, hvor en flok af ukendt størrelse observeres i Kattegat
        
        
          mellem Gilleleje og Anholt samtidig med, at der opholder
        
        
          sig en delfin ved Strandhuse i Kolding Fjord.
        
        
          I alle tre tilfælde handler det om en enlig delfin i Kolding
        
        
          Fjord-farvandet samtidigt med, at der ses delfinflokke på
        
        
          angiveligt 6-10 dyr - tilsyneladende på rejse - i andre
        
        
          farvande.
        
        
          
            Delfinernes størrelse
          
        
        
          Der har fra observatørernes side været store forskelle i
        
        
          angivelsen af delfinernes længde, hvilket er forståeligt, da
        
        
          det er uhyre vanskeligt at bedømme størrelse på noget, der
        
        
          kun har havet som baggrund og bølgerne som størrelsesre-
        
        
          ference.
        
        
          På de dødfundne og de aflivede delfiner har vi selvføl-
        
        
          gelig præcise mål, men længdefordelingen af disse delfiner
        
        
          giver ingen formodning om, at delfinerne, der har optrådt i
        
        
          vore farvande, skulle være et særligt ungt eller gammelt
        
        
          segment af populationen.
        
        
          
            Observationslokaliteterne
          
        
        
          I årene 2003 og 2004 er der tre - til nød fire - lokaliteter,
        
        
          hvor man kan fastslå, at delfinerne har taget ophold. De
        
        
          øvrige steder, hvor delfiner er blevet observeret, har de til-
        
        
          syneladende blot været på gennemrejse. De tre opholdsste-
        
        
          der er Øresund, Kalø Vig, Kolding Fjord og evt. Øresunds-
        
        
          tragten nord for Helsingør.
        
        
          Når delfinerne har opholdt sig på disse lokaliteter i en
        
        
          periode, må det have haft en anledning. Denne årsag kan
        
        
          man ligesom med finhvalerne i 2003 tolke enten positivt,
        
        
          således at stedet enten har været gunstigt, og at delfinerne
        
        
          har tilvalgt stedet på grund af gode fourageringsmuligheder
        
        
          - eller også kan årsagen have været negativ; at delfinerne er
        
        
          blevet ’indfanget’ og  ikke har kunnet finde videre. Uanset
        
        
          hvad årsagen måtte være, er det påfaldende, at især to af
        
        
          disse populære delfin-lokaliteter er sammenfaldende med
        
        
          de lokaliteter, hvor finhvalerne opholdt sig. Den mest
        
        
          besøgte finhvalelokalitet var netop farvandet ud for
        
        
          Skærbæk og Børup Sande i Kolding Fjords yderende -
        
        
          præcist det samme vand som delfinerne boltrede sig i.
        
        
          Hvad er det, som gør farvandet ud for Børup Sande
        
        
          attraktivt, eller hvad er det, som indfanger og fastholder,
        
        
          delfiner og hvaler her? Vi kender ikke svaret, men også fra
        
        
          1923 og 1939 er der beretninger om ’delfiner’ og finhvaler
        
        
          ud for denne strand.
        
        
          
            Flokstørrelser
          
        
        
          De indrapporteringer, hvor der angives en flokstørrelse på
        
        
          mere end fire dyr, er alle ved observationer gjort udenfor de
        
        
          faste opholdssteder, og hvor delfinerne tilsyneladende har
        
        
          været på rejse. Den største flok, der er indrapporteret, er
        
        
          angivet til at ligge på 6-10 dyr. Til sammenligning er det
        
        
          ikke ualmindeligt, at man på de åbne oceaner kan træffe
        
        
          delfinflokke på op til flere hundrede dyr.
        
        
          På de faste opholdssteder har individantallet typisk kun
        
        
          været én eller to. Dog melder en observatør på land at have
        
        
          set tre delfiner på én gang ud for Børup Sande, og samme
        
        
          person mener i øvrigt, at der er fire tilstede ved den gule
        
        
          specialafmærkning på samme tid. Fotodokumenteret er dog
        
        
          kun to delfiner på samme tid ved den gule bøje.
        
        
          100
        
        
          
            Lokaliten for dødfundne eller aflivede
          
        
        
          
            delfiner samt deres længde og køn, 2003-2004
          
        
        
          Frederikssund:
        
        
          167 cm
        
        
          F
        
        
          Roskilde Fjord:
        
        
          171 cm
        
        
          F
        
        
          Tangkrogen:
        
        
          212 cm
        
        
          M
        
        
          Brejning:
        
        
          228 cm
        
        
          M
        
        
          Låningsvejen:
        
        
          181 cm
        
        
          M
        
        
          Hagenør:
        
        
          182 cm
        
        
          F