Page 104 - Sjæklen2004

104
Delfiner i de indre danske farvande
Delfinerne hører til tandhvalerne og udgør blandt disse
deres egen familie (Delphinidae) med 35 forskellige
arter. Der er forskel på den zoologiske term ’delfiner’, og
det man folkeligt forstår ved delfiner. Videnskabeligt
omfatter delfinerne således også spækhuggere og grinde-
hvaler, der af de fleste opfattes som hvaler. De ’rigtige’
delfiner er dem, der springer ud af vandet, og som har et
tydeligt næb. En anden fællesbetegnelse for dem er der-
for også ’springere’.
I de danske farvande er der registreret fem arter af
’springende’ delfiner. Det er arterne Hvidnæse, Øresvin,
Almindelige Delfin, Hvidskæving og senest i 1998 også
Stribet Delfin.
Af de 35 delfinarter i delfinfamilien er dog kun godt
halvdelen af dem ’rigtige’ delfiner, der hyppigt hopper
helt ud af vandet eller som rider på bovbølgen foran
stævnen på hurtiggående skibe. Disse ’springere’ kendes
også på deres spidse hoved, der har et tydeligt næb, og
videnskabeligt betegnes disse arter som en underfamilie
af egentlige delfiner (Delphininae).
En enkelt delfinart, Hvidnæsen (Lagenorhynchus albi-
rostris), yngler med stor sandsynlighed i den danske del af
Nordsøen og Skagerrak og er med 70 % af samtlige kend-
te danske delfinfund den suverænt hyppigste. Sjælden og
eksotisk bliver Hvidnæsen først inde i Østersøen.
Hvidskævingen (Lagenorhynchus acutus) er en ocea-
nisk art, der lever i den tempererede Nordatlant og til
tider kommer ind til den danske Skagerrak- og Nordsø-
kyst, men ejendommeligt nok ses den - bortset fra en
massiv forekomst i 1942 - næsten aldrig i Kattegat og i
Østersøen.
Øresvinet (Tursiops truncatus), som de fleste mest
kender fra delfinarierne, har en klumpet forekomst langs
kysterne. Frem til ca. 1950 var den almindelig i den syd-
lige Nordsø, og i de senere år har arten atter spredt sig
ind i Nordsøen, denne gang via Skotland fra nord.
Selvom Øresvinet har en lidt sydligere udbredelse, så
er det især forekomsten af Almindelig Delfin (Delphinus
delphis) og Stribet Delfin (Stenella coeruleoalba), der
står for det eksotiske islæt i den danske fauna (disse arter
kommer langvejs fra) og tydeligst tegner de såkaldte del-
finperioder.
Stribet Delfin regnedes tidligere som en rent subtro-
pisk art, der ikke forekom nord for 50˚ N, men arten er
siden 1967, da den første af arten blev set i Nordsøen,
blevet mere og mere hyppig nord for 50˚ N - ikke kun i
Nordsøen og Østersøen, men også længere mod nord ved
Islands, Færøernes, Skotlands og Norges kyster. I 1998
strandede et ungt dyr på den danske Skagerrakkyst, og i
2001 blev et dyr observeret sydøst for Anholt.
I perioderne 1900-1915 og 1935-1952 var der hyppi-
ge delfinobservationer i danske farvande, og man er tid-
ligere automatisk gået ud fra, at samtlige dyr var Almin-
delige Delfiner. Imidlertid er der et muligt fund af Stribet
Delfin fra år 1900, og fra slutningen af 1930’erne fore-
ligger tegninger af dyr, der bedre ligner Stribede Delfiner
end Almindelig Delfiner
Høje spring ud af vandet ved indsejlingsbøje til Skærbækvær-
ket. Foto: Ole Bang Nielsen, 12. juli. 2004.