Page 94 - Sjæklen2004

94
En strandet delfin i Vadehavet
Også fra den jyske vestkyst er der i perioden enkelte
beretninger om delfinobservationer, og 20. september
2003 strander en delfin ca. 12 sømil inde i Vadehavet tæt
ved Låningsvejen - vejen mellem Mandø og Jylland, som
kun er farbar ved lavvande. Strandingen sker på faldende
vand, og den ene af denne artikels forfattere - der blev til-
kaldt - vurderede, at delfinen ville have meget vanskeligt
ved at overleve indtil næste højvande, hvorfor det blev
besluttet af aflive dyret.
Historien blev lagt ud på hjemmesiden hvaler.dk , hvil-
ket afstedkom et par e-mails om, at vi i Jylland vist var
lidt hurtige til at aflive dyr i nød. Andre steder i verden
eksisterer der store beredskaber, hvor man prøver at gen-
udsætte strandede havpattedyr, så hvorfor ikke også i
Danmark? Hvorfor genudsatte vi ikke bare delfinen?
De løftede øjenbryn var selvfølgelig forståelige og
legale, men i begrundelserne for at aflive delfinen straks
ligger egentlig en udmærket redegørelse for de mange
overvejelser, man ofte må igennem, når man står ved et
nødstedt havpattedyr på stranden. Baggrunden for
beslutningen om at aflive delfinen skal derfor kort gen-
nemgås her.
Hvis vi kigger alene på hensynet til balancen i den
vilde natur og til delfinbestanden ville en genudsætning
ikke tjene noget formål. I den store verden er delfiner
ikke truede, så verdens bestand af delfiner ville altså
ikke blive påvirket af, om vi aflivede dyret, eller om vi
satte det ud igen. Også af hensyn til det nødstedte dyr
ville et redningsforsøg med genudsætning være proble-
matisk, men der ville i den aktuelle situation være tre
muligheder.
Første mulighed ville være at lade dyret ligge en vand-
tid over indtil næste højvande kl. ca. 22.00, men sand-
synligvis vil dets skind og hud, på grund af dyrets pani-
ske bevægelser, blive kraftigt slidt med formodede smer-
ter og skader til følge. På den delfin, der standede ved
Århus d. 21. juni 2003 var meget af huden på forlufferne
allerede slidt af, da dyret blev aflivet.
Ved det følgende højvande ville det være mørkt, så det
ville have været meget vanskeligt for redningsfolkene at
orientere sig i forhold til prieler, render, faskingårde og
til de smalle men dybe åbninger i sidstnævnte, ligesom
det ville give problemer i mørket at guide delfinen hen til
det laveste punkt på Ebbevejen (delfinen lå mellem
Låningsvejen og Ebbevejen). Skulle det lykkes, at få del-
finen over på sydsiden af Ebbevejen, ville den stadig
skulle tilbagelægge en distance på ca. 12 sømil gennem
det topografisk kaotiske Vadehav, inden den ville nå ud i
Nordsøen. Blot at lade den ligge og håbe på at den selv
fandt ud ville - efter vores mening - have været dyre-
værnsmæssig forkert.
Anden mulighed ville være at slæbe dyret på en pres-
Vadehavsdelfinen strandede i den indre del af Vadehavet