Page 84 - Sjæklen2004

ge af masseturisme. I Vadehavet og langs alle de danske
kyster har øget menneskelig færdsel betydet, at en række
ynglende kystfuglearter er kommet under pres 3. Terner og
vadefugle bygger rede direkte på jorden - eller rettere i san-
det - og flyver væk, hvis de forstyrres. Hvis forstyrrelserne
er for mange, forsøger fuglene at finde en anden yngle-
plads. Paradoksalt nok har militære øvelses-områder - f.eks.
på Rømø og ved Blåvand - vist sig at tilbyde mere ro til
ynglende kystfugle end de offentligt tilgængelige strande.
F.eks. opgiver de sjældne dværgterner typisk ynglen på
Blåvand Strand, når militæret åbner for adgangen midt i
sæsonen. Dette problem kan måske løses med information.
På Skallingen, hvor dværgternene ligeledes opretholder en
koloni, har Fiskeri- og Søfartsmuseet og Ribe Amt i samar-
bejde med Oksbøl Statsskovdistrikt opsat en række små
informationsskilte på tværs af stranden, der beder strand-
gæsten søge ned mod vandkanten og dermed gå udenom
kolonien oppe ved klitfoden. Erfaringerne fra Skallingen
viser, at information og henstillinger kan være en positiv
måde at løse ’pladsproblemet’ på.
Andre steder kan direkte adgangsforbud på bestemte
tider af året være nødvendige, men det hører til sjældenhe-
derne. Adgang til unikke naturområder er et politisk og fol-
keligt ønske. Også ud fra tanken om, at ingen gider beskyt-
te noget de ikke har mulighed for at lære at kende. Ofte er
det muligt at udforme kompromiser mellem hensynet til
sårbart dyreliv og det demokratiske princip om, at vi alle
skal kunne opleve naturen. F.eks. er kun et hjørne af det
vældige Kore Sand ved Mandø lukket for adgang, for at
sælerne kan få ro på denne afsides yngleplads. Resten af
den enorme sandbanke er tilgængelig for besøgende, der vil
opleve de store vidder. Sælerne kan man se og lade sig
fascinere af på de mange arrangerede ture i Vadehavet
udenfor yngletiden, hvor forstyrrelser ikke har samme
negative effekt.
Eksemplet viser, at man med fleksible ordninger både
kan have mange gæster og beskytte mod forstyrrelser - hvis
myndighederne, lokalbefolkningen og turister alle er sig
bevidste om konfliktpunkterne. Det er klart, at information
og henstillinger ikke nytter meget, hvis informationen ikke
når frem til gæsterne - eller de ikke forstår eller retter sig
efter den. Omvendt kan henstillinger til den enkelte turist
om at færdes opmærksomt i naturen virke meningsløse,
hvis myndighederne ikke handler opmærksomt. Den tredje
part er selvfølgelig selve turistervervet. Her tænkes på alt
fra pølsemanden ved stranden til direktøren for den store
hotelkæde. Det er naturligvis svært altid at finde fælles
fodslag i en branche, hvis medlemmer er meget forskellig-
artede. En fjerde part er lokalbefolkningen, hvis ønsker til
turismens udvikling også går i meget forskellige retninger.
En samlet plan for udviklingen af turismen og en imple-
mentering af forslagene fordrer derfor samarbejde på tværs
af alle aktørerne. Fra turist over erhvervsliv og lokalbe-
folkning til myndighederne.
84
Vadevandrere på vej gennem Galgedyb - den gamle indsejling til
Sønderho.