ge af masseturisme. I Vadehavet og langs alle de danske
        
        
          kyster har øget menneskelig færdsel betydet, at en række
        
        
          ynglende kystfuglearter er kommet under pres
        
        
          3
        
        
          . Terner og
        
        
          vadefugle bygger rede direkte på jorden - eller rettere i san-
        
        
          det - og flyver væk, hvis de forstyrres. Hvis forstyrrelserne
        
        
          er for mange, forsøger fuglene at finde en anden yngle-
        
        
          plads. Paradoksalt nok har militære øvelses-områder - f.eks.
        
        
          på Rømø og ved Blåvand - vist sig at tilbyde mere ro til
        
        
          ynglende kystfugle end de offentligt tilgængelige strande.
        
        
          F.eks. opgiver de sjældne dværgterner typisk ynglen på
        
        
          Blåvand Strand, når militæret åbner for adgangen midt i
        
        
          sæsonen. Dette problem kan måske løses med information.
        
        
          På Skallingen, hvor dværgternene ligeledes opretholder en
        
        
          koloni, har Fiskeri- og Søfartsmuseet og Ribe Amt i samar-
        
        
          bejde med Oksbøl Statsskovdistrikt opsat en række små
        
        
          informationsskilte på tværs af stranden, der beder strand-
        
        
          gæsten søge ned mod vandkanten og dermed gå udenom
        
        
          kolonien oppe ved klitfoden. Erfaringerne fra Skallingen
        
        
          viser, at information og henstillinger kan være en positiv
        
        
          måde at løse ’pladsproblemet’ på.
        
        
          Andre steder kan direkte adgangsforbud på bestemte
        
        
          tider af året være nødvendige, men det hører til sjældenhe-
        
        
          derne. Adgang til unikke naturområder er et politisk og fol-
        
        
          keligt ønske. Også ud fra tanken om, at ingen gider beskyt-
        
        
          te noget de ikke har mulighed for at lære at kende. Ofte er
        
        
          det muligt at udforme kompromiser mellem hensynet til
        
        
          sårbart dyreliv og det demokratiske princip om, at vi alle
        
        
          skal kunne opleve naturen. F.eks. er kun et hjørne af det
        
        
          vældige Kore Sand ved Mandø lukket for adgang, for at
        
        
          sælerne kan få ro på denne afsides yngleplads. Resten af
        
        
          den enorme sandbanke er tilgængelig for besøgende, der vil
        
        
          opleve de store vidder. Sælerne kan man se og lade sig
        
        
          fascinere af på de mange arrangerede ture i Vadehavet
        
        
          udenfor yngletiden, hvor forstyrrelser ikke har samme
        
        
          negative effekt.
        
        
          Eksemplet viser, at man med fleksible ordninger både
        
        
          kan have mange gæster og beskytte mod forstyrrelser - hvis
        
        
          myndighederne, lokalbefolkningen og turister alle er sig
        
        
          bevidste om konfliktpunkterne. Det er klart, at information
        
        
          og henstillinger ikke nytter meget, hvis informationen ikke
        
        
          når frem til gæsterne - eller de ikke forstår eller retter sig
        
        
          efter den. Omvendt kan henstillinger til den enkelte turist
        
        
          om at færdes opmærksomt i naturen virke meningsløse,
        
        
          hvis myndighederne ikke handler opmærksomt. Den tredje
        
        
          part er selvfølgelig selve turistervervet. Her tænkes på alt
        
        
          fra pølsemanden ved stranden til direktøren for den store
        
        
          hotelkæde. Det er naturligvis svært altid at finde fælles
        
        
          fodslag i en branche, hvis medlemmer er meget forskellig-
        
        
          artede. En fjerde part er lokalbefolkningen, hvis ønsker til
        
        
          turismens udvikling også går i meget forskellige retninger.
        
        
          En samlet plan for udviklingen af turismen og en imple-
        
        
          mentering af forslagene fordrer derfor samarbejde på tværs
        
        
          af alle aktørerne. Fra turist over erhvervsliv og lokalbe-
        
        
          folkning til myndighederne.
        
        
          84
        
        
          
            Vadevandrere på vej gennem Galgedyb - den gamle indsejling til
          
        
        
          
            Sønderho.