Page 83 - Sjæklen2004

83

Bæredygtig turisme i Vadehavet

Af Marco Brodde

Med mere end 40 millioner besøgende årligt er Vadehavet

en turistdestination i aller højeste klasse. Hvis man regner

omsætningen i både Danmark, Tyskland og Holland sam-

men, bidrager turisterne med næsten 12 milliarder kroner

1

.

De kommer for at opleve brede sandstrande, klitter, store

vidder og en vild natur. Sammen med baglandets historiske

og stemningsfulde byer er tilbudet til turisterne komplet. De

mange besøgende bidrager stærkt til væksten og den øko-

nomiske udvikling i regionen. Faren er dog at natur, land-

skab og kulturmiljøerne i byerne må betale prisen. Over-

natningsfaciliteter, god infrastruktur og forskelligartede

aktivitetstilbud er nødvendige for at kunne tage imod milli-

oner af gæster. Udfordringen er den samme over hele Ver-

den: hvordan kan man styre turismens udvikling så den

bidrager til indtjeningen i lokalsamfundet, men ikke resul-

terer i ødelagt natur og ’spolerede’ lokalsamfund?

Artiklens formål

Nærværende artikel har til formål at beskrive problemfeltet

omkring bæredygtig turisme med øjnene rettet mod Vade-

havet, der strækker sig 600 km mod syd fra Blåvandshuk til

den Helder i Holland. 13.500 kvadratkilometer, der udgør et

livsvigtigt spisekammer for 12 millioner vandfugle på træk

fra Skandinavien, Grønland og Sibirien til Vest- og Sydafri-

ka. Selve landskabet, med et rigt og varieret planteliv,

betragtes af EU som noget af det mest værdifulde og

beskyttelsesværdige i Europa. Bestanden af sæler er stor og

sund, hvilket er et udtryk for en enorm biologisk produkti-

on i det lave vand, der kan sammenlignes med den frodig-

ste kornmark eller en tropisk regnskov. Spørgsmålet er,

hvordan et sådant område kan udnyttes i en bæredygtig

turisme, der bidrager til økonomi og omsætning uden at

ødelægge den natur, der er turismens grundlag?

Dyr, planter og landskab under pres

Siden 1970’ernes brede folkelige debat og oprettelsen af

Miljøministeriet er beskyttelsen af natur og landskab blevet

en selvfølgelig del af den politiske debat.

I 30 år har man bestræbt sig på at beskytte truede dyre-

og plantearter og sætte en stopper for forringelserne af

arternes levesteder. På trods af indsatsen er det ikke lykke-

des. Stadig flere arter forsvinder eller bliver sjældne.

Størstedelen af de 340 arter, der siden 1850 er uddøde i

Danmark, er forsvundet pga. menneskelig aktivitet

2

. For-

klaringerne er naturligvis mange og komplicerede. Arter

forsvinder, og andre kommer til som en følge af forandrin-

gerne i landskabet. For eksempel har storken haft sin største

udbredelse i Danmark, da kulturlandskabet i århundreder

bestod af afgræssede enge og våde ådale. I dag er engene

mange steder opdyrkede og ådalene drænede for vand, og

storken forsvinder. Men havørnen genindvandrer i landet,

efter at rovfuglene er blevet fredede, og de værste sprøjte-

gifte er blevet forbudte i Vesten. Stadig forsvinder der dog

flere arter, end der dukker op - og det med en hast man ikke

har set før. Også fredede arter som f.eks. de danske orkide-

er kan være svære at beskytte. Hvis orkidernes levesteder

ikke beskyttes mod tilgroning, eller hvis havørnen forstyr-

res af for megen menneskelig færdsel under redetræet, kan

en fredning af selve arten vise sig at være ligegyldig.

Det siger sig selv, at øget menneskelig færdsel er en føl-