ge en identitets- og erhvervsprofil, der betyder, at byen også
        
        
          i det 21. århundrede er et attraktivt sted for såvel erhvervs-
        
        
          liv som turister og fastboende.
        
        
          Risør blev valgt som eksempel, fordi det levede op til tre
        
        
          kriterier: For det første, at der var tale om bevaring af kul-
        
        
          turhistoriske værdier, for det andet, at de ikke blev bevaret
        
        
          blot for bevaringens skyld, men også udgjorde en ressource
        
        
          ud over den historiske værdi og for det tredje, at der var
        
        
          gjort erfaringer, der kunne overføres til andre steder.
        
        
          Begrebet ressource blev i projektet anvendt meget bredt
        
        
          for både økonomisk målelige ressourcer og for kvaliteter af
        
        
          mere immateriel karakter. Kystkultur kan eksempelvis være
        
        
          en ressource i forbindelse med skabelsen af et oplevelses-
        
        
          rigt miljø for lokalbefolkningen, udvikling af turisterhver-
        
        
          vet, markedsføring af produkter med rod i traditionelle pro-
        
        
          duktionsprocesser eller genbrug af funktionstømte bygnin-
        
        
          ger til nye funktioner. I projektet anskuedes ressourcer som
        
        
          et relativt begreb, og man sørgede således for opmærksom-
        
        
          hed på, at udnyttelse af en ressource til gavn for en befolk-
        
        
          ningsgruppe samtidig kan begrænse en anden befolknings-
        
        
          gruppe i sine udfoldelser, som f.eks. når et område bliver så
        
        
          attraktivt, at det økonomisk begrænser de oprindelige bebo-
        
        
          eres muligheder for at blive boende.
        
        
          For at kunne videregive inspiration og erfaringer til brug
        
        
          andre steder langs Nordens kyster blev der i hvert enkelt
        
        
          eksempel set på, hvilke virkemidler, der var brugt, og hvem,
        
        
          der havde været aktører.
        
        
          De virkemidler der er tale om, kan være mange forskel-
        
        
          lige slags, og ikke bare dem, der ligger i forvaltningen og
        
        
          lovgivningen. De kan analytisk opdeles i tre kategorier, som
        
        
          i praksis ikke altid kan adskilles: Juridiske virkemidler, der
        
        
          er forankret i lovgivningen, f.eks. i form af påbud, forbud,
        
        
          tilladelser og fredninger, økonomiske virkemidler som
        
        
          f.eks. tilskud og afgifter og ideologiske virkemidler, f.eks.
        
        
          påvirkning af holdninger, prisuddeling etc. Som vi så i
        
        
          eksemplet Risør, var der her brugt midler af alle tre slags:
        
        
          juridiske i form af planlægning, økonomiske i form af til-
        
        
          skudsordninger og ideologiske i form af opbygning af et
        
        
          kulturelt image for byen.
        
        
          Ligesom der er mange virkemidler, er der også mange
        
        
          aktører at tage i betragtning, og det er vigtigt at være
        
        
          opmærksom på alle de involverede interesser og samspillet
        
        
          mellem dem. Det gælder ud over de offentlige myndigheder
        
        
          først og fremmest erhvervslivet, interesseorganisationer
        
        
          samt områdets befolkning og brugere.
        
        
          77
        
        
          
            I disse år mister mange fyrtårne deres funktion, og den bedste
          
        
        
          
            chance for at bevare dem har man, hvis man finder nye anven-
          
        
        
          
            delsesmuligheder for dem. På den lille ø Grótta i Island har man
          
        
        
          
            genbrugt fyrboligen som naturskole, og fyrtårnet er åbent for
          
        
        
          
            offentligheden. Foto: Hrafnhildur Sigurdardottir, 2002.