ge en identitets- og erhvervsprofil, der betyder, at byen også
i det 21. århundrede er et attraktivt sted for såvel erhvervs-
liv som turister og fastboende.
Risør blev valgt som eksempel, fordi det levede op til tre
kriterier: For det første, at der var tale om bevaring af kul-
turhistoriske værdier, for det andet, at de ikke blev bevaret
blot for bevaringens skyld, men også udgjorde en ressource
ud over den historiske værdi og for det tredje, at der var
gjort erfaringer, der kunne overføres til andre steder.
Begrebet ressource blev i projektet anvendt meget bredt
for både økonomisk målelige ressourcer og for kvaliteter af
mere immateriel karakter. Kystkultur kan eksempelvis være
en ressource i forbindelse med skabelsen af et oplevelses-
rigt miljø for lokalbefolkningen, udvikling af turisterhver-
vet, markedsføring af produkter med rod i traditionelle pro-
duktionsprocesser eller genbrug af funktionstømte bygnin-
ger til nye funktioner. I projektet anskuedes ressourcer som
et relativt begreb, og man sørgede således for opmærksom-
hed på, at udnyttelse af en ressource til gavn for en befolk-
ningsgruppe samtidig kan begrænse en anden befolknings-
gruppe i sine udfoldelser, som f.eks. når et område bliver så
attraktivt, at det økonomisk begrænser de oprindelige bebo-
eres muligheder for at blive boende.
For at kunne videregive inspiration og erfaringer til brug
andre steder langs Nordens kyster blev der i hvert enkelt
eksempel set på, hvilke virkemidler, der var brugt, og hvem,
der havde været aktører.
De virkemidler der er tale om, kan være mange forskel-
lige slags, og ikke bare dem, der ligger i forvaltningen og
lovgivningen. De kan analytisk opdeles i tre kategorier, som
i praksis ikke altid kan adskilles: Juridiske virkemidler, der
er forankret i lovgivningen, f.eks. i form af påbud, forbud,
tilladelser og fredninger, økonomiske virkemidler som
f.eks. tilskud og afgifter og ideologiske virkemidler, f.eks.
påvirkning af holdninger, prisuddeling etc. Som vi så i
eksemplet Risør, var der her brugt midler af alle tre slags:
juridiske i form af planlægning, økonomiske i form af til-
skudsordninger og ideologiske i form af opbygning af et
kulturelt image for byen.
Ligesom der er mange virkemidler, er der også mange
aktører at tage i betragtning, og det er vigtigt at være
opmærksom på alle de involverede interesser og samspillet
mellem dem. Det gælder ud over de offentlige myndigheder
først og fremmest erhvervslivet, interesseorganisationer
samt områdets befolkning og brugere.
77
I disse år mister mange fyrtårne deres funktion, og den bedste
chance for at bevare dem har man, hvis man finder nye anven-
delsesmuligheder for dem. På den lille ø Grótta i Island har man
genbrugt fyrboligen som naturskole, og fyrtårnet er åbent for
offentligheden. Foto: Hrafnhildur Sigurdardottir, 2002.
1...,67,68,69,70,71,72,73,74,75,76 78,79,80,81,82,83,84,85,86,87,...176