Page 75 - Sjæklen2004

75

Historisk kystkultur som ressource

Af Mette Guldberg og Søren Møller Christensen

I bestræbelserne på at bevare den historiske kystkultur er

man er begyndt at se sig om efter andre bevaringsstrategi-

er end det gammelkendte fredningsredskab. Man fokuserer

nu i højere grad på de værdier, historiske miljøer kan

bibringe dagens samfund, det være sig af økonomisk eller af

mere uhåndgribelig art. Et projekt under Nordisk Minister-

råd har haft til opgave at finde gode eksempler på, hvordan

den historiske kystkultur kan integreres som et aktiv i det

moderne samfund

1

.

Et nordisk projekt

Ønsket om at bevare historiske miljøer for eftertiden

aktualiseres, når man oplever en verden i hastig foran-

dring. Særligt på vore kyster sker der store forandringer i

disse år. På næsten alle fronter er der tale om omstruktu-

rering, centralisering og rationalisering. Det gælder inden

for såvel søfarten som fiskeriet og en lang række afledte

erhverv: Skibsværfter lukker, havne nedlægges og fyrtår-

ne overflødiggøres, små steder affolkes. Samtidig oplever

man nogle steder et stort pres på kystens herlighedsvær-

dier. Kysten er i stigende grad blevet et attraktivt område

for både bolig, rekreation, friluftsliv og turisme, og der

foregår det, man kan kalde en rekreationalisering af kyst-

områderne

2

.

Alt dette betyder, at mange af de samfund, der tidligere

var på kysten, og deres fysiske rammer i disse år gennem-

går store forandringer. Det går både ud over den materielle

side og den sociale side: fartøjer går af brug og hugges op,

de ofte sårbare bygninger funktionstømmes og forsvinder,

og der er ikke længere grundlag for, at man kan bo og arbej-

de på stedet. I denne proces går der ofte meget tabt af det,

som er med til at karakterisere kystområderne - give dem

identitet, om man vil.

Dette er ikke en udvikling, der er speciel for Danmark.

Inden for det nordiske miljøsamarbejde under Nordisk

Ministerråd satte man i årene 1996-2000 den nordiske kyst-

kultur på dagsordenen under overskriften ’Den nordiske

kystkulturs særart og livskraft’. Det resulterede i flere pub-

likationer, som først og fremmest sigtede mod at beskrive

kystkulturen og dens aktuelle problemer

3

. Som opfølgning

på arbejdet ønskede man at rette fokus på, hvordan kystkul-

turen kan beskyttes. Man kan naturligvis altid bevare noget

ved at frede det eller gøre det til museum. Men dels sætter

de økonomiske ressourcer en grænse for, hvor meget man

kan beskytte ad denne vej, og dels vil denne løsning ofte

betyde, at de kulturhistoriske rammer mister deres liv.

Opgaven var derfor først og fremmest at fremdrage

eksempler på, hvor det er lykkedes at bevare den traditio-

nelle kystkultur ikke som en omkostning men som en res-

source, ved aktivt at integrere den traditionelle kystkultur i

udviklingen af det moderne samfund. Det blev til projektet

’kystkultur som ressource’, som blev iværksat i 2002, og

som udgav sin rapport

Historisk kystkultur - en ressource i

nutiden

i 2004

4

.

Projektet skulle være handlingsorienteret, dvs. det skul-

le forsøge at identificere, hvorfor det gik, som det gik, og

hvordan erfaringerne kunne overføres til andre områder.

Gennem projektet ønskede man at motivere til samarbejde

mellem kulturmiljøforvaltninger og kysterhverv og at få

integreret kulturhistoriske hensyn i den øvrige kystzonefor-