eftermiddagen, og en periode endda to. Da jeg kom hjem
          
        
        
          
            var der stadig én delfin, og den tog en tur næsten helt ind,
          
        
        
          
            ca. 10 meter fra vores bro, hvor den svømmede rundt og
          
        
        
          
            besigtigede 3-4 små bøjer, der ligger helt inde på omkring
          
        
        
          
            1 meter vand. På en stor del af turen svømmede den med
          
        
        
          
            rygfinnen over vandet og stak så lige åndehullet op en gang
          
        
        
          
            imellem. Var den gået dybere, ville den også være stødt på
          
        
        
          
            bunden. I al den tid, jeg iagttog den, svømmede den meget
          
        
        
          
            roligt og adstadigt uden de store akrobatiske opvisninger
          
        
        
          
            9
          
        
        
          
            .
          
        
        
          Tre dage senere - d. 11. august 2004 - oplever en morgen-
        
        
          bader en enlig delfin næsten samme sted, og dette bliver
        
        
          den seneste helt sikre observation af levende delfiner gjort i
        
        
          farvandet. Den 20. august indløber også en sikker delfinob-
        
        
          servation fra området, men desværre fra stranden. En hun
        
        
          på 182 cm og en vægt på 70 kg bliver fundet død ved
        
        
          Hagenør øst for Skærbæk, og det vurderes, at delfinen ved
        
        
          fundet har været død i et par uger. Delfinen er i skrivende
        
        
          stund endnu ikke obduceret.
        
        
          Dagen efter, at den døde delfin bliver fundet ved
        
        
          Skærbæk, ses en flok på mellem 6 og 10 delfiner i det syd-
        
        
          lige Lillebælt mellem Als og Ærø. Beskrivelsen af delfiner-
        
        
          nes adfærd er næsten enslydende med de ovenstående øjen-
        
        
          vidneberetninger fra Øresund, Kalø Vig og Kolding Fjord.
        
        
          Fra nu af begynder det at blive sparsomt med observati-
        
        
          oner. Den 24. august rapporteres om to legende delfiner ud
        
        
          for Hagenør, og d. 7. september meldes om to delfiner, der
        
        
          leger i strømhvirvlerne ved Snoghøj gamle færgested tæt
        
        
          ved den gamle Lillebæltsbro. Ved ingen af de to observati-
        
        
          oner har der været tale om ’kontakt’ mellem delfin og
        
        
          observatør, og muligheden for, at det kan have drejet sig om
        
        
          fouragerende marsvin foreligger.
        
        
          Året afsluttes med delfiner i Kattegat d. 5. september, og
        
        
          både 30. oktober og 10. november melder fugleobservatører
        
        
          på Glibjerg Hoved i Nordsjælland om delfiner - på først-
        
        
          nævnte dato om en flok på tre. Herefter er der fred og ro på
        
        
          delfinfronten resten af året.
        
        
          
            Observationerne, marsvin eller delfin?
          
        
        
          Ganske naturligt er mange observatører gået ud fra som
        
        
          givet, at de småhvaler, de har set, har været marsvin. Sidder
        
        
          man hjemme i sin stue og hører klapren af hove ude på
        
        
          vejen, kan det selvfølgelig godt være en zebra, men sand-
        
        
          synligheden taler for, at det en hest. Man kan nemt se for-
        
        
          skel på delfin og marsvin, hvis man er tæt nok på, men det,
        
        
          som helt tydeligt har overbevist de mange observatører om,
        
        
          at det nok ikke var marsvin, har været dyrenes adfærd.
        
        
          Vi har både billeder og film af marsvin, der ’bowrider’ -
        
        
          svømmer lige foran skibet - så også de kan finde på det,
        
        
          men det er sjældent. Imidlertid har vi ingen dokumentation
        
        
          for, at marsvin laver høje spring ud af vandet, ligesom del-
        
        
          finerne ofte gør.
        
        
          De ofte meget lange strækninger, hvor delfinerne har
        
        
          fulgt bådene, har yderligere givet de sejlende gode mulig-
        
        
          heder for at studere dyrenes udseende nøje. Således må det
        
        
          fastslås, at det datamateriale, der er tilgået ’Sæler og Hva-
        
        
          ler’ er meget pålideligt, hvad angår artsbestemmelsen.
        
        
          En anden tilsyneladende sikker måde at sondre mellem
        
        
          de to arter på, er at marsvin ikke, så vidt vi har kendskab til,
        
        
          har taget varigt ophold i umiddelbar nærhed af bøjer eller
        
        
          ankergajer.
        
        
          98
        
        
          
            Død delfin skyllet ind ved Hagenør, ca. 1 sømil NØ af Børup
          
        
        
          
            Sande. Foto: Anders Lind-Hansen, 20. august 2004.