Page 102 - Sjæklen2004

Fouragering - mågesjov
Et af de store spørgsmål, som også er vigtigt for at kunne
vurdere årsagen til delfinernes tilstedeværelse, er om dyre-
ne fouragerer - og i så fald i hvilken grad. Der er ikke på
noget tidspunkt indberettet om, at delfiner direkte er set
æde fisk, men der er indirekte indikationer. Fra snurre-
vodskutteren FA 50 Ingrid af Sønderskov meddeles d. 21.
april 2004, at mågerne følger efter delfinerne. Dette kan
tyde på, at delfinerne jager fiskene op til overfladen, hvor
mågerne kan fange dem - og på kutterens ekkolod observe-
res da også samtidig mange stimefisk (sandsynligvis bris-
linger eller tobis) i området. Fænomenet med de opskræm-
te fisk, som mågerne kan tage, kaldes ’mågesjov’ og ses
ofte i forbindelse med fouragerende marsvin.
Et citat fra en Børup Sande observation:
I dag (søndag d. 9/5) var der en lille flok måger, 6-8 styk-
ker, der fulgte med tæt over delfinen10.
Dagen efter - d. 10. maj 2004 - oplever en kystfisker under
fiskeri efter hornfisk fra kysten, at det gode fiskeri brat stop-
per efter et besøg tæt på land af 3 - 4 delfiner. Og den føl-
gende dag er der en observation, der giver mistanke om fou-
ragering:
Det så ud, som om den var på jagt efter fisk. Den var meget
uberegnelig, og derfor svær at fotografere. Ærgerligt nok,
for den lavede adskillige fine spring. Den var en stor del af
tiden tæt fulgt af et par måger, der så ud til at håbe på, at
der skulle falde lidt føde af til dem11.
Hos alle de undersøgte aflivede eller dødfundne delfiner var
mavesækken tom og uden fiskerester, hvilket naturligvis
skyldes, at disse delfiner har været svækkede, og at de ikke
har ædt i en periode.
Adfærd - ankerkæderne
Delfinerne, der opholder sig på samme lokalitet i en periode,
har som tilholdssted valgt flydende sømærker eller ankerga-
jer, og et skema med sikre observationer ser ud som vist på
nedenstående skema.
De fleste observationer fortæller ikke noget om, at delfi-
102
Delfiner og sømærker
Sommeren 1990 Testbøje ca. 16 sømil N for Gilleleje
Januar 2001 Vestbøjen 0,4 sømil vest for Vens nordvestspids
Januar 2001 Midtfarvandsbøjen ’M 5’ SØ for Helsingør
Juni/juli 2003 Vestbøjen ca. 2 sømil vest for Landskrona
Oktober 2003 Gule fortøjningsbøjer i Løgten Bugt i bunden af Kalø Vig
Januar 2004 Midtfarvandsbøjen ’M 4’ NØ for Helsingør
Februar 2004 Gul specialafmærkning Ø for Fredericia
Marts 2004 Vestbøjen ’Flessingen’ nord for Fænø Kalv
April - juni 2004 Gul specialafmærkning ud for Skærbæk
Juli 2004 Indsejlingsbøjerne til Skærbækværket
Juli 2004 Garnbøjer ud for Skærbækværket
Juli - august 2004 Fortøjningsgajer ud for Strandhuse og Børup Sande