109
        
        
          denne periode vil måske kunne få flere fund eller mulige
        
        
          observationer frem i lyset.
        
        
          
            1866-1936: 70 år uden forekomst?
          
        
        
          Efter 1865 gik der åbenbart mere end 70 år uden fore-
        
        
          komst af Almindelige Delfiner i  danske farvande. Den
        
        
          ’delfinfrie’ periode er efter alt at dømme en fejltagelse,
        
        
          da der er adskillige fund og fangster af og rapporter om
        
        
          uspecificerede ’delfiner’ fra de mellemliggende år, der
        
        
          godt kunne have tilhørt arten Almindelig Delfin. I april
        
        
          1883 fangede man således to ’springere’ af uoplyst læng-
        
        
          de ved Dyngby. I august 1893 fik Zoologisk Museum
        
        
          underretning om endnu en ’springer’ fra Hals med en
        
        
          længde på 6
        
        
          1
        
        
          /
        
        
          2
        
        
          fod (ca. 2 meter), og i december 1895 end-
        
        
          nu en ved Hadsund på 6 fod. I 1900 sås en meget stor
        
        
          delfinflok mellem Meelse Klint og Falken i Øresund. I
        
        
          midten af juli 1916 sås en flok ’grindehvaler’ i Randers
        
        
          Fjord, og i december 1923 var der et par springere i Lil-
        
        
          lebælt ved Middelfart. I november 1925 sås 3 delfiner
        
        
          ved Bramsnæs i Isefjorden, og året efter harpuneredes en
        
        
          i Holbæk Fjord. I april 1927 rapporteredes om en ’delfin’
        
        
          fra Bogense, og i august 1929 blev en anden ’delfin’ fan-
        
        
          get ved Samsø. I 1935 fangede man 6 ’delfiner’ ved
        
        
          Dråby nær Ebeltoft.
        
        
          Udover disse usikre Almindelige Delfiner med sikre
        
        
          lokaliteter er der også sikre Almindelige Delfiner fra
        
        
          usikre danske lokaliteter. Svendborg Zoologiske Muse-
        
        
          um har et delfinkranium, der tilgik Fyns Stiftsmuseum i
        
        
          august 1915, og til Landbohøjskolen blev der i januar
        
        
          1922 indsamlet et delfinkranium ’fra Kvægtorvet’.
        
        
          
            Farveakvarel af den ’første’ danske Almindelige Delfin fra Glatved Strand ved Grenaa i 1865. (Zoologisk Museums arkiv).