Page 115 - Sjæklen2004

lige klimavariationer. Uden denne forståelse har man ingen
mulighed for at vurdere, hvorvidt de klimavariationer og
ændringer, der ses nu, sandsynligvis skyldes menneskelig
aktivitet, eller om de lige så godt kan være helt naturlige.
Endnu mere relevant er dette i forbindelse med fremtidens
klima: Er de ændringer, der beregnes, overhovedet væsent-
lige set i relation til de variationer og ændringer, der for-
mentlig alligevel vil komme?
Spørgsmålet om størrelsen af de naturlige variationer er
på en måde endnu mere relevant, når man fokuserer på en
bestemt region som f.eks. Vadehavsområdet. I dette tilfælde
vil man nemlig typisk se langt større naturlige klimavariati-
oner i f.eks. temperaturen eller stormaktiviteten, end når
man ser på hele Jordens gennemsnit.
Observerede klimaændringer
Temperaturen i borehuller i Grønlands Indlandsis (se figur
3) viser, at opvarmningen i Holocæn, dvs. perioden efter
sidste istids afslutning for ca. 10.000 år siden, generelt top-
pede omkring 5 tusind år før nu, og at temperaturen her var
op mod et par grader højere end i dag. Borekerner fra
Antarktis antyder, at opvarmningen her toppede allerede for
10-11 tusind år siden. Desuden var de højeste temperaturer
heller ikke her mere end et par grader højere end i dag.
Undersøgelser andre steder på Jorden viser, at der tilsynela-
dende har været en del regionale relativt hurtige udsving i
klimaet i Holocæn, men også at disse slet ikke tåler sam-
menligning med f.eks. Dansgaard-Oeschger begivenheder
under istiden (se figur 2). På globalt plan har klimaet tilsy-
neladende været relativt stabilt i Holocæn, og de højeste
globale temperaturer har næppe været mere end en eller
højst to grader højere end i dag.
Temperaturudsvingene i de arktiske egne har generelt
været langt større og hurtigere end de udsving, der ellers ses.
De meget høje temperaturer i de grønlandske borekerner i
midten af Holocæn er et bevis på dette. Tendensen til, at de
arktiske klimaudsving helt naturligt er større end andre ste-
der, kan måske være årsagen til en igangværende videnska-
belig diskussion om den såkaldte ’Middelaldervarme’. Figur
3 viser, at temperaturen i Grønland på Vikingernes tid var
væsentlig højere end i dag, og dette er af nogle blevet udlagt
115
Figur 4. Estimeret temperaturkurve for temperaturen på den nord-
lige halvkugle nær ved jordoverfladen fra ca. år 1000 og frem til
og med 1998. Figuren, der har en betydelig usikkerhed (indikeret
med lys grå farve), er baseret på en række indirekte temperatur-
mål (fra bl.a. isborekerner, træringe, drypstensaflejringer og
koraller).
8 6 4 2 0
-30
-32
-34
Figur 3. Kurven viser en beregning af temperaturen i det centrale
Grønland i perioden efter sidste istids afslutning. Den er baseret
på meget nøjagtige målinger af temperaturen nede i et borehul i
Indlandsisen. (tilpasset fra Dahl-Jensen m.fl., 1998).
Temperaturafvigelse på den nordlige halvkugle
relativt til gennemsnittet i 1961 til 1990