Page 125 - Sjæklen2004

125
opvarmes. Men i slutningen af århundredet vil en begyn-
dende afsmeltning fra Grønlands Indlandsis også give et
bidrag. Der vil være betydelige regionale forskelle i, hvor
meget vandstanden stiger. Dette hænger sammen med både
ændringer i fordelingen af vinde, havstrømme og havtem-
peraturer og med ændringer i selve jordskorpens højde. Ved
en større afsmeltning fra f.eks. Grønland kan den sidste
effekt regionalt set - også helt til Danmark - delvist mod-
virke havniveaustigninger, fordi hele den faste jord i områ-
det hæver sig lidt. Da stigningerne i havniveau skyldes pro-
cesser, der går meget langsomt, vil dette nok være den kon-
sekvens af menneskeskabte udslip, der viser sig sidst. Den
kommer så at sige i halen på klimaændringerne, der i for-
vejen reagerer trægt på påvirkningerne fra drivhusgasserne,
der i sig selv først vil begynde at aftage om mange år, selv
med aftagende udslip allerede nu.
Set fra et klimasynspunkt vil formålene med begræns-
ninger i udslippene af drivhusgasser derfor primært være:
• At formindske de ellers meget store ændringer, som må
forventes fra om ca. 50-100 år og især derefter.
• At undgå uventede drastiske klimaændringer – forsigtig-
hedsprincippet. Drivhuseffekten er en fundamental brik i
Jordens klima. Den har formentlig været en ikke uvæ-
sentlig medspiller (se figur 10) i forbindelse med istiders
kommen og gåen. Der er dog stadig fundamentale pro-
cesser og tilbagekoblinger, som ikke er tilstrækkelig for-
ståede, og som især på lang sigt gør beregninger over
konsekvenser af menneskets udslip usikre. Dette gælder
bl.a. manglende forståelse af fysikken bag de globale
havstrømme og af tilbagekoblinger for kuldioxid og me-
tan koncentrationer samt flere processer (tilbagekoblin-
ger), der involverer atmosfærens, oceanernes, landjor-
dens og havisens fysik.
Det bør nævnes, at scenarier ikke er egentlige prognoser
uanset, hvor gode klimamodellerne måtte blive i fremtiden.
Der er blandt andet variationer i de naturlige klimapåvirk-
ninger, som man ikke vil kunne medtage, fordi de ikke kan
forudsiges. F.eks. kan variationer i solens aktivitet ikke for-
udsiges mange årtier frem - i hvert fald ikke med det
nuværende vidensgrundlag. Det skal bemærkes, at de men-
neskeskabte klimapåvirkninger, der ventes i løbet af de
næste 50-100 år (figur 5) er så store, at de formentlig langt
overstiger de variationer i påvirkning, der har været efter
afslutningen af sidste istid. Det må således konkluderes, at
det er sandsynligt, at klimaet vil begynde at ændre sig gan-
ske meget i de næste 100 år, selv om naturlige variationer i
påvirkning kan give anledning til en mindre forstærkning
eller svækkelse i disse ændringer.
Hvilken betydning har det for Vadehavet ?
De klimaparametre, der formentlig har størst betydning for
Vadehavsområdet, er ændringer i vandstand, bølgehøjder
og stormfloder. Der er meget stor usikkerned vedrørende de
regionale vandstandsændringer i Nordsøområdet, men
inden for de kommende 100 år vil der nok ikke være den
helt store forskel fra de ventede globale vandstandsændrin-
ger på 0,2-0,5 meter.
Med hensyn til ændringer i stormes styrke og deraf føl-
gende ændringer i bølger og stormfloder, er der om muligt
Figur 13. Simuleret ændring i global middelvandstand i årene
1990-2100 for forskellige IPCC scenarier. Skraveringen angiver
usikkerheden.
Sea level rise (m)
SRES