fintmasket gitternet end de globale modeller og anvendes
        
        
          blandt andet til undersøgelser af kraftig nedbør og vold-
        
        
          somme storme. De er således særligt egnede til at under-
        
        
          søge f.eks. ændringer i Nordsøens storme. Regionale kli-
        
        
          mamodeller er også egnede til at fortolke, hvorledes de
        
        
          gennemsnitlige klimaændringer bliver i nærheden af f.eks.
        
        
          bjergkæder eller i nærheden af kysterne. Dette skyldes, at
        
        
          beregningskasserne i de globale modeller er så store, at
        
        
          bjergene er temmelig udglattede, og at grænsen mellem
        
        
          land og hav er meget grov.
        
        
          131
        
        
          typisk på 10-30 minutter. Man begynder altså med at bereg-
        
        
          ne værdien af alle variable et tidsskridt efter udgangspositi-
        
        
          onen, og derefter fortsætter man med det næste tidsskridt
        
        
          osv., indtil man har foretaget beregningen i så mange år,
        
        
          som man ønsker (ofte flere hundreder til tusinder af år).
        
        
          
            Er en klimamodel
          
        
        
          
            og en vejrprognosemodel det samme?
          
        
        
          I princippet ligner en klimasimulering en almindelig bereg-
        
        
          ning af en vejrudsigt, idet de atmosfæriske vejrprognose-
        
        
          modeller er opbygget på samme måde som klimamodeller.
        
        
          Der er dog én fundamental forskel, som er meget vigtig at
        
        
          indse: I en vejrudsigtsmodel er resultatet efter f.eks. tre
        
        
          dages beregning fuldstændig afhængig af den præcise
        
        
          udgangsposition, man benytter ved starten af simuleringen.
        
        
          Kvaliteten af vejrudsigten afhænger med andre ord af de
        
        
          vejrobservationer, der bestemmer udgangspositionen. Hvis
        
        
          vejrberegningen fortsættes væsentlig længere frem end ca.
        
        
          10-20 dage, vil resultatet normalt passe dårligt med det øje-
        
        
          blikkelige vejr, der observeres til den tid. Dette skyldes, at
        
        
          atmosfæren har en såkaldt kaotisk opførsel, der gør, at
        
        
          præcise vejrforudsigelser længere end nogle få uger frem
        
        
          aldrig vil blive mulige. I en klimamodel foretages meget
        
        
          lange simuleringer, og det, man går efter her, er ikke at
        
        
          beskrive, hvor og hvornår konkrete vejrhændelser indtræf-
        
        
          fer. Det forhindrer den kaotiske opførsel nemlig, at man
        
        
          kan. Formålet er derimod at efterligne klimaet, dvs. det
        
        
          observerede gennemsnit over lang tid samt typen og størrel-
        
        
          sen af variationerne omkring dette gennemsnit. I en klima-
        
        
          simulering er den atmosfæriske udgangsposition ikke
        
        
          særlig vigtig (i praksis må den dog ikke være fuldkommen
        
        
          urealistisk), fordi modellen populært sagt glemmer den
        
        
          efter nogle få ugers beregning.
        
        
          
            Regionale klimamodeller
          
        
        
          Til brug for undersøgelser af mulige fremtidige ændringer i
        
        
          klimaekstremer på lille rumlig skala benyttes særlige regio-
        
        
          nale klimamodeller. Der er tale om modeller, som kan for-
        
        
          tolke de regionale klimaændringer, som de globale klima-
        
        
          modeller simulerer. Regionale klimamodeller har et mere
        
        
          
            Strålingsforhold i Jordens atmosfære
          
        
        
          
            Klimatiske tilbagekoblinger
          
        
        
          
            Vanddamp-tilbagekobling:
          
        
        
          En opvarmet atmosfære
        
        
          kan indeholde mere vanddamp end en køligere atmos-
        
        
          fære. Vanddamp er imidlertid en drivhusgas, så et
        
        
          forøget vanddampindhold i atmosfæren kan føre til en
        
        
          yderligere opvarmning. Altså er dette en positiv tilba-
        
        
          gekobling.
        
        
          
            Sky-tilbagekobling:
          
        
        
          Der sker forskellige ændringer i
        
        
          skyernes karakter, når klimaet opvarmes. Nogle steder
        
        
          vil skymængden aftage, mens den vil tiltage andre ste-
        
        
          der. Som nævnt ovenfor tilbagekaster skyerne solens
        
        
          stråler til rummet (en afkølende effekt), men de øger
        
        
          også drivhuseffekten. Af disse årsager kan der være
        
        
          tale om både negative og positive tilbagekoblinger fra
        
        
          skyer. Den samlede tilbagekobling fra skyer er usikker
        
        
          og kræver fortsat udforskning.
        
        
          
            Sne/is-tilbagekobling:
          
        
        
          En generel opvarmning vil
        
        
          medføre en reduktion (ved smeltning) af snedækket
        
        
          over kontinenterne og havisdækket over oceanerne.
        
        
          Dette medfører mindre tilbagekastning af sollys til
        
        
          verdensrummet og dermed til en yderligere opvarm-
        
        
          ning. Altså en positiv tilbagekobling.