Page 131 - Sjæklen2004

fintmasket gitternet end de globale modeller og anvendes
blandt andet til undersøgelser af kraftig nedbør og vold-
somme storme. De er således særligt egnede til at under-
søge f.eks. ændringer i Nordsøens storme. Regionale kli-
mamodeller er også egnede til at fortolke, hvorledes de
gennemsnitlige klimaændringer bliver i nærheden af f.eks.
bjergkæder eller i nærheden af kysterne. Dette skyldes, at
beregningskasserne i de globale modeller er så store, at
bjergene er temmelig udglattede, og at grænsen mellem
land og hav er meget grov.
131
typisk på 10-30 minutter. Man begynder altså med at bereg-
ne værdien af alle variable et tidsskridt efter udgangspositi-
onen, og derefter fortsætter man med det næste tidsskridt
osv., indtil man har foretaget beregningen i så mange år,
som man ønsker (ofte flere hundreder til tusinder af år).
Er en klimamodel
og en vejrprognosemodel det samme?
I princippet ligner en klimasimulering en almindelig bereg-
ning af en vejrudsigt, idet de atmosfæriske vejrprognose-
modeller er opbygget på samme måde som klimamodeller.
Der er dog én fundamental forskel, som er meget vigtig at
indse: I en vejrudsigtsmodel er resultatet efter f.eks. tre
dages beregning fuldstændig afhængig af den præcise
udgangsposition, man benytter ved starten af simuleringen.
Kvaliteten af vejrudsigten afhænger med andre ord af de
vejrobservationer, der bestemmer udgangspositionen. Hvis
vejrberegningen fortsættes væsentlig længere frem end ca.
10-20 dage, vil resultatet normalt passe dårligt med det øje-
blikkelige vejr, der observeres til den tid. Dette skyldes, at
atmosfæren har en såkaldt kaotisk opførsel, der gør, at
præcise vejrforudsigelser længere end nogle få uger frem
aldrig vil blive mulige. I en klimamodel foretages meget
lange simuleringer, og det, man går efter her, er ikke at
beskrive, hvor og hvornår konkrete vejrhændelser indtræf-
fer. Det forhindrer den kaotiske opførsel nemlig, at man
kan. Formålet er derimod at efterligne klimaet, dvs. det
observerede gennemsnit over lang tid samt typen og størrel-
sen af variationerne omkring dette gennemsnit. I en klima-
simulering er den atmosfæriske udgangsposition ikke
særlig vigtig (i praksis må den dog ikke være fuldkommen
urealistisk), fordi modellen populært sagt glemmer den
efter nogle få ugers beregning.
Regionale klimamodeller
Til brug for undersøgelser af mulige fremtidige ændringer i
klimaekstremer på lille rumlig skala benyttes særlige regio-
nale klimamodeller. Der er tale om modeller, som kan for-
tolke de regionale klimaændringer, som de globale klima-
modeller simulerer. Regionale klimamodeller har et mere
Strålingsforhold i Jordens atmosfære
Klimatiske tilbagekoblinger
Vanddamp-tilbagekobling: En opvarmet atmosfære
kan indeholde mere vanddamp end en køligere atmos-
fære. Vanddamp er imidlertid en drivhusgas, så et
forøget vanddampindhold i atmosfæren kan føre til en
yderligere opvarmning. Altså er dette en positiv tilba-
gekobling.
Sky-tilbagekobling: Der sker forskellige ændringer i
skyernes karakter, når klimaet opvarmes. Nogle steder
vil skymængden aftage, mens den vil tiltage andre ste-
der. Som nævnt ovenfor tilbagekaster skyerne solens
stråler til rummet (en afkølende effekt), men de øger
også drivhuseffekten. Af disse årsager kan der være
tale om både negative og positive tilbagekoblinger fra
skyer. Den samlede tilbagekobling fra skyer er usikker
og kræver fortsat udforskning.
Sne/is-tilbagekobling: En generel opvarmning vil
medføre en reduktion (ved smeltning) af snedækket
over kontinenterne og havisdækket over oceanerne.
Dette medfører mindre tilbagekastning af sollys til
verdensrummet og dermed til en yderligere opvarm-
ning. Altså en positiv tilbagekobling.