Page 128 - Sjæklen2004

me år. Og når dette så endelig sker, har man måske ikke
taget højde for den gradvise stigning i de størst mulige
stormfloder, der lige så stille er sket i de foregående årtier.
Ud over ændringerne i storme og stormfloder, kan også
ændringer i nedbøren have betydelig effekt i Vadehavsom-
rådet. I figur 16 vises procentuelle ændringer i både nedbør
og ekstrem nedbør om sommeren i simuleringer med den
samme regionale klimamodel som i figur 14. Det kan ses, at
selv om den gennemsnitlige nedbør aftager om sommeren
(ligesom i de globale simuleringer i figur 12), så er billedet
ganske anderledes, når man ser på meget kraftig nedbør.
Der er mange områder, hvor kraftig nedbør bliver mere
hyppig. Tilsvarende (ikke vist) bliver den typiske periode
imellem regnvejr betydeligt længere. Mere sjælden, men
kraftig nedbør kan give væsentlig udvaskning af nærings-
stoffer fra landbruget til de åer og vandløb, der løber ud i
Vadehavet. Skiftet mod mere sjælden og kraftigere nedbør
hænger sammen med atmosfærens evne til at indeholde
vanddamp. Denne evne afhænger særdeles stærkt af tempe-
raturen; jo varmere atmosfæren er, jo mere vanddamp kan
den indeholde, inden der dannes skyer og nedbør, men når
det så endelig regner, er der også meget mere vanddamp til
rådighed til dannelse af nedbør. Selve dannelsen og styrken
af de vejrsystemer, hvor nedbøren falder, er tilmed stærkt
afhængig af mængden af vanddamp, der fortættes til skyer
og nedbør; jo mere vanddamp, der fortættes, jo kraftigere
udvikling af tordenskyer og lavtryk. Selvom man kan sige,
at det fremtidige klima i Danmark således rykker sydpå,
bliver ændringerne dog ikke så store, som hvis man går helt
til Middelhavsområdet, hvor det jo er kendt, at der om som-
meren kan opstå meget voldsomme tordenskyl som følge af
de høje temperaturer.
Hvor sikre kan vi være?
Der er grundlæggende tre typer af usikkerhed eller spred-
ning i resultaterne fra beregninger over fremtidens klima:
1. Usikkerhed i scenarierne. Denne usikkerhed skyldes
dels usikkerhed i vurderingen af den økonomiske, tekno-
logiske og politiske fremtidige udvikling af verdenssam-
fundet, men også usikkerhed i de særlige modeller, der
benyttes til at beregne de koncentrationer af drivhusgas-
ser, der vil komme for de forskellige udslips-scenarier.
2. Usikkerhed i klimaets følsomhed - dvs. hvor meget og
hvor klimaet faktisk ændrer sig som følge af klima-
påvirkningerne. Denne del af usikkerheden skyldes, at
klimamodellerne og vores forståelse af klimaet ikke er
fuldstændig. Et af hovedformålene med klimamodeller-
ne og klimaforskningen er at beregne klimafølsomhe-
den. Og her viser der sig endnu at være en del forskel
imellem de forskellige modeller, om end der i de seneste
generationer af modeller synes at være en vis ’enighed’.
At modellerne giver samme resultat, er dog ingen garan-
ti for, at de er mere realistiske. Derfor foretages talrige
typer simuleringer, hvor man lader modellerne simulere
f.eks. de klimaændringer, der skyldes kendte nyere vul-
kaner, men også tidligere tiders klima. Her kan det gene-
relt siges, at modellerne kan simulere de generelle kli-
maforhold under sidste istid med meget kolde polare
egne, men væsentlig mindre afkøling i troperne. De kan
også ganske realistisk simulere den afkølende effekt fra
nyere vulkaner og den tilhørende stratosfæriske opvarm-
ning (se ovenfor). Simuleringen af klimaet i den geolo-
giske periode Eocæn for ca. 38-55 millioner år siden er
et eksempel på tests, som de tilsyneladende endnu ikke
har klaret tilfredsstillende: Klimaet hen igennem Eocæn
var markant varmere end i dag, især i arktis. Geologiske
aflejringer i det arktiske ocean og i Grønland viser, at det
var 10 eller måske hele 20 grader varmere end i dag, og
at atmosfærens indhold af kuldioxid formentlig var væ-
sentlig højere end i dag. Fundet af palmer mv. i geologi-
ske aflejringer i Grønland, der også på det tidspunkt
befandt sig meget nordligt, tyder endog på, at der i polar-
natten ikke forekom væsentlig frost. Klimamodeller kan
ikke simulere det meget varme globale klima under
Eocæn, når de påvirkes med de CO2 niveauer, som geo-
logiske undersøgelser peger på, der var under Eocæn. Og
modellerne kan slet ikke simulere meget milde polarvin-
tre stort set uden frost med denne påvirkning. Dette kan
128