Page 130 - Sjæklen2004
Basic HTML Version
påvirkning af klimaet. Men det virker ganske usandsyn-
ligt, at de skulle give et bidrag, der tåler sammenligning
med de fremtidige menneskeskabte påvirkninger (se
figur 11, højre del).
Summen af de to sidste bidrag (dvs. 2+3) til usikkerheder,
er lige så store eller større end det bidrag (dvs. 1), der kom-
mer fra usikkerhed i scenarierne.
Relevant litteratur
IPCC (2001).
Contribution of Working Group I to ’The
Third Assessment Report’ of the Intergovernmental Panel
on Climate Change (IPCC). Cambridge University Press.
Se også
hvorfra hele rapporten kan hentes i
elektronisk form.
: På DMI’s hjemmeside kan man under
’Viden’ -> ’Drivhuseffekt’ få yderligere oplysninger. F.eks.
giver linket ’Klimaanimationer’ adgang til en helt system af
information om klimaændringer.
Den Globale Opvarmning - bekæmpelse og tilpasning.
Jør-
gensen, A. M; Halsnæs, K; Fenger, J. DMI og GADS for-
lag, 2002. ISBN: 87-12-03779-6
IPCC (2000):
Emissionsscenarier.
DMI’s oversættelse af
IPCC’s særrapport:
Emissions Scenarios, Summary for
Policymakers.
Note
1.
Stratosfæren strækker sig fra ca 8-13 km og op til ca. 50
km over jordoverfladen.
2.
Proxydata: Indirekte mål for en klimaparameter, fx tem-
peraturen. Proxydata fås bl.a fra træringe og boringer i sedi-
menter og Indlandsisen på Grønland og Antarktis.
130
Appendix:
Om klimamodeller
Klimamodeller
En klimamodel er et meget stort computerprogram, der på
een gang medtager atmosfærens, landoverfladernes, ocea-
nernes og havisens opførsel. I visse nye modeller medtages
endog dele af jordens biosfære. Der kræves kraftige com-
putere til at foretage simuleringer med en klimamodel.
Opbygningen af en klimamodel
For både atmosfæren og oceanerne er modellen baseret på
velkendte fysiske love, der beskriver, hvordan luft og vand
flyttes rundt samt for atmosfærens vedkommende, hvorle-
des luften sammentrykkes og udvides. Modellen beskriver
herudover en lang række vigtige processer såsom dannelse
af nedbør, beskrivelse af strålingsprocesser (både synligt
lys og infrarødt lys), friktion, opvarmning og afkøling af
landoverflader, fordampning med mere.
I praksis inddeles hele atmosfæren og oceanerne i en
masse kasser - også i lodret retning. Der er forskel på antal-
let af kasser i modellerne, men jo flere, der er, jo bedre kan
modellen generelt beskrive effekten af blandt andet stejle
bjergkæder og af ’voldsomt vejr’ som f.eks. kraftige regn-
skyl og storme. Der er i den atmosfæriske del af klimamo-
deller (årgang 2004) typisk 30-60 lodrette lag med 10.000-
100.000 kasser, der i hvert lag er fordelt horisontalt udover
hele jorden. Dvs. at der er ialt 300.000-6.000.000 kasser. I
oceanet er der et tilsvarende antal - eller for de fleste model-
ler noget mindre.
Sådan køres en klimamodel
En klimasimulering startes med en bestemt udgangspositi-
on. Dvs. at man sætter startværdier for temperatur, vind,
tryk, vanddamp osv. i alle de atmosfæriske kasser og for
temperatur, saltholdighed, havstrømme osv. i de oceaniske
kasser. Herefter benytter man de fysiske love til at beregne
udviklingen i små skridt fremad i tiden. Tidsskridtene er
