Page 105 - Sjæklen2004

105
Adfærd - svømmehastighed
Delfinernes svømmehastighed har kunnet måles ret præcist
i de tilfælde, hvor dyrene har ’bowrided’ eller svømmet fast
ved siden af skibet med samme hastighed som dette.
Citat fra en observation d. 6. juli 2004:
Vi sejlede bl.a. ud fra Kolding Fjord og forbi Skærbæk, hvor
vi over en strækning på ca. 1/2 sømil blev tæt fulgt af den lyse-
grå delfin (?). Den var hele tiden i tæt kontakt med båden (vi
loggede fast 8 knob for spiler) - den legede med båden13.
... og et andet citat:
Søndag den 25. juli var jeg og min kone på vej i en 35 fods
sejlbåd fra Gilleleje til Anholt. Der var ret høje bølger ( 1-
2 meter) og vind på 10-12 m/sek. fra sydvest. Båden sejle-
de 7-8 knob.[.....] De fulgte os i 15 til 30 minutter14.
Mere vanskeligt er det at vurdere hastigheden, når delfiner-
ne spurter, men uden tvivl er delfinerne i stand til at komme
op på anseelige hastigheder.
Citat fra d. 27. februar 2004:
De var uden tvivl fuldvoksne, og svømmede vel med en fart
af 10-15 knob. Formentlig kunne de let have svømmet hur-
tigere15.
Citat fra 2. oktober 2003:
Pludselig kunne den accelerere fra 3 til 30 knob med nogle
voldsomme haleslag. 50 meter i bådens sejlretning for så at
vende om og komme tilbage16.
Adfærd - aktivitet
Det kan vække undren, at delfinerne hele tiden er så aktive,
og at de tilsyneladende frådser med energien. Under et besøg
ved den ene af Skærbækværkets indsejlingsbøjer d. 12. juli
2004 med miljøkutteren Anton kunne vi konstatere, at alle
delfinens uddykninger bestod af høje spring. Dette må have
krævet store energiressourcer at gennemføre i hele det tids-
rum af ca. 1 /2 time, hvor kutteren opholdt sig ved bøjen.
Kun ganske få observatører melder om delfiner i ro - og
dog. Den 20. april 2004 kl.08.00 observerer man i Tybrind
Vig fra kutter FA 50 Ingrid en delfin, der ligger stille i vand-
overfladen i ca. 1 minut med rygfinnen oven vande, hvoref-
ter den løfter halen op af vandet og dykker. Og et citat fra
Børup Sande:
... delfinen havde totalt ændret adfærd. Nu var den meget
rolig og kredsede ganske tæt omkring bøjen hele tiden. Den
gnubbede sig på kæden så bøjen raslede og drejede rundt.
Det var let at komme helt tæt til den. På et tidspunkt stod
den helt lodret lige under bøjen, med snuden op under den17.
Adfærd - kontaktsøgning
I næsten alle beretninger fra sejlende har delfinerne været
opsøgende og har fulgt skibene i op til 1 1/2 time. Overfor
mennesker har delfinerne tilsyneladende været uinteresse-
rede og mere reserverede og ikke ladet sig berøre, som det
f.eks. kendes med øresvinene (Tursiops truncatus) fra andre
steder i verden.
En meddeler fortæller d.15. juli 2004:
Jeg prøvede at tage våddragt på og hoppe ned til den. Den
svømmede så en 5-10 meter væk og holdt sig der, til jeg
kravlede op på båden igen, så var den straks helt henne ved
bøjen igen18.
En anden har følgende historie fra d. 2. august 2004:
Den var i et vældigt humør, sprang op af vandet, slog med
halen og underholdt os længe. Vores datter var i vandet, og
det virkede ikke, som om det generede den, den snurrede
rundt om hende et par gang, men fandt så større interesse i
vores ankerkæde19.
Hvaler er - bortset fra domesticerede hus- og kæledyr - de
eneste dyr, der søger kontakt med mennesker. Måske er det
derfor, at mange tillægger dem en særlig intelligens. Deres
’leg’ - her forstået som en adfærd, der ikke umiddelbart tje-
ner noget formål for dyrets overlevelse - er ganske givet
med til at forstærke denne opfattelse.
Tamme eller kontaktsøgende delfiner kendes fra hele