110
        
        
          
            1937-1952: Delfiner, delfiner, delfiner ... ,
          
        
        
          
            men hvor mange?
          
        
        
          I starten af august 1937 blev der fundet to næsten skelet-
        
        
          terede Almindelige Delfiner ved Blåvand Fyr, og i årene
        
        
          umiddelbart efter blev der observeret ’delfiner’ forskelli-
        
        
          ge steder i de indre danske farvande, bl.a. i Kolding Fjord
        
        
          og mellem Als og Fyn, hvor dyrene jævnligt fulgte fær-
        
        
          gen mellem Fåborg og Mommark.
        
        
          Året 1939 blev et helt ualmindeligt delfinår i de indre
        
        
          danske farvande. I hvert fald blev man dette år for alvor
        
        
          opmærksom på, at der faktisk svømmede en del ’delfi-
        
        
          ner’ rundt i de danske farvande. Dette år opholdt en eller
        
        
          to ’delfiner’ sig i længere tid ved Chr. d. X’s Bro over
        
        
          Alssund, og de udviklede sig nærmest til at blive en
        
        
          turistattraktion. Man kaldte dem ’Jacob’ og ’Jacobine’.
        
        
          Museumsinspektør Jens Raben Petersen var så betaget af
        
        
          ’Jacob’, at han flere gange tegnede den til forskellige
        
        
          festlige anledninger - også mange år efter ’Jacob’s bort-
        
        
          gang. Rabens tegning viser en lettere stiliseret delfin med
        
        
          et tydeligt næb og med en hvid stribe på siden.
        
        
          Der var også ’delfiner’ ved Middelfart og i Mariager
        
        
          Fjord. Vi kan kun med sikkerhed sige, at det fåtal af kra-
        
        
          nier, der i dag findes i museernes samlinger (bl.a. fra
        
        
          Mariager Fjord), faktisk var Almindelig Delfin, men om
        
        
          alle andre også var det, må forblive en hemmelighed, så
        
        
          længe der ikke dukker enten billeder, tegninger eller
        
        
          præparater op.
        
        
          Den 8. august 1941 omkom en Almindelig Delfin på
        
        
          to meter ved Koldkjær Strand nord for Hals efter at være
        
        
          havnet inden for inderste revle. Kraniet blev ifølge aviser
        
        
          tilbudt Zoologisk Museum i København, men her findes
        
        
          det ikke. Museet har sandsynligvis af økonomiske årsa-
        
        
          ger nok måttet takke nej, men måske findes kraniet sta-
        
        
          dig lokalt.
        
        
          Mange ’delfiner’ skulle være omkommet i farvandet
        
        
          syd for Læsø som følge af isvinteren 1940/41. Ved Vrøj i
        
        
          Sejrø Bugten blev der ligeledes fundet en 2 meter lang
        
        
          ’delfin’, men om det var en Almindelig Delfin, vides ikke.
        
        
          I 1945 blev der ved Bønnerup på Djurslands nordlige
        
        
          kyst fanget en Almindelig Delfin, som man troede var en
        
        
          hvidskæving. Juli samme år opholdt en ’delfin’ sig i
        
        
          Svendborg Sund, og året efter var der en i Lammefjor-
        
        
          den.
        
        
          I 1947 var der atter ’delfiner’ i Mariager Fjord, og et
        
        
          enkelt individ endte på Zoologisk Museum. I 1949 blev
        
        
          tre Almindelige Delfiner fanget ved Brøndby Strand i
        
        
          Køge Bugt og atter taget for at være hvidskævinger -
        
        
          endnu en forveksling mellem de to delfinarter, der ikke
        
        
          ligner hinanden særlig meget, men begge har gullige far-
        
        
          vetegninger langs siden. Den ene af de tre Almindelige
        
        
          Delfiner var drægtig med et fuldbårent foster på 82 cm.
        
        
          I 1952 blev en Almindelig Delfin fundet ved Store
        
        
          Sjørup på Djursland nordkyst, og samme år så man ’del-
        
        
          finer’ syd for Langeland.
        
        
          
            1953-1978: Ny periode uden almindelige delfiner?
          
        
        
          Fra 1953 til 1978 er der ingen meldinger om hverken
        
        
          strandede eller observerede Almindelige Delfiner. To
        
        
          fund, der tidligere regnedes for at være Almindelige Del-
        
        
          finer, er blevet underkendt. Fra 1955 et individ fra Sæby,
        
        
          der efter al sandsynlighed har været en hvidnæse, og fra
        
        
          1967 et individ fra Vejby syd for Thyborøn, hvor et bil-
        
        
          lede har afsløret, at der i stedet var tale om en almindelig
        
        
          næbhval.
        
        
          Dog kan man atter dykke ned i bunken af uspecifice-
        
        
          rede ’delfiner’, og i december 1954 finde en mulig fore-
        
        
          komst fra Borrevejle i Roskilde Fjord. Der var her tale
        
        
          om en ’næbhval’ på 2 meter. Vi må nok fortolke den uau-
        
        
          toriserede brug af dette navn derhen, at dyret havde et
        
        
          velafsat næb, og dermed har det med stor sandsynlighed
        
        
          været tale om en ’delfin’. Muligvis skal endnu et delfin-
        
        
          fund fra Sejrøbugten i 1977 føjes til listen.
        
        
          
            1978-82: Delfiner igen-igen
          
        
        
          Den 3. april 1978 fandt man en 196 cm lang ’delfin’ 500
        
        
          m sydøst for Helnæs Fyr. Næbbets længde på 15 cm og