Page 114 - Sjæklen2004

Det variable klima

At definere klima ud fra observationer er en vanskelig

affære. For de fleste tænker jo nok på klimaet som gen-

nemsnittet af f.eks. temperaturen over en periode. Inden for

meteorologi benytter man da også i praksis gennemsnittet

af temperatur, nedbør, vind mv. over en 30 års periode til at

definere såkaldte klimanormaler. Men disse klimanormaler

er faktisk ikke særlig betegnende for klimaets natur. Klima-

et kan nemlig meget bedre beskrives som noget, der hele

tiden varierer. Og det gør det på alle mulige tidsskalaer:

Gennemsnittet af temperaturen skifter fra den ene til den

anden 30-års periode, ligesom gennemsnittet af temperatu-

ren i forskellige 1000 års perioder varierer - hvis man altså

havde haft mulighed for at måle over så mange år. De sam-

me typer af variationer ser man i alle mulige andre størrel-

ser, der tilsammen udgør Jordens klima, f.eks. havstrøm-

menes styrke og retning, mængden af sne, der falder i Grøn-

land, antallet af storme per år i Esbjerg mv.

Når man snakker om menneskeskabt global opvarmning,

er det derfor afgørende at huske på, at klimaet også varierer

helt naturligt. Et af hovedformålene med klimaforskningen

er at forstå de fysiske mekanismer, der ligger bag de natur-

114

Drivhus-

effekten

Det sollys, som

Jorden absorbe-

rer, virker opvar-

mende. For at

slippe af med

varmen igen ud-

stråler Jorden in-

frarød stråling

(varmestråling)

til rummet. Hvis

der ikke var nogen atmosfære, ville temperaturen ved

jordoverfladen være mindst 30 ˚C lavere, end den fak-

tisk er. Den væsentligste årsag til denne forskel er

drivhuseffekten, som altså er en naturlig effekt, der er

afgørende for de nuværende former for liv på Jorden.

Drivhuseffekten virker ved, at bestemte luftarter (driv-

husgasserne) og skyerne absorberer en del af den var-

mestråling, der kommer nedefra. Dermed opvarmes

atmosfæren. Atmosfæren slipper af med denne varme

igen ved, at drivhusgasser og skyer udstråler varme-

stråling både opad og nedad mod Jorden. Ved jord-

overfladen modtages således både den direkte solener-

gi og den energi, der kommer fra den infrarøde tilba-

gestråling fra atmosfæren. Effektivt set virker drivhus-

gasserne og skyerne på denne måde som en slags iso-

lerende lag, der holder på varmen i atmosfæren, ocea-

nerne og jordoverfladen. Temperaturen bliver således

højere, end den ville være uden en atmosfære.

De vigtigste drivhusgasser er vanddamp, kuldioxid,

metan, lattergas, CFC-gasser (freongasser) og ozon.

Per molekyle er vanddamp ikke særlig effektiv, men

da denne gas forekommer i store koncentrationer i

atmosfæren, er det den vigtigste drivhusgas.

Figur 2. Kurven viser approksimativt variationer i temperaturen i

det centrale Grønland i de seneste 60.000 år. Kurven er baseret

på målinger af den tunge ilt-isotop

18

O i en borekerne i Grøn-

lands Indlandsis. X-aksen viser antal år før nu, og Y-aksen angi-

ver et ca.-mål for temperaturen. Det kan ses, at der er meget

hurtige variationer med pludselige store temperaturstigninger

efterfulgt af mere gradvise fald. Disse variationer kaldes Dans-

gård-Oeschger begivenheder, og de skyldes vekselvirkninger mel-

lem ocean, havis og atmosfære og sandsynligvis også iskapperne

på land. Den nuværende mere rolige og varme mellemistid,

Holocæn, dækker de sidste ca. 10.000 år tv.

Solen

Cirka 30% af sollyset

reflekteres af jord, hav

og atmosfære

Meget sollys

kanpassere

gennem en

klar atmosfære

Cirkahalvdelen af

sollyset absorberes

og opvarmer jord

oghav

Langtdenmeste

infrarøde stråling

absorberes og gen-

udsendes af atmos-

færensdrivhusgasser

og af skyerne.

Dette svarer til

at atmosfæren

“holderpå varmen”

Infrarød stråling

absorberes og

udsendes fra jord-

overflader oceaner

Atmos-

færen

Jordoverflader

og oceaner

Approksimativ lufttemperatur

over Grønland

Antal år før nu