mekaniseringen af fiskeriet var bl.a., at man fra 1898 kunne
opnå statslån i fiskefartøjer, og at infrastrukturen løbende
blev udbygget med havnebyggeri og jernbaner, så et større
volumen i fiskeflåden kunne håndteres.
Den danske fiskeflåde bestod af små skipperejede kut-
tere, og fiskerne var orienteret mod byer eller eksportmar-
kedet, hvortil de leverede kvalitetsprodukter, i modsætning
til den engelske fiskeflåde der ”masseproducerede”, dvs.
drev fjernfiskeri med store dampdrevne trawlere, og leve-
rede til hjemmemarkedet.
8
De andre europæiske lande ko-
pierede den engelske model, men ikke dansk fiskeri der i
første halvdel af det tyvende århundrede hovedsagelig be-
stod af snurrevodsfiskeri. De større fartøjer egnede sig ikke
hertil, og det var først med satsningen på nordsøfiskeriet
efter krigen, at de større skibe blev efterspurgt blandt dan-
ske fiskere. Måske var man klar til at optage stålkutterne i
fiskeflåden allerede i 1930’erne, men krigens opblomstring
af snurrevodsfiskeriet, som var bundet til de mindre kuttere,
forsinkede processen, og det massive boom i bygning af
træfartøjer under krigen gav efterfølgende en overkapacitet.
Derfor kom der først gang i stålkutterbyggeriet i slutningen
af 1950’erne.
Enkelte redere havde købt brugte stålkuttere i mellem-
krigstiden, men den første nybyggede stålkutter kom til lan-
det i 1957.
9
Aviserne kunne i juni det år berette, at stålkut-
teren E 22 WESTERÅ var bugseret fra et værft i Holland til
Esbjerg til færdigmontering, og i september blev der skre-
vet, at skibet var klar til at tage på snurrevodsfiskeri efter
en vellykket prøvetur.
10
Der var da højkonjunktur med høje
industrifiskepriser, og der var samme år indført nye afskriv-
ningsregler, som var fordelagtige for investeringer i dyrere
fiskefartøjer (over 200.000 kr.), hvilket fremmede interes-
sen for stålfartøjer frem for de billigere trækuttere. En ho-
vedårsag til den store interesse, som betød at stålkutterflå-
den hurtigt voksede med 80-90 kuttere i de første år, var, at
det var billigere at bygge større fartøjer (75-150 brt) af stål
frem for træ. Der blev bygget fiskefartøjer af træ op til knap
100 brt i tiden op mod 2. Verdenskrig, bl.a. i Esbjerg, men
den almindelige størrelse under og efter krigen var stadig på
godt 40 brt.
11
Det er flere steder hævdet, at stålskibenes øko-
nomiske fordele frem for træskibene krævede en størrelse
over 70 brt, bla. i
Høst fra Havet
, 1960: ”Ikke alene er en
stor staaltrawler billigere at bygge end en trækutter af tilsva-
rende tonnage, men staalskroget er også lettere, og der kræ-
ves mindre maskinkraft for at opnå samme fart. Desuden
er renholdelse af lastrummene langt nemmere i et staalskib
end i et træskib. Hertil kommer, at staalskroget ikke er udsat
for svamp eller råd.”
12
Danske stålkutterværfter
13
Den danske værftsbranche bestod i det tyvende århundrede
af nogle få store og mellemstore stålskibsværfter, der bort-
set fra enkelte som
B&W
og værftet i Helsingør, var anlagt
efter århundredeskiftet. Værfterne byggede hovedsagelig
større skibe til handelsflåden, og de mindre stålværfter kon-
centrerede sig i hovedsagen om at bygge mindre fragtskibe
(coastere), men flere byggede også trawlere. Der var også
et større antal traditionelle bådebyggerier omkring i landet
– næsten én i hver større havn,
14
som hovedsagelig byggede
skibe af træ. Det var bl.a. her, man byggede de mindre fi-
skefartøjer, og da de større fiskerihavne skød op omkring
århundredeskiftet, nordsøfiskeriet kom i gang,
15
og fiskeriet
blev industrialiseret, blev en større kutterproduktion sat i
værk. Man byggede hovedsagelig af træ, men flere af kut-
terværfterne kom efterhånden også til at bygge af stål. På
de store værfter blev der ikke bygget mange fiskefartøjer,
om end
Nakskov Skibsværft
leverede en enkelt trawler til
Portugal i 1936,
16
og
Svendborg Skibsværft
igangsatte en
serieproduktion af trawlere på 120 brt i 1959.
17
En pioner
var dog F
rederikshavn Værft og Flydedok,
der
allerede i
1911 byggede de første fiskerirelaterede fartøjer af stål. Der
blev leveret en østersskraber af stål til Nykøbing Mors og
en dobbeltskruet motortrawler på 250 brt, PROGRESSO,
med kølelast og frysemaskineri, og endnu to trawlere i 1912
til Brasilien.
18
I 1930’erne blev der bygget ståltrawlere til
Spanien, Frankrig og Portugal (bl.a. motortrawlereserien
Jutland
fra 1934),
19
og allerede før 1950 var det blevet et
speciale på det nordjyske værft.
20
De mindre værfter, som efterhånden byggede stålkutte-
re, var i hovedsagen at finde i de jyske fiskerihavne. Blandt
33
