Uanset miljøhensyn og ønsker om en højere grad af
selvforsyning med energi lå de høje internationale oliepri-
ser også som et underliggende incitament for de betyde-
lige investeringer i offshore vindenergi, som ikke mindst i
2000’erne havde taget fart. I 2012 var der på verdensplan i
alt opført havmølleparker med en samlet effekt på omkring
fire GW, men prognoserne fra European Wind Energy As-
sociation lød på en samlet europæisk kapacitet på 40-55
GW i 2020. Tallene antydede et stort vækstpotentiale, og
bl.a. i Esbjerg forberedte man sig på at kunne klare de med-
følgende udfordringer. Havnen udvidede og havde i 2012
baglandsarealer til at kunne håndtere fem-seks havmølle-
projekter ad gangen, ligesom Esbjerg Kommune havde re-
serveret et areal på 2 millioner kvadratmeter i havnens bag-
land til industrielle formål. Sidstnævnte var oprindelig sket
i forbindelse med en henvendelse fra vindmøllefabrikanten
Siemens, der dog i sidste ende valgte Esbjerg fra til fordel
for Storbritannien, hvortil den påtænkte mølleproduktion
var bestemt. De afsatte arealer lå imidlertid fortsat klar og
kunne med deres planlagte transportkorridorer til havnen at-
ter komme i spil, når hav- og landbaserede vindmøller efter-
hånden nåede en størrelse, som umuliggjorde landtransport
fra fabrik til afskibningssted.
21
Et sådant scenarie forudsatte selvfølgelig en danskbase-
ret vindmølleproduktion, og her vakte voldsomme økono-
miske problemer hos verdens største vindmøllefabrik, dan-
ske Vestas, naturlig bekymring. Sammen med det tyskejede
Siemens var Vestas den primære aktør i dansk vindmølle-
produktion, hvoraf langt hovedparten gik til eksport. Nu var
Vestas imidlertid blevet ramt af en række udfordringer på sit
amerikanske hovedmarked, som i slutningen af 2000’erne
blev hårdt mærket af den økonomiske krise, hvilket påvir-
kede investeringer i vedvarende energi. I 2012 opstod der
endvidere tvivl om fortsættelsen af en særlig skatteordning,
Production Tax Credit, som havde været gunstig for udvik-
lingen af amerikansk baseret vindenergi. Den økonomiske
krise havde ændret energimarkedet, og forbrugernes be-
gejstring for grønne – men også dyrere – energitiltag var
til at overse. Endelig havde man – ikke mindst i USA og
Canada – arbejdet med udvikling af indvinding af olie og
gas fra skiferlag i undergrunden. I starten af 2010’erne blev
nordamerikansk skifergas udvundet i sådan et omfang, at
det havde ændret det globale gasmarked og sænket gaspri-
serne markant. I takt hermed begyndte man verden rundt
at se skifergas og -olie som et attraktivt alternativ til andre
energiformer – lige fra naturgas, olie og kul til vedvarende
energiformer som sol, vind og bølger.
22
I 2012 måtte man på det internationale energimarked
operere med to vidt forskellige scenarier. Et scenarie baseret
på en økonomisk vækst i nogle af verdens folkerigeste stater,
som ville lægge fortsat pres på olie- og gaspriserne – og et
andet scenarie, hvor stadig forbedret og øget indvinding af
skiferolie og -gas ville påvirke energipriserne i nedadgående
retning. Der var ikke tvivl om, at det første scenarie set med
danske øjne var at foretrække, idet høje energipriser ville
øge incitamentet til at få mest muligt ud af Nordsøens olie-
og gasreserver, skabe økonomisk råderum for vedvarende
energi i form af f.eks. offshore vindenergi og fremme dansk
eksport af bæredygtige energiløsninger. Omvendt kunne
man ikke lukke øjnene for muligheden af, at skiferolie og
-gas kunne vende op og ned på alle forestillinger. De to sce-
narier repræsenterede yderpunkter i den mulige fremtidige
PACIFIC ORCA – et af de største installationsfartøjer til vind-
møller – og Englandsfærgen DANA SIRENA i Esbjerg Havn,
januar 2013.
26
