Stålkuttere
Anvendelsen af stål til skibsbygning slog igennem omkring
1875, og i tiden op til og omkring 1. Verdenskrig blev der
anlagt mange danske stålværfter. Rustnings- og krigskon-
junkturer spillede en væsentlig rolle, og der var et stort mar-
ked for handelsskibe, bl.a. som følge af krigstab, hvilket var
grundlaget for de mange værftsanlæggelser. Det var fragt-
og passagerskibe, der blev bygget i stål, og skibenes stør-
relse krævede større anlæg. Men hvorfor byggede man så
ikke fiskebåde af stål? Det handlede om økonomi og måske
en vis konservatisme blandt fiskerne. Den teknologiske for-
del var måske ikke så stor, at det kunne betale sig at foretage
store investeringer i forhold til den danske måde at fiske på,
hvilket hovedsageligt foregik fra mindre både i de indre far-
vande. Ifølge
Fiskeriet i Danmark
i 1930’erne, blev mindre
fartøjer bygget af træ pga. materialets store modstandskraft
mod lokale påvirkninger (f.eks. bølgeslag og hård sø), og
det var billigere, hvilket opvejede ulemperne ved træskibets
større egenvægt og det mindre indre rumfang end i et tilsva-
rende skib af stål.
5
Omkring 1900 var der angiveligt omkring 250 større
danske fiskerkuttere foruden talrige mindre dæksbåde og
halvdæksbåde.
6
Der var forsøg med damp som drivkraft i
dæksbåde fra 1880’erne, men det blev hurtigt erstattet af
motorer, der dog i starten var utilregnelige. Der var en vold-
som tilvækst i århundredets første årti fra 200 fartøjer med
hjælpemotor ved århundredeskiftet til 4.600 danske fartøjer
med motor omkring 1910.
7
Den motoriserede kutter med
master til hjælpesejl blev den mest udbredte fiskefartøjs-
type. Grundlaget for væksten i antallet af fiskekuttere og
Jensen & Lauridsens Skibsbyggeri, kutterne E 187 og E 261 på bedding, Esbjerg Havn.
32
