de første var Skagenværftet
Karstensens Skibsværft A/S
fra
1917, der havde bygget trækuttere frem til 1960, da stålkut-
terne for alvor holdt deres indtog i dansk fiskeri. Her blev
adskillige af de første importerede hollandske stålskrog
udrustet.
21
Et andet nordjysk værft,
Ørskov Christensens
Stålskibsværft A/S
i Frederikshavn, blev etableret i 1958
med en plan om at producere 12 stålkuttere årligt.
22
Værftet
påbegyndte en serie fuldsvejste kuttere på ca. 120 t tegnet
af ingeniør Knud E Hansen.
23
Nordsøværftet
i Ringkøbing
åbnede samme år (1958) og var ligeledes blandt de værfter,
der i de sene 1950’ere indkøbte stålskrog i Holland, for selv
at udruste dem. Værftet påbegyndte sin egen produktion af
trawlere i 1959, om end coastere var deres hovedprodukt –
29 af 232 byggenumre var fiskefartøjer. Da værftet skulle
etableres i 1958-59, sendte man smedene på besøg på Claus
Sørensens værft i Esbjerg for at lære om stålskibsbyggeri og
svejsning.
24
Men også andre værfter forsøgte sig tidligt med fiskefar-
tøjer af stål. Det københavnske
Nordhavnsværftet,
fra 1918,
begyndte i 1950’erne og 1960’erne at udruste stålskrog til
fiskefartøjer, men byggede aldrig selv, ligesom
Limfjords-
værftet
byggede to stålkuttere i 1960 med skrog fra Hol-
land.
25
Større kuttere på 150 brt blev bygget til trawl og
langlinefiskeri ved Grønland, bl.a. ved Kähler og Breums
Lilleø Stålskibsværft
ved Korsør.
26
Hvide Sande Skibs- og
Bådebyggeri
satsede på fiskekuttere, og
Søby Motorfabrik
på Ærø byggede sin første ståltrawler 1959,
27
men først i
1970’erne blev der satset på trawlere (og senere coastere).
28
Også på
Sønderborg værft
, der efter en konkurs i 1958 var
overtaget af ejeren af
Esbjerg Værft og Maskinbyggeri
, Sø-
ren Andersen,
29
blev der i en kort periode frem til begyn-
delsen af 60’erne bygget ståltrawlere på o. 125 t.
Bogense
Skibsværft,
der var etableret i 1925, begyndte at bygge stål-
skibe i 1963 – først blev der importeret skrog til trawlere, og
senere byggede man selv.
Smed Jul
i Århus byggede et par
trawlere i 1960’erne ligesom
Aabenraa Værft A/S,
der blev
oprettet i 1963, og
Sakskøbing Skibsværft fra 1966.
30
I be-
gyndelsen af 1970’erne begyndte man at bygge stålkuttere
og trawlere på
Johs. Kristensen Skibsbyggeri A/S
i Hvide
Sande,
31
og
Assens Skibsværft,
der åbnede i 1973, byggede
enkelte fiskefartøjer af stål. Fra 1980’erne tog mange min-
dre værfter stålskibsproduktionen op – flere byggede kun
nogle få, bl.a.
Strandby Værft
,
32
Frederikshavn Værft og bed-
ding
,
33
Smeden i Østerby
på Læsø,
34
Poul Ree A/S
i Stok-
kemarke og Nakskov,
35
og i 1990’erne
Skaarup og Salskov
i
Thyborøn
36
og
Vestværftet ApS i
Hvide Sande.
37
Men også i
Esbjerg blev der bygget stålkuttere.
Værfter i Esbjerg
Esbjerg var sammen med Frederikshavn fra århundredeskif-
tet landets førende byggested for trækuttere.
38
Værfterne i
Esbjerg tog også produktionen af stålfartøjer op – og var
faktisk blandt pionererne på området, hvilket bl.a. afspejler
byens udvikling og status som landets største fiskerihavn
fra begyndelsen af det tyvende århundrede. Men det kan
også tillægges enkelte personers iværksætteri – f.eks. Claus
Sørensen. Byens værftshistorie kan føres tilbage til byens
grundlæggelse, og skibsbyggeriet blev hurtigt orienteret
mod at bygge til fiskeflåden.
Esbjergs første skibsværft blev grundlagt i 1871 af
K.F.
Theodor Dahl
i det inderste nordvestlige hjørne af dokhav-
nen. Værftet blev efter Dahls død i 1898 overtaget og vi-
dereført af
N. Raun Bybjerg
, og værftet blev aktieselskab i
1943.
39
Her blev i begyndelsen bygget træskonnerter, men
man gik snart over til fiskekuttere. Esbjerg Havn anlagde
fire
statslige ophalerbeddinger
i 1897-98 inderst i den ny-
anlagte fiskerihavn til vedligehold og reparation af den vok-
sende fiskeflåde,
40
og i 1900 grundlagde skibsbygmester
Søren Abrahamsen byens andet værft –
Esbjerg Skibsværft
.
Abrahamsen placerede sit værft på Østre Havn, og fortsatte
sit virke fra Fanø, hvor han havde overtaget det fædrene
værft i 1873.
41
Skibsreder Ditlev Lauritzen (DFDS) havde
haft planer om et stort stålskibsværft i Esbjerg i 1896 sam-
men med de lokale skibsbyggere Dahl og Abrahamsen,
42
men det blev dog aldrig gennemført. Der blev søgt om et 10
tdr. land stort areal øst for forhavnen til etableringen af et
jernskibs- og maskinbyggeri, men der blev stillet for mange
betingelser fra vandbygningsdirektøren. Byen fik aldrig et
stort værft, men havde fortsat en værftsstruktur med 5-8
små kutterværfter side om side. Det betød konkurrence til
34
