Afslutning
Esbjerg Skibsværft og Maskinfabrik/Esmadan A/S var et
tidstypisk kutterværft, som forsøgte at klare sig i den skar-
pe konkurrence i Esbjerg. Man var ikke hurtig til at tage
produktionen af stålskibe op – men begyndte først herpå et
årti efter pioneren Claus Sørensen. Værftet udførte ikke kun
nybygninger, som denne artikel har koncentreret sig om,
men udførte i lige så høj grad reparation og forbedringer/
forlængelser af eksisterende fartøjer. Dette var også et ty-
pisk træk for de små værfter (såvel som for de store), der
ikke kunne basere deres eksistens på det mere usikre nybyg-
ningsmarked. Det var typisk for den danske fiskeribranche,
at kutterne var ejet af en enkelt skipper eller et partsrederi af
få personer, og dette kendetegnede da også hovedparten af
værftets kunder. Først da man begyndte at bygge stålskibe,
som i stigende grad var en stor investering, kom der decide-
rede rederier på banen, og i Esmadan’s tilfælde var det må-
ske medvirkende årsag til, at værftet ikke klarede sig. Når
kunden ikke kan betale værftet, er det altid alvorligt, men
når samme kunde står bag flere skibe og ikke kan betale, så
bliver det fatalt for et lille værft.
Stålskibsbyggeriet i Danmark har ændret karakter i de se-
neste årtier, og de store nybygningsværfter er forsvundet
ligesom hovedparten af de mindre kutterværfter. Med fiske-
flådens forsvinden fra Esbjerg i 1980’erne forsvandt også
behovet for værfterne. Det var ikke kun Esmadan, der buk-
kede under – det var snarere det generelle billede. Blandt de
ganske få overlevende danske nybygningsværfter er dog en
af de ældre pionerer Karstensens Skibsværft A/S i Skagen,
som stadig bygger fiskefartøjer – med skrog fra Litauen.
Noter
1.
F. Holm-Petersen og Kaj Lund,
Høst fra Havet
, 1960, p. 22,
Opslag: Claus Sørensen,
Den Store Danske
,
Dansk Biografisk
Leksikon
,
kon/Handel_og_industri/Fiskerikyndig/Claus_Sørensen.
2.
De fleste af de hollandske skrog var på ca. 95 brt., og
blev apteret på værfter i Frederikshavn, Skagen, Nykøbing
Mors, København, F. Holm-Petersen og Kaj Lund,
Høst fra
Havet
, 1960, p. 25.
3.
VESTJYSK PIONER, 48 brt, F. Holm-Petersen og Kaj
Lund,
Høst fra Havet
, 1960, p. 24.
4.
Opslag: fiskeri (fiskefartøjernes historie),
Den store dan-
ske
, Poul Holm.
5.
H. Blegvad (red.),
Fiskeriet i Danmark
bd. 1, Køben-
havn, ca. 1940, p. 384.
6.
F. Holm-Petersen og Kaj Lund,
Høst fra Havet
, 1960, p. 15.
7.
F. Holm-Petersen og Kaj Lund,
Høst fra Havet
, 1960, p. 19.
8.
Poul Holm, Verdensmarkedet for fisk, Internationalise-
ring og globalisering 1880-1997,
Sjæk’len
1997, p. 29-41
og samme, Hvordan det danske havfiskeri blev til, 1770-
1914,
Sjæk’len
1999, p. 19-54.
9.
Fiskeskipper Jørgen Hejlesen, Stålkuttere, i: J.C.C. Dy-
rekjær et al (red.),
Dansk Fiskerierhverv
bd.1, 1964, p.
159-162, Ny afskrivningslov i 1957 betød gennembrud for
stålkuttere, da der kunne forhåndsafskrives på fiskefartøjer
til over 200.000 kr., René Dandanell interview med Tage
Rishøj, 100 års skibsbyggerhistorie, i: Margrethe Lyngs
Mortensen (red.),
Fortællinger om fisk og fiskere, Danmarks
Fiskeriforening 125 år 1887-2012
, Danmarks Fiskerifor-
ening 2012, p. 117.
10.
Dagbladet Vestkysten
1/5 1957, 17/6 1957, 19/6 1957
og 9/9 1957.
11.
F. Holm-Petersen og Kaj Lund,
Høst fra Havet
, 1960,
p. 22.
12.
F. Holm-Petersen og Kaj Lund,
Høst fra Havet
, 1960,
p. 26.
13.
Morten Karnøe-Søndergaard og Jan Hammer Larsen
red
., Danske jern- og stålskibsværfter c. 1850-2005
, Sø-
fartspuljen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 2007.
14.
Henrik Harnow, René S. Christensen og Gitte Haastrup,
Industrisamfundets havne 1840-1970, Bygninger, miljøer
og bevaringsværdier på danske havne
, Kulturarvsstyrelsen
2008.
Luftfoto af EOS-skibsværft med omliggende arealer, Statens Bed-
ding i Esbjerg havn. Den øverste halvdel af arealet med skibsbyg-
ningshaller var Esmadans placering 1965-1980. Foto: Medvind.
42
