På dette tidspunkt begyndte økonomien at stramme, og
i 1972-73 trådte værftet i likvidation første gang. Der var et
driftsunderskud på 136.000 kr. i 1970/71, og året efter var
det steget til 451.000 kr. Den sidste stigning blev tillagt en
tabt indtægt på 380.000 kr. på en ca. 220 tons stålkutter pga.
forsinkelser og ekstraarbejde (der var tale om det største far-
tøj, som værftet hidtil havde givet sig i kast med: MAGNUS
I RITUVIK).
88
Værftet gik i betalingsstandsning og var ude
af drift fra 1. oktober 1972 til 9. marts 1973, da det tråd-
te i likvidation og siden blev rekonstrueret.
Esmadan A/S
købte værftet af
A/S Esbjerg Skibsværft
,
Andersen, Jensen
og Hagde
i likvidation for 1.365.520 kr. foruden et vare-
lager for 200.000 kr. Samtidig blev aktiekapitalen udvidet
fra 10.000 til 500.000 kr. ved kontant indbetaling af direk-
tør Niels Møller Jensen, Esbjerg, ingeniør John Abraham-
sen, Nautisk Maskinfabrik /Grenaa Motor, Esbjerg, direk-
tør Magnus Clausen, Raun Bybjerg’s Skibsbyggeri A/S,
Esbjerg og direktør Mads Olesen, Mads Olesen A/S,
Esbjerg. Clausen blev formand for bestyrelsen med Møl-
ler Jensen og Abrahamsen som medlemmer. Bygninger,
lager og ordrer blev overtaget af det nye selskab, og ledel-
sen fortsatte i samme stillinger, men nu med Møller Jensen
som daglig leder.
89
Clausen udtalte, at det var forsøget på
at bygge stålskibe, der knækkede halsen på virksomheden.
Det var angiveligt to af de tre leverede stålfartøjer fra Es-
bjerg Skibsværft, der gav store tab,
90
og ifølge en ledende
medarbejder i 1974 brændte man sig især på den store traw-
ler til Færøerne (MAGNUS I RITUVIK).
91
Det var altså et
af de første forsøg på at bygge i stål, som gav økonomiske
vanskeligheder for værftet, og man forsøgte sig ikke igen
Esbjerg Skibsværft og Maskinfabrik måtte sammen med de andre Esbjergværfter flytte til de nye beddingsanlæg i begyndelsen af 1960’erne.
5. bassin, Esbjerg Havn, ca. 1965.
39
