Sjæklen2012 - page 31

Stålkutterbyggeriet i Danmark og Esbjerg
− og historien om et værft, der slog sig på stålet
Af René Schrøder Christensen
I begyndelsen af forrige århundrede var træskibenes tids-
alder forbi, og der blev hovedsagelig bygget skibe af stål.
Det gjaldt dog endnu ikke de mindre både, og stålkutteren
blev ikke almindelig i den danske fiskeflåde før i slutningen
1950’erne. Enkelte af de større værfter byggede fiskefartø-
jer af stål, men det var især i de store jyske fiskerihavne,
som voksede frem, at der blev bygget til fiskeflåden. Det var
også her de første tiltag til byggeri af stålkuttere skete. I
Esbjerg var der skibsværfter fra byens og havnens anlæg-
gelse, men der kom aldrig et stort stålskibsværft. Der var
i gennem det meste af det 20. århundrede hele tiden 5-8
konkurrerende værfter i byen, som hovedsagelig byggede
og reparerede skibe til fiskeflåden. Kutterværfterne i byen
tog efterhånden stålskibsbygningen op. Et eksempel herpå
var
Esbjerg Skibsværft og Maskinværksted
, senere
Esma-
dan
, der i slutningen af 1960’erne supplerede byggeriet af
trækuttere med stålskuttere – en produktion der gav værftet
store vanskeligheder i dets sidste årti. I denne artikel gives
et overblik over stålkutterbygningen i Danmark og særligt i
Esbjerg. Desuden gennemgås Esmadans turbulente historie
som et eksempel på et typisk mindre kutterværft.
Indledning
Den danske handelsflåde ændrede gradvis karakter fra mid-
ten af 1800-tallet fra at bestå af fartøjer bygget af træ til at
bestå af fartøjer af jern og siden stål. Denne udvikling skete
også i fiskeflåden om end betydeligt senere. Den første stål-
fiskekutter, som blev anvendt af danske fiskere, var fartøjet
ALBATROS på 70 brt, købt i Holland i 1924 af brødrene
Claus og S.P. Sørensen fra Esbjerg til Islandsfiskeri, og det
var samtidig det første dieselmotordrevne fartøj i den dan-
ske fiskeflåde.
1
I årene efter købte endnu et par Esbjergskippere stål-
kuttere på 80-90 brt i England og Tyskland – også til Is-
landsfiskeri. Det var dog først i 1950’erne, at der for alvor
skete et gennembrud. I begyndelsen importerede de danske
bådeværfter stålskrog fra Holland og udrustede dem,
2
og
den første danskbyggede stålkutter så dagen lys i Esbjerg i
slutningen af 1950’erne – bygget af Claus Sørensen på eget
værft i 1957-58.
3
Fra 1960’erne blev fiskefartøjer hovedsa-
gelig bygget enten som stålskibe eller som små glasfiberfar-
tøjer, mens træfartøjer efterhånden blev opgivet på grund af
det store vedligeholdelsesbehov. Mange danske kutterværf-
ter fortsatte dog med at bygge trækuttere op i 1970’erne. På
grund af gode sejlegenskaber er mange danske trækuttere
siden blevet solgt som lystsejlere over hele Jorden.
4
Esmadan
, det tidligere
Esbjerg Skibsværft og Ma-
skinfabrik
, var et af flere kutterværfter i Esbjerg, hvor der
havde været byggeri af skibe siden byens grundlæggelse i
1870’erne. Esbjergs værfter satsede på to hovedopgaver: re-
parationer af de mange skibe som anløb havnen i tidens løb
– ikke mindst fiskefartøjer – og bygning af skibe til byens
fiskeflåde. Der blev aldrig etableret et stort stålskibsværft i
byen, og det var de gamle træskibsværfter/bådebyggerier,
som tog stålbyggeriet op – ikke altid med succes, da de store
investeringer kunne kuldsejle de forholdsvis små værfter.
31
1...,21,22,23,24,25,26,27,28,29,30 32,33,34,35,36,37,38,39,40,41,...204
Powered by FlippingBook