Sjæklen2012 - page 20

10 mia. kr., en samlet eksport på omkring 48 mia. kr., afgif-
ter og skatter til den danske statskasse på knap 24 mia. kr.
samt positiv effekt på såvel betalings- som handelsbalance.
6
Offshoresektoren havde nytteværdi for hele landet, hvor
der flere steder fandtes virksomheder, der som f.eks. Bladt
Industries i Ålborg og Welltec i Allerød var leverandører
til branchens hovedaktører. Geografisk havde aktiviteterne
dog et tyngdepunkt i det vestlige Danmark, hvor Esbjerg
i midten af 1960’erne havde fået status som basehavn for
de kommende olie- og gasaktiviteter på den danske del af
Nordsøen. Dengang havde fiskeriet været det absolut do-
minerende erhverv i Esbjerg, hvor mellem en tredjedel og
halvdelen af det private erhvervslivs lønudbetalinger gik til
de hen ved 9.000 mennesker, der på dette tidspunkt var be-
skæftiget i fiskeriet eller heraf afledte erhverv. Længe var
offshoren da også blot et eksotisk islæt i havnens profil,
men fra årene omkring 1980 begyndte feltopbygningerne på
Nordsøen at tage fart samtidig med, at strukturforandringer
fra mange små til færre store fartøjer reducerede fiskerflå-
den og en række hertil knyttede erhverv. Ved udgangen af
2000’erne var Esbjergs fiskeri kun en skygge af tidligere
tiders storhed, mens offshoren til gengæld havde udviklet
sig til byens altdominerende erhvervssektor. I anden halvdel
af 2000’erne regnede man med, at omkring 75 % af arbejds-
pladserne i relation til den sorte offshoresektor i Danmark
var beliggende i Esbjergområdet. Beregninger viste, at ale-
ne olie- og gasaktiviteterne i Esbjergområdet gav en årlig
omsætning på omkring 7 mia. kr. og en direkte og indirekte
beskæftigelse på minimum 9.000 jobs, hvortil skulle lægges
yderligere en induceret omsætning og beskæftigelse på olie/
gas-området samt omsætning og beskæftigelse i forbindelse
med offshore vindenergi.
7
Esbjerg Havn tjente nemlig ikke blot som basehavn for
de danske olie- og gasaktiviteter, men var også begunstiget
af en god strategisk beliggenhed i forhold til den danske
vindmølleindustri, der havde sit tyngdepunkt i Midt- og
Vestjylland. Sideløbende med den fortsatte udbygning af de
danske olie- og gasfelter var Esbjerg i løbet af 1990’erne
blevet omdrejningspunkt for en del af den danske vindmøl-
leeksport, og med opbygningen af vindmølleparkerne Horns
Rev 1 og Horns Rev 2 i hhv. 2002 og 2009 fik Esbjerg også
en position som afskibnings- og basehavn for ikke blot dan-
ske, men også tyske og engelske havmølleparker i Nord-
søen. I 2012 var Esbjerg Havn udskibningshavn for hen ved
75 % af den danske vindmølleeksport, og havnen havde sta-
tus som verdens største havn for offshore vindenergi, idet
materiellet til 75 % af de omkring fire GW havmølleparker
i verden på dette tidspunkt var blevet afskibet via Esbjerg.
Mellem 30 og 35 % af Esbjerg Havns omsætning hidrørte
fra udskibning af såvel land- som offshorebaserede vind-
møller, hvortil kom et bidrag fra den sorte offshore på hen
ved 30 % af omsætningen.
8
Udover havnen rummede Esbjerg-området godt 200
virksomheder af snart sagt alle tænkelige kategorier i for-
hold til offshoreaktiviterne på såvel den danske del af Nord-
søen som uden for dansk sektor. Her blot et lille udpluk til
demonstration af spændvidden i virksomhedernes udvikling
og kompetencer.
Semco Maritime, der i 2012 var den største offshore-
virksomhed med hovedkvarter i Esbjerg, kunne føre sine
rødder tilbage til 1880’erne i en virksomhed, der startede
med ovnfabrikation, men i årene efter 2. Verdenskrig slog
ind på markedet for tekniske installationer til de maritime
erhverv. I forbindelse med de store feltopbygninger på den
danske del af Nordsøen etablerede virksomheden i 1980
sin første offshoreafdeling i Esbjerg, som blev hovedkvar-
ter for Semco Maritime, da dette selskab siden blev udskilt
som selvstændig virksomhed i forhold til det oprindelige
moderselskab. Firmaets udgangspunkt var ingeniør- og pro-
jekteringsarbejde samt mandskabsudlejning til vedligehold
og teknisk servicering i forbindelse med olie- og gasinstal-
lationerne på Nordsøen. Kraftværker var et andet af virk-
somhedens specialer, og fra starten af 2000’erne blev er-
faringerne fra begge disse områder også udnyttet i relation
til vindkraft og havmølleparker. Gennem en kombination
af organisk vækst og opkøb havde Semco Maritime i 2012
udviklet sig en virksomhed med en årsomsætning på knap 2
milliarder kr. og omkring 1.600 medarbejdere i en halv snes
lande i Europa, Nord- og Mellemamerika, Mellemøsten
og Fjernøsten. Virksomhedens hovedkvarter, uddannelses-
20
1...,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19 21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,...204
Powered by FlippingBook