modne danske felter faldt produktionen i de følgende år og
lå i 2011 på 12,8 millioner kubikmeter olie og 5,6 milliarder
kubikmeter gas. Selv om andre producenter var kommet til,
var DUC op til jubilæumsåret i 2012 dog fortsat den domi-
nerende producent på den danske del af Nordsøen med en
andel på godt 86 % af olien og 97 % af gassen.
3
Faldende produktion fra stadig mere modne felter var en
kendt problematik i oliebranchen. Frem til 1990’erne havde
DUC’s operatør, Mærsk Olie og Gas, såvel organisatorisk
som porteføljemæssigt på mange måder været at ligne med
et nationalt olieselskab med fokus på den nationale (in casu
danske) produktion. På dette tidspunkt måtte Mærsk Olie og
Gas – som i øvrigt ethvert andet olieselskab i en lignende
situation – begynde at vurdere, hvorvidt man rådede over
tilstrækkelige reserver til at kunne sikre selskabets fortsatte
udvikling og vækst. Det blev indledningen til et engage-
ment, som i løbet af 1990’erne og 2000’erne førte til Mærsk
Olie og Gas’ etablering på en international scene, hvor man i
2012 var aktiv i en halv snes lande. Fra 2007 overgik Mærsk
Olie og Gas’ internationale produktion selskabets andele af
DUC’s produktion på de modne danske felter, som dermed
ikke længere var altafgørende for selskabets beståen. Det
havde hele tiden været tilfældet for de store internationale
olieselskaber, der som f.eks. Chevron, Shell og Statoil blot
havde haft den danske del af Nordsøen som en lille del af en
meget bredere international portefølje. Nu var tiden imidler-
tid kommet til de danske selskaber, og ikke blot Mærsk Olie
og Gas, men også statsselskabet DONG gik i 2000’erne
uden for Danmarks grænser i jagten på kulbrinter.
4
I modsætning til Mærsk Olie og Gas kastede DONG (si-
den 2006 DONG Energy) sig imidlertid også over den ved-
varende energi, der for offshorens vedkommende først og
fremmest handlede om vindmøller placeret i søværts hav-
mølleparker. Udviklingen af en dansk vindmølleindustri var
affødt af 1970’ernes oliekriser og modstanden mod atom-
kraft. Politiske ønsker om at mindske olieforbruget udmøn-
tede sig fra midten af 1970’erne i en række energiplaner, der
på forskellig vis favoriserede udnyttelsen af bl.a vindkraft.
Oprindelig var vindmøllerne alene opstillet på land, men fra
starten af 1990’erne blev Danmark foregangsland i opbyg-
ningen af havmølleparker, hvor bedre udnyttelse af vinden
oversteg en række praktiske vanskeligheder i forbindelse
med søværts mølleanlæg. Fra 1991 og frem til 2012 blev
der i Danmark opført i alt tolv havmølleparker, mens en tret-
tende i 2012 var under opførelse ved Anholt. DONG Energy
havde interesser i flere af de danske anlæg, men engagerede
sig også i anlæggelse af havmølleparker i både britisk og
tysk farvand.
5
Med hensyn til projektering, anlæg og vedligeholdelse af
havmølleparker kunne man udnytte mange af de erfaringer,
som offshorebranchen havde gjort i forbindelse med olie- og
gasaktiviteterne. Når man i jubilæumsåret for den konces-
sion, som havde katalyseret opkomsten af en dansk offsho-
reindustri, talte om denne branche, handlede det derfor ikke
længere alene om olie og gas. Offshorebranchen havde fået
en ny dimension og var blevet opdelt i henholdsvis en sort
(olie- og gasaktiviteterne) og en grøn offshore
(vindkraft og
Havmølleparken på Horns Rev 1 blev etableret i 2002. Foto:
Medvind.
15
