Offshoresektorens udvikling 1962-2012
Stille ubemærkethed har aldrig karakteriseret udviklingen
af den danske oliesektor. Da skibsreder A.P. Møller i 1960
rettede henvendelse til den danske regering med tilbud om
at påtage sig dansk olieefterforskning, blev hans henven-
delse modtaget med bred velvilje af et politisk system,
som foretrak en dansk koncessionshaver frem for det tyske
”Deutsche Erdöl Aktiengesellschaft”, der et år tidligere
havde lagt billet ind på den danske undergrund. For såvel
det politiske system som den nationalt bevidste skibsreder
var tysk overtagelse af den danske undergrund ikke ønsk-
værdig blot 15 år efter afslutningen på 2. Verdenskrig, og
skibsrederens tilbud blev derfor modtaget med kyshånd af
et samlet folketing.
Den 8. juli 1962 underskrev Kong Frederik IX skibs-
reder A.P. Møllers koncession på efterforskning og indvin-
ding af olie fra den danske undergrund. Hermed havde A.P.
Møllers rederier påtaget sig en række forpligtelser, som man
reelt ikke havde den fornødne erfaring til at kunne opfylde.
Derfor stiftedes DUC, hvor A.P. Møller med internationalt
erfarne partnere som hjælp fik den nødvendige ekspertise til
at gennemføre eksperimentet. Samtidig stiftedes Dansk Bo-
reselskab, der i første omgang var tænkt som A.P. Møllers
forlængede arm ind i DUC og bindeled mellem DUC og de
danske myndigheder.
Og så gik man i gang. Snart blev efterforskningen ud-
videt til Nordsøen, og for at have midler til de kapitalkræ-
vende operationer offshore blev DUC i 1965 udvidet med
Chevron og Texaco. Allerede ved den første boring i 1966
fandt man det senere Kraka-felt, siden også Tyra og i 1971
både Dan og Gorm. Efter adskillige internationale kontro-
verser om delingen af Nordsøen, kunne DUC den 4. juli
1972 starte produktionen fra Dan-feltet.
Det blev indledning til godt et årtis intenst arbejde med
at lære at udnytte de tætte kridtreservoirer i den danske un-
dergrund. Det blev også starten på et forløb, hvor den dan-
ske stat i lyset af tidens oliekriser ud fra politiske ønsker om
bedre forsyningssikkerhed sikrede sig større kontrol med
den producerede olie og gas. Desuden fik staten gennem
tilbagelevering af hovedparten af A.P. Møllers koncessions-
areal skabt mulighed for, at andre operatører kunne komme
i gang med efterforskning og eventuel indvinding af olie og
gas fra den danske undergrund.
Efter den sidste af en række aftaler med den danske re-
gering i årene 1976-1981 sad A.P. Møller tilbage med 2 %
af det oprindelige koncessionsareal. Til gengæld var det i
netop dette område, at hovedparten af den danske olie var
beliggende og opbygning af nye felter som Gorm, Skjold
og Tyra var undervejs. Nu gjaldt det om at få mest muligt
op. Denne udfordring blev ikke mindre, da den omvendte
oliekrise i foråret 1986 sendte den internationale oliepris
på rutsjetur fra omkring 30 dollars til 10 dollars pr. tønde.
Dansk Boreselskab, som i 1975 var blevet operatør på de
producerende felter, og i 1986 under navnet Mærsk Olie og
Gas også eneoperatør for DUC, fik nu en enorm udfordring.
Reelt lå produktionsprisen på dansk olie på dette tidspunkt
omkring markedsprisen. Udfordringen var derfor på den
økonomisk mest hensigtsmæssige måde at få øget indvin-
Danmarks og DUC’s første oliefelt, Dan-feltet, gik i produktion i
1972. Foto: Medvind.
10
