På broen
          
        
        
          Ved ombordstigningen på
        
        
          
            Dana Anglia
          
        
        
          bliver projektholdet
        
        
          modtaget af hotelmanager Dan Juhl Jensen, som efter en
        
        
          generel orientering om forholdene om bord giver en rund-
        
        
          visning på skibet, så vi lærer det at kende. Rundvisningen
        
        
          ender på broen, hvor kaptajn Frede Andersen tager imod.
        
        
          Kaptajnen er øverste myndighed om bord. Han fungerer
        
        
          som rederiets repræsentant på skibet og refererer direkte
        
        
          til DFDS’ direktion i København. Som kaptajn står Frede
        
        
          Andersen til rådighed 24 timer i døgnet, parat til at træde til,
        
        
          hvis situationen kræver det. Umiddelbart udstråler Frede
        
        
          Andersen en tillidsvækkende ro, som giver alle omkring
        
        
          ham en tro på, at han nok skal bevare overblikket i en kritisk
        
        
          situation. Normalt vil passagerer om bord på
        
        
          
            Dana Anglia
          
        
        
          ikke se skibets kaptajn, men i tilfælde af hårdt vejr kan Fre-
        
        
          de Andersen godt finde på at gå en tur gennem salonerne for
        
        
          at signalere til passagererne, at der ikke er fare på færde.
        
        
          Lige nu er det dog ikke nødvendigt at gå nogen steder. Ski-
        
        
          bet ligger trygt fortøjet ved Englandskajen i Esbjerg, og det
        
        
          er egentlig tid for Frede Andersen til at få overstået noget af
        
        
          alt det papirarbejde, der følger med jobbet.
        
        
          Udenforstående vil oftest forbinde en stilling som navi-
        
        
          gatør med varetagelse af de opgaver, som knytter sig til
        
        
          navigation og sejlads. Under havneanløb og afsejling er
        
        
          kaptajnen da også på broen, hvor han har det overordnede
        
        
          ansvar, men der er knyttet talrige administrative pligter til
        
        
          de lederstillinger, som såvel kaptajn som styrmænd har om
        
        
          bord. Både Frede Andersen og de øvrige officerer på broen
        
        
          fremhæver enstemmigt, at den administrative arbejdsbyrde
        
        
          er stigende. Som konsekvens af de senere års skibskata-
        
        
          strofer er sikkerhedskravene blevet stadig skærpede, og
        
        
          arbejdet med passagersikkerhed og arbejdsmiljø giver be-
        
        
          60
        
        
          
            Kaptajn Frede Andersen (th.) og overstyrmand Jens Fredborg Nielsen på broen om bord på “Dana Anglia”.