Page 51 - Sjæklen2002

Næste punkt blev derfor at skabe et erfaringsgrundlag, der
kunne arbejdes ud fra. Med dette for øje tog fiskeskipper
Fini Welle Jensen, som ejede Michelle Cherie, i foråret
1980 på en fem ugers studierejse med den norske autoline-
båd Hordagutt. Konklusionen fra denne rejse blev, at det i
høj grad var et spørgsmål om erfaring og rutine, hvis den tal-
rige besætning skulle fungere som et hele. Til Dansk Fis-
keritidende udtalte Fini Welle derfor efter hjemkomsten, at
der på de første rejser ville blive lagt stor vægt på oplæring28.
Kort tid efter - i maj 1980 - stod Fini Welle Jensen ud på
linefiskeri med den netop færdigombyggede Michelle Che-
rie. I de første par månder blev der primært fisket lange og
brosme, herefter blev der henimod årets slutningen fisket
efter pighaj. Ingen af de gennemførte fiskerityper blev i-
midlertid nogen succes. For fiskeriet efter lange og brosme
gjaldt det, at fiskeriet var startet meget sent i sæsonen, hvor
udbyttet pr. erfaring ofte var ringe. For det senere fiskeri
efter pighaj gjaldt det, at agnkvaliteten viste sig at være
dårlig og dernæst, at de benyttede kroge var for små. Et
større og mere generelt problem var det imidlertid, at mand-
skabet var uden erfaring. Fra det norske fiskeri var det
kendt, at trænede linefiskere kunne præstere omkring 35 -
40.000 kroge pr. døgn. Dette tal viste sig imidlertid hurtigt
at være urealistisk højt for de danske fiskere. Selv under
store fysiske anstrengelser var det ikke muligt at præstere
mere end 20-27.000 kroge i døgnet. Til dette problem kom,
at mandskabet viste sig at være ustabilt. Allerede efter
anden rejse gik halvdelen af den 10 mand store besætning
tilbage til trawlfiskeriet, hvilket betød en række tabte erfa-
ringer. Til disse problemer kom, at agnudgifterne i det dan-
ske fiskeri var forholdvise høje sammenlignet med eksem-
pelvis det norske fiskeri, hvor staten ydede tilskud29.
Det første danske forsøgsfiskeri med autolineanlæg gav
således en række dårlige erfaringer. Dette stoppede imidler-
tid ikke en fortsat aktivitet på området. I marts 1981 kom
der således et nyt forsøg inden for linefiskeri, idet fiskeriet
med Inge Hvirvelkær blev igangsat fra Thyborøn. Allerede
på den første rejse opstod der dog en række funktionelle
problemer med det benyttede Speedoline lineanlæg. Med
dette anlæg blev 10.000 kroge anset som det optimale antal
kroge, der kunne sættes ud og hales ind på en fiskedag, men
under første rejse blev gennemsnittet kun ca. 3.800 kroge
pr. dag. Dette blev i en senere rapport til styringsgruppen
for forsøgsfiskeriet, betegnet som værende “nærmest på
et uacceptablet lavt niveau”. I samme rapport lød konklu-
sionen, at der måtte foretages en række ændringer og juste-
ringer af det benyttede anlæg for at opnå et tilfredstillende
fiskeri. Dette var ifølge rapporten ikke noget problem, men
krævede dog nogen tid, hvilket formentligt ville kollidere
med mandskabets økonomisk pressede situation30.
Samlet var de første forsøg med et automatiseret dansk
linefiskeri ikke nogen succes. En række småforsøg i de føl-
gende år ændrede ikke afgørende på dette billede. F.eks.
måtte et nyt forsøg med et Speedoline anlæg i 1982 stop-
pes før tiden, fordi forsatte tekniske vanskeligheder betød,
at fiskeriet i lange perioder måtte ligge stille31.
Hvad var så fremtidsudsigterne for dansk linefiskeri?
Det spørgsmål blev behandlet i en samtidig artikelserie i
Dansk Fiskeritidende. Heri hed det, at spørgsmålet om de
økonomiske resultater endnu var åbent. Økonomien, og der-
med fremtidsudsigterne, var afhængige af forhold som sta-
tens engagement, brændstofpriser samt prisudviklingen for
henholdsvis industri- og konsumfisk. Videre hed det, at
fremtiden var stærkt afhængig af mandskabsfaktoren - d.v.s.
i hvor høj grad det ville lykkedes at fastholde folk i line-
fiskeriet til de havde fået tilstrækkelige erfaringer. Hertil
blev det påpeget, at de forskellige linesystemers egnethed
endnu ikke var afprøvet i et omfang, der gav grundlag for at
sige noget endeligt. Dette var status for langlinefiskeriet i
starten af 1980´erne32.
Et årti med små, men vigtige fremskridt
Efter de første forgæves forsøg med automatisering af lang-
linefiskeriet aftog interessen mærkbart i de følgende år. For-
søgsfiskeriet med krogliner blev indstillet, og den tidligere
dynamik på området blev langsomt afløst af stilstand. En
række teknologiske forbedring bevirkede imidlertid, at der
fortsat skete små fremskridt.
Et eksempel på periodens teknologiske forbedringer er
det såkaldte “Sari-line” system, der blev lanceret i december
51