45
Moderne dansk linefiskeri
Af Morten K. Søndergaard, Ole R. Eigaard og Bo S. Andersen
Efter i århundreder at have været drevet på samme facon
har dansk linefiskeri i de sidste årtier gennemgået en ræk-
ke radikale forandringer. Fiskeriet er blevet rationaliseret,
mekaniseret og automatiseret. Udviklingen inden for line-
fiskeriet er kommet gradvist, og først i løbet af 1990'erne
kan man tale om et egentligt gennembrud for det moderne
linefiskeri. I denne artikel belyses skiftet fra traditionelt til
moderne linefiskeri, ligesom der søges en forklaring på det-
te fiskeris fremgang i de senere år.
Indledning
I midten af 1970´erne oplevede dansk fiskeri stigende krise-
tendenser. Den tidligere hastige udvikling i fangstmængden
stagnerede, og samtidigt blev fiskeriet stadig mere præget
af restriktioner. Denne situation førte til nytænkning inden
for fiskeriet. Med støtte fra fiskeriministeriets forsøgsfiskeri-
pulje blev det søgt at inddrage nye ressourcer såsom f.eks.
blåhvilling og blæksprutter som en del af fiskeriets grund-
lag. På samme måde blev der kontinuerligt gennemført rati-
onaliseringer i fiskeriet, som havde til hensigt at effektivi-
serer driften. Linefiskeriet var et af de områder, som tiltrak
sig særlig opmærksomhed. Dette fiskeri havde længe været
drevet efter et traditionelt og arbejdskrævende mønster, og
det synes åbenlyst at kunne fremmes ved mekanisering og
automatisering. Mod forventning førte de teknologiske løs-
ninger imidlertid ikke til en større udbredelse af linefiskeri-
et. Først små 20 år senere kom der skred i udviklingen.
Hvorfor det gik sådan, er hovedtemaet for denne artikel.
Indledningsvis gives en kort karakteristik af de væsentligste
typer linefiskeri i det danske fiskeri, nemlig; langlinefiskeri
og pilkefiskeri. Dernæst belyses den historiske udvikling af
disse fiskerier. Endeligt fokuseres der på bestræbelserne
mod rationalisering i nyere tid. Artiklen består af to dele.
Første del beskriver det traditionelle linefiskeri. Anden del
beskriver de seneste års forandringer af dette fiskeri.
Linefiskeri: en kort karakteristik
Linefiskeriet er overordenet set kendetegnet ved to ting; at
give fisk af god kvalitet med deraf følgende høje priser og
dernæst ved at være forholdvist arbejdskrævende, når det
drives manuelt. Linefiskeriet omfatter brugen af krogred-
skaber. Ved krogredskaberne bliver fisken fanget ved, at den
lokkes til at bide på krogen under sin søgen efter føde. Fis-
ken kan enten lokkes med naturlig agn, der oftest fiskes
passivt, eller med kunstig agn, der gennem bevægelse skal
imitere rovfiskenes bytte.
Især langlinefiskeriet og pilkefiskeriet har, som nævnt
haft betydning i dansk fiskeri. En tredie type linefiskeri,
dørgefiskeri, spillede tidligere en stor rolle i makrelfiskeri-
et fra Skagen, men er idag, trods forskellige rationalise-
ringsforsøg, reduceret til et minimum
1
.
Arbejdsmetoden i såvel langlinefiskeriet som i pilkefis-
keriet er enkel. En langline består af en hovedline, der bærer
mange kroge, fæstet ved tavse, det vil sige korte linestykker.
Hovedlinens længde og antallet af kroge kan variere ret bety-
deligt efter typen af fiskeri. I midten af 1940´erne blev der
typisk benyttet en line på imellem 100 - 1.200 meter med
100 til 600 kroge ved fiskeriet efter torsk langs vestkysten
2
.
1...,35,36,37,38,39,40,41,42,43,44 46,47,48,49,50,51,52,53,54,55,...168