Page 38 - Sjæklen2002

støtte fra de andre foreninger

55

. Opmærksomheden omkring

efterkrigstidens eventuelle problemer for fiskerne blev dog

mere og mere tydelig. Tilslutningen til “Fiskeriforeningen

af 1942” voksede godt hjulpet på vej af inklusionen i distri-

butionsfonden, og presset på Det danske Råd om at tage

affære med hensyn til fiskernes interesser voksede, efter-

hånden som også efterkrigstidens mulige problemer trådte i

forgrunden. I de oprindelige foreninger havde man desuden

erkendt, at opsplitningen i flere foreninger ikke var hen-

sigtsmæssig. Om dette var skyldtes, at 1942-foreningens

medlemmer var kommet i overtal - sådan somAksel Ander-

sen og ligesindede formodede - eller om bevæggrundene

var andre, giver begivenhederne omkring dannelsen af en

ny forening nogle anelser om.

Foreningen af Danske Fiskere i Storbritannien

Allerede under diskussionerne om fiskeriforeningernes

eventuelle repræsentanter i Rådet i februar 1943 blev det fra

Fleetwood-foreningens side pludseligt foreslået, at man

kunne optage de daværende medlemmer af 1942-forenin-

gen i de to gamle foreninger. Dengang var det kilde til

undren hos Aksel Andersen, der jo netop mente at have fået

støtte til, at “Foreningen af 1942” skulle have en mand i

Rådet. På dette tidspunkt var det dog en idé, man i 1942-

foreningen overvejede

56

.

På det første møde i det nyoprettede “Fiskernes Udvalg”

stod oprettelsen af en stor forening for alle danske fiskere i

Storbritannien som det første punkt på dagsordenen

57

. Det-

te var bl.a. et udtryk for, at tiden var inde til at begynde at

uddele penge fra “Distributionsfonden”, og det derfor var

nødvendigt med et velorganiseret centralkontor, der kunne

tage sig af dette. Forslaget vandt ikke umiddelbar genklang,

for selvom foreningerne kunne se det gode i forslaget, så

var det økonomiske aspekt ikke let at nå til enighed om.

Derfor blev den foreløbige løsning på problemet, at Proctor

fortsatte som ulønnet sekretær i den fælles administration i

Fleetwood, men arbejdet med at få oprettet en fælles for-

ening fortsatte

58

.

Der rejstes derfor i “Fiskernes Udvalg” forslag om afhol-

delse af et stort fællesmøde for alle fiskeriforeningerne og

deres medlemmer i Edinburgh i december 1943. Ansvaret

for planlægningen tilfaldt Proctor, og der var generel til-

slutning til mødet. Aksel Andersen modtog i perioden flere

breve fra foreningsmedlemmer, der tilsluttede sig idéen om

en hovedforening, og han reserverede i god tid hele 30 sen-

gepladser til foreningens medlemmer. Det var nemlig hen-

sigten, at 1942-foreningen ved samme lejlighed skulle af-

holde den første generalforsamling siden stiftelsen og sam-

tidig diskutere foreningens interesser - herunder også hold-

ningen til den nye fællesforening. Mødet i Edinburgh aflys-

tes dog - officielt grundet for ringe tilslutning samt besvær

med at finde egnede spisefaciliteter

59

.

I stedet afholdtes der et møde i London i januar 1944,

som Aksel Andersen også deltog i. På dette møde følte han

sig efter eget udsagn voldsomt presset til at opløse ‘Fore-

ningen af 1942'. Dette var han meget uvillig til, selvom han

var enig i, at en ny hovedforening ville være en god idé. I

samme måned afholdtes der i både Fleetwood og Whiteha-

ven foreningsmøder, der begge resulterede i officiel støtte

til oprettelsen af den nye fællesforening. Denne stiftedes

efterfølgende på et møde i Buckie den 30. januar 1944 og

fik navnet “Foreningen af Danske Fiskere i Storbritannien”.

Til stede ved mødet var tre repræsentanter fra Buckie, tre

fra Whitehaven og fire fra Fleetwood, men ingen fra 1942-

foreningen. Til formand valgtes den tidligere formand for

Whitehaven, E. Jespersen, mens Proctor blev valgt til sekre-

tær og N. Thomsen til sekretærassistent

60

.

Der var en del hastværk omkring dannelsen af den nye

forening. Bl.a. skrev en ven af Aksel Andersen, der var fri-

villig i marinen

...alene at vi først skal udfylde en indmel-

delsesblanket, og senere får tilsendt Love og Formaal giver

en underlig smag i munden

61

. Også selve mødet i Buckie var

kilde til undren. En 1942-mand, der fiskede fra Buckie for-

talte siden:

Der var jo et Møde her i Buckie for lidt siden,

med tilrejsende fra Whitehaven og Fleetwood ja og London

også da, vi var i Havnen 4 Dage før Mødet var, men ikke én

sagde os noget derom...havde vi vidst dette havde vi ikke

sejlet”

62

Det kan undre hvorfor forløbet blev således, og

mange af 1942-foreningens medlemmer følte, at beslutnin-

gerne blev trumfet igennem hen over hovedet på dem.

38