Page 41 - Sjæklen2002

så rettede den sig nu i stigende grad mod Rådet og dets vir-
ke. F.eks. skrev Thiesen i et brev til Aksel Andersen i april
44: Det står mig mere klart, at CM (Christmas-Møller) føl-
ger sin egen politik, og vi andre er kun nikkedukker. Rådet
må nære sig at udnytte sine menige, så ville det også være
mere anset72. Hos de almindelige foreningsmedlemmer, der
kontaktede Andersen, syntes holdningen at have været lidt
mere diffus. Gloser som “de” og “dem” forekommer i for-
bindelse med utilfredshed med den måde, hvorpå beslut-
ningerne blev truffet, og i en kritik af Proctors aflysning af
fællesmødet i Edinburgh hed det: ...der må stå noget på spil
for dem siden de er så ivrige nu, de er måske også ved at få
invasionsfeber73. Selvom der således var tale om en kritik af
de andre foreninger, var den formente forbindelse til Det
danske Råd ikke svær at spore.
Hovedforeningens rolle kom dog efterhånden mere og
mere til at dreje sig om efterkrigstidsproblemer - ikke
mindst i forbindelse med, at flere og flere af de nyankomne
kuttere blev frigivet til fiskeri, og fiskerne i højere grad pas-
sede deres egne sager. Samtidig blev forskellen mellem øst
og vest rent indkomstmæssigt mindre, og Buckie-forenin-
gen synes at have opløst sig selv.
Det var først, da krigen var ovre, og de reelle efterkrigs-
problemer meldte sig, at konflikterne fiskerne imellem for
alvor kom til udtryk igen. Her var der atter tale om diver-
gerende økonomiske interesser. Bl.a. kunne man ikke enes
om, hvor meget de fiskende kutteres ejere burde betale i
kompensation til de kutterejere, hvis skibe havde været i
admiralitetstjeneste74.
Konklusion
Når Frit Danmark i oktober 1942 proklamerede, at der
blandt de danske fiskere i England ...herskede en fortrinlig
Stemning..., og at ...danske Fiskeren var opfyldt af den sam-
me Aand som alle andre Danske75, kan det mere lyde som
ønsketænkning end en konstatering af de faktiske forhold.
Det er således vigtigt at være opmærksom på, at selvom
fiskerne var én faggruppe, så havde de under opholdet i
Storbritannien forskellige interesser at varetage. Skellene
blev ikke udvisket, fordi man befandt sig i en krigssituation.
Det kunne være svært at sætte de nationale idealer højest,
når man så andre i sin faggruppe få mulighed for at vise
sympati med de Allieredes sag samtidig med, at de sikrede
sig en god fortjeneste, der også ville strække sig til efter
krigens afslutning. Derfor udviklede der sig en form for
ræsonnement, der legitimerede netop den måde, hvorpå
man selv agerede.
Dette ræsonnement var afhængig af den politiske og
sociale referenceramme, som fiskerne havde at handle ud
fra – en ramme, der afspejlede ændringer over tid. Fisker-
nes holdning til det danske Råd og de britiske myndigheder
havde betydning for deres opfattelse af opholdet i Storbri-
tannien. Det omvendte gjorde sig naturligvis også gælden-
de. Her synes især Det danske Råds forventninger til fisker-
ne både på egne og på de britiske myndigheders vegne i høj
grad at have spillet ind. Fiskerne var en langt mere ureger-
lig og uhomogen gruppe, end man til at begynde med fra
officiel side var villig til at indrømme. Det tog tid, inden
man fra Rådets side var villig til at erkende dette og handle
derefter. Inden da havde ufleksible forsøg på at fremtvinge
en form for enighed ledt til frustrationer hos alle parter.
Med krigens afslutning i sigte og håbet om en snarlig hjem-
venden, men også erkendelse af mulige problemer i forbin-
hermed, synes der i langt højere grad at være opstået et
incitament til samarbejde fiskerne imellem og også en langt
højere grad af konsensus omkring hvilke interesser, der var
centrale.
Noter
1. Jeg vil gerne takke cand. mag. Morten Karnøe Sønder-
gaard for gode råd og vejledning i forbindelse med
udarbejdelsen af denne artikel.
2. Fisheries in War Time. Report on the Sea Fisheries of
England and Wales by the Ministry of Agriculture and
Fisheries for the Years 1939-1944 Inclusive, London,
1946, p. 15 og Alan Hjorth Rasmussen: Det er Nødvendigt
at Sejle - Nordsøfiskeriet under 2. Verdenskrig, Esbjerg
1980, p. 61. Her sættes antallet af kuttere til 44.
3. Robb Robinson: Trawling - The Rise and Fall of the
British Trawl Fishery, Devon 1996, p. 181.
41