Page 49 - Sjæklen2002

direktoratet og det fiskeriteknologiske forskningsinstitut ud-
viklede firmaet O. Mustad & Sön A/S et brugbart autoline-
anlæg. Det centrale element i dette anlæg var en agne-
maskine, der overflødiggjorde arbejdet med at skære agn og
agne krogene. Dette arbejde skete nu automatisk med en
hastighed af ikke mindre end fire kroge i sekundet. Det var
på den bagrund blevet muligt at sætte krogene med op til
8 -10 mils fart, uden at der heraf fulgte en forøget risko for
fiskerne19. Samtidig med at der skete en markant forøgelse
af effektiviteten, fremkom der i den følgende tid suppleren-
de opfindelser, som betød yderligere fremskridt20. Den før-
ste praktiske brug af de nye anlæg blev foretaget på en ræk-
ke islandske linebåde. Erfaringerne herfra viste, at det gen-
nem en automatiseret drift var muligt at reducere mand-
skabet med op til en trediedel 21. Samme erfaringer blev også
gjort i det norske og i det færøske fiskeri22.
I Danmark blev interessen for det nye først vakt i det
nordvestjyske område. Fra både Hanstholm og Thyborøn
modtog fiskeriministeriets forsøgsfiskeripulje ansøgninger
om støtte til at anskaffe lineanlæg. Pioneren på området var
kutterreder L. Larsen, der allerede i 1978 søgte om midler
til at anskaffe et autolineanlæg til hanstholmkutteren Rafa-
ella. Initiativet blev dog inden for kort tid fulgt op af lig-
nende tiltag i Thyborøn, hvor der ønskedes støtte til line-
anlæg ombord på kutterne Michelle Cherie og Inge Hvir-
velkjær. Af ansøgningerne fremgår det, at det på Rafaella
og Michelle Cherie var intentionen at installere Mustad au-
tolineanlæg, mens det på Inge Hvirvelkjær var tanken at
installere et irsk lineanlæg af mærket “Speedoline”23. Moti-
veringen for de nye tiltag blev generelt anført til at være
dårlig indtjening i det konventionelle fiskeri. F.eks. hed det
i ansøgningen fra kutterreder L. Larsen, at man i de sidste
tre år ikke havde opnået en tilfredstillende rentabilitet med
det kombinerede industri- og konsumfiskeri, som kutteren
havde drevet.
Den nye udvikling med automatiseret linefiskeri synes i
et vist omfang at være kommet bag på fiskeriministeriets
forsøgsfiskeripulje. Fiskeriministeriet måtte ihvertfald ind-
rømme, at der ikke var ekspertise tilstede til at bedømme
projekterne. Det blev søgt at skaffe assistance fra Dansk
Havfiskeriforening, men heller ikke her anså man sig som
kvalificeret til at vurdere sagen. Efter et længere tovtrækkeri
blev resultatet derfor, at fiskeriministeriet selv måtte igang
med en undersøgelse. Denne opgave blev betroet statsbiolo-
gen Kristian Popp-Madsen, der i slutningen af 1979 begynd-
te at søge oplysninger om linefiskeriet i de lande, hvor der
allerede var gjort erfaringer24.
Nogenlunde samtidigt med, at dette arbejde blev sat
igang, gennemførte Mustad & Sön A/S i fælleskab med en
række repræsentanter fra dansk fiskeri et ekstensivt pro-
paganda arbejde for linefiskeriet i Danmark. Det foregik
konkret ved at lade en reklamefilm fremvise i fiskerifor-
eningerne i Hanstholm og Thyborøn, og ved at arrangere et
aftenmøde om automatisk krogfiskeri på Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet i Esbjerg25. Ved sidstnævnte arrangement var
O. Mustad & Sön A/S repræsenteret ved afdelingschef Bjørn
Bang, der over for en kreds af små 30 særindbudte esbjerg-
fiskere redegjorde for mulighederne med linefiskeriet26.
De første praktiske forsøg med langlinefiskeri
På baggrund af fiskeriministeriets egne undersøgelser, og
under påvirkning af den omfattende propaganda, kom der
efterhånden gang i bevillingerne fra forsøgsfiskeripuljen. I
løbet af 1980 - 81 modtog de foreløbigt tre skippere, der
havde søgt om støtte, således midler til at købe lineanlæg27.
49
I november måned 1979 blev der på Fiskeri- og Søfartsmuseet i
Esbjerg afholdt møde om mulighederne med autolineanlæg.
Annonce fra Vestkysten 10/11-1979.