Page 39 - Sjæklen2002

På dem virkede det, som om ikke kun Fleetwood og

Whitehavens foreninger, men også Rådet forsøgte at stæk-

ke foreningen 1942’s indflydelse.

Én forening eller flere?

En vis konkurrence om medlemmerne var der allerede tid-

ligt i perioden. I april 1943 gjorde Thiesen i et brev Aksel

Andersen opmærksom på, at det kunne være en god idé at

opsøge de nyankomne kutterbesætninger og opfordre dem

til at melde sig ind i 1942-foreningen

samt forklare dem de

Vanskeligheder, de vil komme ud i fra et mere uofficielt

synspunkt end det, Det danske Råd står for

63

. Dette forslag

behøvede ikke i sig selv betyde, at der var konkurrence om

medlemmerne, men i et officielt brev til Holdthusen gjorde

Thiesen opmærksom på, at et af formålene med sammen-

slutningen af foreningerne jo netop var at forhindre

jalousi

og tyveri af medlemmer grupperne imellem...

64

Et andet udtryk for forsøget på at svække foreningen så

de af dens medlemmer, der var gået ind i den britiske mari-

ne, udtrykt i det stigende pres, der blev lagt på dem for at

danne deres egen forening. Denne gruppe voksede især fra

sidste halvdel af 1943

65

. Disse fiskere var i første omgang

tilknyttet Foreningen af Frie Danske og dermed også Rådet

som søfarende, indtil de selv søgte om at blive anerkendt

som fiskere. Dermed ville de stemme i fiskernes kreds, hvil-

ket lykkedes i slutningen af 1943

66

. Otto Bjødstrup - en ven

af Aksel Andersen og også medlem af 1942-foreningen -

skrev i et brev, at der havde været tale om at danne en for-

ening specielt for de marinefrivillige, hvilket ifølge Bjød-

strup ville have betydet et minus på 30 medlemmer for

1942-foreningen, men der var ingen tilslutning blandt fisker-

ne

67

. Om forsøget på at oprette en sådan forening var et reelt

forsøg på at svække 1942-fiskerne er nok tvivlsomt, men

episoden vidner om den gensidige mistillid, der herskede.

Da Aksel Andersen, Thiesen, Bjødstrup og flere med-

lemmer, der kommenterede sagen, udtrykte støtte til dan-

nelsen af en fællesforening, var det under forudsætning af,

at de enkelte foreninger fik lov til at eksistere som selv-

stændige enheder. Derfor må det også være kommet som en

overraskelse, da det viste sig, at de hidtidige foreninger nu

rent faktisk kun betragtedes som

...lokale stedlige afdelin-

ger

hørende under hovedafdelingen

68

.

Når man tager i betragtning, at det endeligt stiftende

møde fandt sted i Buckie, der ikke just var lettilgængeligt

for en mand som Aksel Andersen, der fiskede fra Hartle-

pool, og sammenholder dette med ovennævnte omstændig-

heder omkring dannelsen af foreningen, så kan forløbet

synes noget rodet.

Hovedforeningen, fiskerne og Rådet

Hvorfor skulle det gå så hurtigt med oprettelsen af den nye

hovedforening? Den officielle grund, der udtryktes klarest,

var naturligvis nødvendigheden af at have en samlet admi-

nistration, men dette kunne uden problemer være blevet løst

ved at oprette et centralt kontor i London med en sekretær.

En anden grund var erkendelsen af nødvendigheden af i

fællesskab at forberede sig på den umiddelbare efterkrigs-

tids problemer. Dette emne havde Aksel Andersen allerede

været opmærksom på og fremført i Buckie umiddelbart

efter, at han var kommet til England. Denne opgave forud-

satte dog for ham ikke nogen sammensmeltning af de tre

foreninger til én.

Som allerede nævnt, var fiskerne et vigtig aktiv for Det

danske Råd, og de mange indbyrdes stridigheder må have

udgjort om ikke ligefrem en belastning så i hvert fald et for-

styrrende element for Rådet. Efterhånden som det blev

åbenlyst, at krigen nærmede sig sin afslutning, blev det i

endnu højere grad vigtigt at vise, at man stod samlet bag

den britiske sag - ikke mindst da også antallet af fiskere

efterhånden var steget til en ganske anselig størrelse. Såle-

des kunne den nye hovedforening i maj 1944 bryste sig af

at have 332 medlemmer. Der var fra Rådets side en klar

interesse i at få styr over tropperne og ikke mindst sikre sig,

at de mest kritiske røster - som f.eks. Aksel Andersen - blev

dysset ned i krigens sidste tid. Det er påfaldende, hvor sjæl-

dent fiskerne blev omtalt i Frit Danmarks ugentlige udgi-

velser, hvor søfolkene til gengæld fik tildelt en fremtræden-

de rolle

69

. Samarbejdet med 1940-fiskerne, der syntes mere

loyale, var her en fordel for Rådet. Måske derfor var bl.a.

Holdthusen også så engageret i projektet.

39