På dem virkede det, som om ikke kun Fleetwood og
Whitehavens foreninger, men også Rådet forsøgte at stæk-
ke foreningen 1942’s indflydelse.
Én forening eller flere?
En vis konkurrence om medlemmerne var der allerede tid-
ligt i perioden. I april 1943 gjorde Thiesen i et brev Aksel
Andersen opmærksom på, at det kunne være en god idé at
opsøge de nyankomne kutterbesætninger og opfordre dem
til at melde sig ind i 1942-foreningen
samt forklare dem de
Vanskeligheder, de vil komme ud i fra et mere uofficielt
synspunkt end det, Det danske Råd står for
63
. Dette forslag
behøvede ikke i sig selv betyde, at der var konkurrence om
medlemmerne, men i et officielt brev til Holdthusen gjorde
Thiesen opmærksom på, at et af formålene med sammen-
slutningen af foreningerne jo netop var at forhindre
jalousi
og tyveri af medlemmer grupperne imellem...
64
Et andet udtryk for forsøget på at svække foreningen så
de af dens medlemmer, der var gået ind i den britiske mari-
ne, udtrykt i det stigende pres, der blev lagt på dem for at
danne deres egen forening. Denne gruppe voksede især fra
sidste halvdel af 1943
65
. Disse fiskere var i første omgang
tilknyttet Foreningen af Frie Danske og dermed også Rådet
som søfarende, indtil de selv søgte om at blive anerkendt
som fiskere. Dermed ville de stemme i fiskernes kreds, hvil-
ket lykkedes i slutningen af 1943
66
. Otto Bjødstrup - en ven
af Aksel Andersen og også medlem af 1942-foreningen -
skrev i et brev, at der havde været tale om at danne en for-
ening specielt for de marinefrivillige, hvilket ifølge Bjød-
strup ville have betydet et minus på 30 medlemmer for
1942-foreningen, men der var ingen tilslutning blandt fisker-
ne
67
. Om forsøget på at oprette en sådan forening var et reelt
forsøg på at svække 1942-fiskerne er nok tvivlsomt, men
episoden vidner om den gensidige mistillid, der herskede.
Da Aksel Andersen, Thiesen, Bjødstrup og flere med-
lemmer, der kommenterede sagen, udtrykte støtte til dan-
nelsen af en fællesforening, var det under forudsætning af,
at de enkelte foreninger fik lov til at eksistere som selv-
stændige enheder. Derfor må det også være kommet som en
overraskelse, da det viste sig, at de hidtidige foreninger nu
rent faktisk kun betragtedes som
...lokale stedlige afdelin-
ger
hørende under hovedafdelingen
68
.
Når man tager i betragtning, at det endeligt stiftende
møde fandt sted i Buckie, der ikke just var lettilgængeligt
for en mand som Aksel Andersen, der fiskede fra Hartle-
pool, og sammenholder dette med ovennævnte omstændig-
heder omkring dannelsen af foreningen, så kan forløbet
synes noget rodet.
Hovedforeningen, fiskerne og Rådet
Hvorfor skulle det gå så hurtigt med oprettelsen af den nye
hovedforening? Den officielle grund, der udtryktes klarest,
var naturligvis nødvendigheden af at have en samlet admi-
nistration, men dette kunne uden problemer være blevet løst
ved at oprette et centralt kontor i London med en sekretær.
En anden grund var erkendelsen af nødvendigheden af i
fællesskab at forberede sig på den umiddelbare efterkrigs-
tids problemer. Dette emne havde Aksel Andersen allerede
været opmærksom på og fremført i Buckie umiddelbart
efter, at han var kommet til England. Denne opgave forud-
satte dog for ham ikke nogen sammensmeltning af de tre
foreninger til én.
Som allerede nævnt, var fiskerne et vigtig aktiv for Det
danske Råd, og de mange indbyrdes stridigheder må have
udgjort om ikke ligefrem en belastning så i hvert fald et for-
styrrende element for Rådet. Efterhånden som det blev
åbenlyst, at krigen nærmede sig sin afslutning, blev det i
endnu højere grad vigtigt at vise, at man stod samlet bag
den britiske sag - ikke mindst da også antallet af fiskere
efterhånden var steget til en ganske anselig størrelse. Såle-
des kunne den nye hovedforening i maj 1944 bryste sig af
at have 332 medlemmer. Der var fra Rådets side en klar
interesse i at få styr over tropperne og ikke mindst sikre sig,
at de mest kritiske røster - som f.eks. Aksel Andersen - blev
dysset ned i krigens sidste tid. Det er påfaldende, hvor sjæl-
dent fiskerne blev omtalt i Frit Danmarks ugentlige udgi-
velser, hvor søfolkene til gengæld fik tildelt en fremtræden-
de rolle
69
. Samarbejdet med 1940-fiskerne, der syntes mere
loyale, var her en fordel for Rådet. Måske derfor var bl.a.
Holdthusen også så engageret i projektet.
39
1...,29,30,31,32,33,34,35,36,37,38 40,41,42,43,44,45,46,47,48,49,...168